Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Mario Kart 8 anmeldelse

 
 
Overblik
 

Platform:
 
Genre: , ,
 
PEGI: ,
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 30. maj 2014
 
Spillere: 1-4 lokalt 2-12 online
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4/5


User Rating
1 total rating

 

Det positive


Lækre baner, dejlig grafik, flydende bevægelser og knivskarp styring gør Mario Kart 8 til en fantastisk oplevelse.

Det negative


Battle Mode på veje? Nintendo, hvad tænkte i dog på? Der er kun en måde at spille battle på, og det er i en arena.


Samlet vurdering

Grib din kart, smid hjul på og vælg vinger. Med et godt udvalg af baner har Nintendo gjort et godt arbejde med Mario Kart 8 som er ude til Wii U. Man mærker kvaliteten med det samme.

0
Posted 18. juli 2014 by

 
Anmeldelse
 
 

Grib din kart, smid hjul på og vælg vinger. Med et godt udvalg af baner har Nintendo gjort et godt arbejde med Mario Kart 8 som er ude til Wii U. Man mærker kvaliteten med det samme.

Nintendo har opgraderet deres hardware, og det mærkes heftigt på det nye Mario Kart 8. Grafikken er smuk, de klassiske baner opdateret og masser af nye baner med et mere moderne udseende hvor man til fulde kan udnytte den nye tilføjelse: anti-gravity driving. Masser af karakterer at vælge imellem, inklusive alle 7 Koopalings (som der dog skal låses op for) samt baby udgaver af en række karakterer.

Hvordan du håndterer din kart og et ræs giver mening; Powersliding i sving er et trademark for serien, og Nintendo har valgt at beholde det, til stor fornøjelse for fans. Masser af våben, nye som gamle, og som altid; nogle er bedre til visse situationer end andre, og algoritmen for hvilke våben du får udleveret er stadig påvirket af din plads i feltet – hvilket er til fordel for spilleren. Hvem gider en banan hvis man ligger sidst i feltet? Der er ikke noget mere irriterende end at få et våben man ikke kan bruge til noget. Fordelt rundt på banerne er nogle mønter, som du kan samle op (nogle våbenkasser giver også en mønt) og du kan holde på op til ti mønter ad gangen – og jo flere du har på dig, jo hurtigere kan din kart køre, så der er åbenlyst en fordel ved at samle disse op. Bliver du ramt af et fjendtligt våben eller ryger ud over kanten af banen, mister du en del af de mønter du har på dig. Mønter som du har med dig over målstregen vil være med til at lukke op for items til din kart.

“Karrieren” består af 8 Cups/Championships med hver 4 baner i 3 sværhedsgrader. Afhængig af din placering i feltet når krydser målstregen får du point, og over de 4 ræs gælder det om at samle flest point. Benyt dine våben mod de andre og udnyt ethvert hjørne til at få en fordel over fjenden. Alle disse baner kan blive spillet i online delen, som består af gedigen, almindeligt ræs – selvfølgelig med våben – af fire omgange (fire baner med hver 3 omgange) i teams eller i alle mod alle, samt mulighed for at melde sig til turneringer som kan laves af alle.

Du har mulighed for at åbne op for en masse forskellige ting: det mest åbenlyse flere karakterer som du herefter kan spille som. Mario Kart 8 byder også på muligheden for at gøre dine karts lidt mere unikke med forskellige modeller og type køretøjer, hjul og luft-sejl/svæveflyve-vinger – en del af disse kan påvirke dit køretøj en lille smule i den positive eller negative retning, men ikke noget som er virkelig afgørende for et løb. For at sikre din plads på toppen gælder det om at udnytte samtlige sving med powerdrifting, indsamle mønter, være god til at undgå fjendtlige våben og en smule heldig i hvilke våben du indsamler.

Der er en ting hvor Nintendo virkelig har tabt bolden: Udviklerne måtte være gået i sort, eller løbet tør for tid til udvikling. Hvem i deres vildeste fantasi kan tro på at battle mode på almindelig bane er optimalt, endsige underholdende? At køre rundt på banen og benytte sig af våben på modstanderne gør man jo allerede i de almindelige ræs. At køre rundt på en bane med håb om at møde modkørende fjender er ikke så morsomt som det lyder – på nuværende tidspunkt betaler jeg gerne for en arena mode som digital udvidelse af spillet. Nintendo, get to it!

Med lækre og meget gennemtænkte baner brillierer Mario Kart 8. Jeg har desværre ikke spillet andre spil i serien, så jeg vil ikke drage til konklusioner og sammenligninger, men diverse kommentarer anmeldelser på nettet antyder kraftigt at det nye tiltag i serien ligger blandt toppen af poppen i serien. Der er masser af karakterer at vælge imellem og spillet lader dig med jævne mellemrum vide at du gør fremgang ved at åbne nye karakterer, dele til køretøjet og vinger/glider som kan gøre din oplevelse endnu mere unik. Alle Bowsers Koopalings kan blive låst op for og bruges i spillet, hvilket er første gang i seriens historie – mens andre karakterer syntes at savnes, herunder Diddy King og Birdo. Jeg så også gerne nogle flere skurke, herunder Boo, blive tilgængelig som valgbar karakter. Med stor variation og et spil som lurer dig til at blive ved med at spille via ting som man kan åbne for, har Nintendo gjort et ganske godt job – bortset fra de ikke har lavet arenas til Battle Mode.

Comments

comments


Lea Sumner Bertelsen

 
Jeg spiller mange af de nye spil over et bredt spektrum af genrer, men vi har alle vores foretrukne. For mig er nostalgien hos platformers, men jeg er også bilelsker og jeg kan ikke stå for en god fortalt historie. Jeg håber du har nydt læsningen af ovenstående, har du kommentarer er du mere end velkommen til at dele dine tanker i kommentarfeltet forneden eller via mail.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment