Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Mario & Luigi: Dream Team anmeldelse

 
 
Overblik
 

Platform:
 
Genre: , , ,
 
PEGI:
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 12. Juli 2013
 
Spillere: 1
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4/5


User Rating
no ratings yet

 

Det positive


Super Mario er tilbage med hans bror på slæb i en anderledes og frisk titel med nye tiltag i hans univers og med masser af underholdende humor.

Det negative


Gameplay både under kampe og når du render rundt er noget gentagen, men opvejes en del af god humor og dejlige karakterer.


Samlet vurdering

Spillet kan i og for sig spilles af alle – mister en eller begge brødrene deres liv er der som så ikke nogen konsekvenser, du skal bare starte forfra med den kamp du nu end har gang i. Det vil sige selv de mindste kan spille, men man skal være forberedt på at dette nu engang ikke er et sædvanligt Super Mario spil, da det reelt er et spil i RPG genren, og det mærkes tydeligt.

0
Posted 26. juli 2013 by

 
Anmeldelse
 
 

Mario er ude af sit rette element hvor vi kender ham bedst. Og denne gang er han ikke hoppet i selen, men rejser i stedet ud til Pill’o Island til et eventyr med masser af sjov og ballade.

Dette Super Mario spil med undertitlen Dream Team er det fjerde RPG spil i Super Marios Univers – mens den europæiske packshot ikke indeholder et nummer, så gør den japanske. Et kig på forskellige spilforums understreger at disse Super Mario RPG spil har en fanskare, også uden for Japan. Jeg kan hurtigt se hvorfor, og det til trods for at jeg hverken holder af RPG eller turbaserede oplevelser i spil.

Sikke en velkomst!

Sikke en velkomst!

På en ganske almindelig dag i Mushroom Kingdom får Princess Peach og alle de andre i Peach Castle et besynderligt besøg. Et besøg der inviterer dem alle til en ferie på en fjern ø, og de skal hverken betale rejse eller ophold. Formålet er at få promoveret den nye ferieø, som går under navnet Pill’o Island. Toad er selvfølgelig den første til at stille skeptiske spørgsmål, men da den generelle konsensus er at det er et for godt tilbud til at det kan afvises, stiger alle ombord i luftballonen. Jeg tror ikke det vil overraske nogen, når jeg siger at Peach endnu engang kommer til at spille ungmø i problemer, men denne gang er det ikke Bowser der er på spil – det er Antasma, en ond flagermusgut som i sin tid hærgede Pill’o Kingdom. På din vej får du langsom fortalt de forskellige detaljer, og at Pill’o folket altså ikke er helt forsvundet…

I den “virkelige” verden render du rundt som Mario og Luigi – du styrer dem begge i forskellige retninger med analog stikket, og det giver sig selv at det ikke vil være muligt at styre de to individuelt af hinanden. Dog har de to brødre hver deres hoppeknap i form af A og B knapperne. Denne verden er fuld af liv, og du vil møde både venner og fjender på din vej. Venligtsindede vil muligvis være informative, så det er anbefalet at interagere med alle på din vej, og hold øje med diverse salgsboder, da disse ofte har brugbare ting til salg. Selve historien vil også udfolde sig her, og allerede inden jeg føler jeg bare har nærmet mig slutningen af spillet er jeg mange gange blevet overrasket over små pudsige og faktisk helt uforventede indslag med Nintendos velkendte humor som selv de mindste syntes er sjov. Og ja, jeg er absolut til falden på halen humor, så Nintendos humor falder lige det rette sted hos mig.

Luigi's særlige evne

Luigi’s særlige evne

Det viser sig at Luigi har en speciel evne: Han har et godt sovehjerte, og det er åbenbart en stor fordel på Pillo’ Island. Mario og Luigi finder hurtigt ud af at når Luigi sover med hovedet på en forstenet hovedpude (som viser sig at være en fanget Pill’o) åbner han en portal til drømmeverdenen. Det er her Peach er fanget, og Mario tøver ikke med at hoppe ind efter hende. Det er her du skal befri alle de tilfangetagne Pill’o’s, og udkæmpe en del af dine kampe.

Drømmeverdenen er dog lidt anderledes, da verdenen bliver en 2d platformer – dog styrer du stadig de to brødre på samme måde, men åbenlyst kan du jo kun gå til højre eller venstre – skal du op, må du hoppe. Her er alt tilladt, da det trods alt er en drømmeverden, og alt kan ske – selv crack-inducerede baner vil du opleve, og jeg må indrømme at jeg er lidt skræmt af Luigis dybe sind. Jokes tilside, og lidt mere faktums på bordet: når du er i drømmeverdenen kan du se brødrenes færden på øverste skærm og den sovende Luigis ansigt på nederste. Han skal bruges til at få tingene i drømmeverdenen til at reagere og dermed få brødrene frem til deres mål.

Grib hammeren og uddel tæsk

Grib hammeren og uddel tæsk

I begge disse verdener vil du jævnligt og ofte ramle ind i fjender, og det er ikke det sædvanlige hop and swupp du vil opleve. Du har dog mulighed for at hoppe og lande på fjenden, men det vil bare prompte en kampstart med at du hopper en enkelt gang på fjenden. Kampene er herefter turbaserede, og kræver at du aflæser din fjendes bevægelser, hints og adfærd for at overliste fjenden og derved overleve kampene. De fleste kampe er simple, mens andre overrasker dig lidt med noget nyt tiltag – men for mig bliver dette spil en lille smule for repetitivt, når jeg trejde gang i træk går i kamp mod en mindre fjende som ikke har nogle varianter. I den virkelige verden har du begge brødre at slås med, mens i drømmeverdenen fletter de ligesom ind i hinanden (alt er tilladt her) og samler deres kræfter mod fjenden i færre, men kraftigere hug.

Efterhånden som jeg oplevede forskellige dele af Pill’o Island med alle de forskellige indbyggere (både venner og fjender) og de hjertevarme VVS fyre fra Italien på eventyr som selskab, kunne jeg efterhånden tilgive spillet for den noget simple gameplay. Starlow holder dig også med selskab hele vejen igennem, og man skulle ikke tro at sådan en lille

Farverig verden fuld af liv og fornøjelse

Farverig verden fuld af liv og fornøjelse

gut, og slet ikke en stjerne, skulle blive gal i skralden og noget så defensiv (når det er nødvendigt), men han er nok den figur der har overrasket mig mest igennem spillet. Mario og Luigis små samtaler på delvist italiansk, engelsk og simsk kan være underholdende at iagttage, mens alle de mere vigtige dialoger er skrevne på skærmen så du intet misser.

Spillet kan i og for sig spilles af alle – mister en eller begge brødrene deres liv er der som så ikke nogen konsekvenser, du skal bare starte forfra med den kamp du nu end har gang i. Det vil sige selv de mindste kan spille, men man skal være forberedt på at dette nu engang ikke er et sædvanligt Super Mario spil, da det reelt er et spil i RPG genren, og det mærkes tydeligt.

Spillet er anmeldt på 3DS og leveret af Nintendo

Comments

comments


Lea Sumner Bertelsen

 
Jeg spiller mange af de nye spil over et bredt spektrum af genrer, men vi har alle vores foretrukne. For mig er nostalgien hos platformers, men jeg er også bilelsker og jeg kan ikke stå for en god fortalt historie. Jeg håber du har nydt læsningen af ovenstående, har du kommentarer er du mere end velkommen til at dele dine tanker i kommentarfeltet forneden eller via mail.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment