Endnu et spil i Super Mario og Sonic til Olympiade-serien har set dagens lys. Denne gang er det udviklet af Sega Sports Japan, og selv om jeg ikke har prøvet mange af forgængerne, så kan det tydeligt mærkes af udviklerne bag denne nye udgivelse har erfaring med tidligere lignende udgivelser. Masser af variation, små sjove ting, en hel del easter eggs og så en ordentlig omgang udfordring.

Der er ikke noget overordnet formål med Sochi OL, med mindre du tæller medaljer med som du kan vinde i en Single Match mode. Der er ikke noget brædt du skal rykke din brikker/figurer rundt på som i Super Mario Party eller Wii Party U, men der er dog Medley Mania, som indeholder flere minispil og ligger spillernes point sammen fra hvert minispil, og den der har flest point vinder i sidste ende. Det er der ikke så meget nyt i – disse events består af tre til fire minispil som typisk har noget at gøre med hinanden eller relaterer til det navn som eventet hedder (der er 8 forskellige medleys: Sonic Stage, Mario Stage, Jumping, Teamwork, Ice, Lock-On, Speed og Racing) men man kan også sammensætte sin egen Medley og udvælge minispil blandt alle de (en hurtig tælling under Single Match mode siger 25) spillet indeholder.

Legends Showdown lader til at være spillets historiedel. Spillet tager de 20 deltagere og deler dem op i hold af fire deltagere. Herefter dukker Legend udgaverne op og du skal så konkurrere mod disse for vinde det ultimative trofæ ved at vinde over dem i en række minispil. En anden mode, Action & Answers Tour er et underligt mix af minispil med ekstra udfordringer som afbrydes af et enkelt spørgsmål som spillerne skal svare korrekt på for at få ekstra points og dermed øge chancen for at vinde. Og så har vi afslutningvist Worldwide Versus som er spillets online multiplayer del, som viser top 5 lande der har fået flest medaljer mod andre spillere. I skrivende stund ligger danmark på 3. pladsen hvilket ikke er så ringe!

Der er nogle minispil der er lige til at gå til og nemme at forstå, mens andre kræver at man kender det i forvejen for at kunne reagere tidsnok til at vinde over selv en nem computerstyret karakter.

Bullet Bill Race hvor de velkendte kugler fra Super Mario trækker en slæde, så det hele kommer til at lugte lidt af Star Wars da man meget let henledes til Landspeeders. Spillet er simpelt: Nå i mål før de andre, undgå forhindringer og sørg for at samle boosters op, da de er essentielle. Relativt udfordrende.

Ishockey og Curling er ganske underholdende, især ishockey vil være et hit med fire spillere mod hinanden, ingen regler, ingen restriktioner, bare nærkamp og to mål man skal ramme. Curling er på den anden side udfordrende når man skal ramme så præcist, og indeholder endda mulighed for at planlægge de enkelte skud med sit hold.

Alt på skøjter virker ekstra svært, i hvert fald for mig. De fleste af disse events er små quick time events (dvs. du skal ikke gøre andet end at bevæge din wiimote som spillet viser eller trykke på den rigtige knap, alt sammen i tide) mens race på skøjter nemmest vindes ved at bevæge wiimoten så hurtig som muligt, selvom det ikke ligefrem er det spillet går ud på da det blev programmeret.

Spillet kan spilles af op til 4 personer samtidigt hjemme i sofaen, givet at I har 4 wiimotes udover Gamepad’en tilgængelig. Visse minispil er dog på tur og andre gange er det Gamepad’en som går på tur. Jeg kan varmt anbefale ishockey og curling når I spiller flere, men bobslæde, slalom og skihop kan så absolut også anbefales – givet at I er konkurrence minded da det er alt dette spil går ud på. Vil I hellere spille co op er der masser af spil derude der er langt bedre til formålet – også selvom et uddrag af minispil i Mario & Sonic at the Sochi Winter Olympics kan spilles i teams.

Med en ny konsol kommer der fart på grafikken, og det kan absolut både ses og mærkes i denne nye udgave med Super Mario og Sonic til Vinter OL. En række nye minispil, både gamle kendinge men også nye udfordringer er blevet lagt med på disken. Dog er jeg skuffet over 25 minispil (inkl. forskellige udgiver i samme sportsgren!) til trods for at der også er dream events, altså minispil som ikke er med i de virkelige olympiske lege, men mere inspireret af fantasien. Med kun 25 minispil skal der ikke spilles alt for længe før man hurtigt møder de samme minispil. Kan ikke anbefale at anskaffe dette spil baseret på at være fan af Super Mario eller Sonic alene – men derimod hvis du har en gruppe venner som du vil udfordre eller I har en tendens i familien til at spille en del med og mod hinanden, så kan dette spil varmt anbefales.

[box_info]Spillet er anmeldt på Wii U og leveret af Nintendo.[/box_info]

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægEA: “Spillere skal tålmodigt vente på at vi får rettet fejl!”
Næste indlægCall of Duty Ghosts PlayStation 4 anmeldelse
Jeg spiller mange af de nye spil over et bredt spektrum af genrer, men vi har alle vores foretrukne. For mig er nostalgien hos platformers, men jeg er også bilelsker og jeg kan ikke stå for en god fortalt historie. Jeg håber du har nydt læsningen af ovenstående, har du kommentarer er du mere end velkommen til at dele dine tanker i kommentarfeltet forneden eller via mail.
mario-sonic-sochi-winter-olympics-anmeldelseEndnu et spil i Super Mario og Sonic til Olympiade-serien har set dagens lys. Denne gang er det udviklet af Sega Sports Japan, og selv om jeg ikke har prøvet mange af forgængerne, så kan det tydeligt mærkes af udviklerne bag denne nye udgivelse har erfaring med tidligere lignende udgivelser. Masser af variation, små sjove ting, en hel del easter eggs og så en ordentlig omgang udfordring.