Det er endnu engang blevet tid til at stifte bekendtskab med NBA fra 2K Sports. Denne gang er det selvfølgelig NBA 2K16 og den 17 basketball simulator i serien. 2K Sports har udviklet på spillets udseende, fart og ikke mindst styringen af flere omgang. Denne gang er ingen undtagelse. Men det vil jeg uddybe senere.

2-1024_4924

Grafisk har basketballspillene fra 2K Sports aldrig skuffet os og det har altid været en fornøjelse at nyde detalje graden i NBA2K serien. Spillet kører flydende og bliver godt understøttet af et tungt og rigtig godt soundtrack, som hører sig til i denne genre. I selv gameplayet er det som vi plejer at have det i NBA 2K, hvor der er masser af fart over feltet. Har man investeret i et kvalitets headset, så føler men virkelig at man sidder i Madison Square Garden og ser basketball på højeste niveau.

Spillet kommer igen med den meget roste game mode ‘My team mode’ som første gang blev introduceret i NBA 2K13. Det går i sin enkelthed ud på at kreere sit eget ultimative basketball hold og samle virtuelle Trading Cards. Man skal vælge alt lige fra trøje farve til træner. Man skal her spille imod andre spilleres egne sammensatte hold og herfra samle disse Trading Cards så man kan få nye ‘playbooks’, spillere og andre ting som kan forbedre dit hold.

carmelo

Der er også, endnu gang, en mulighed for at spille en karriere del, kaldet Livin’ Da Dream. Vi følger her et ungt nyt talent som går i High School, men som man følger op i College og derefter NBA. Den karakter man spiller er afroamerikaner og kommer fra Brooklyn New York. Man kan dog selv tilføje en masse detaljer til karakteren, men visse ting er dog bestemt på forhånd. I forhold til de forrige titler som også har haft karriere delen, er der mange flere cut-scenes og man føler lidt at man kommer mere i kontakt til karakteren, end de forrige spil. Det går som altid ud på at blive den største stjerne i NBA og med god tålmodighed, så mon ikke det lykkedes.

NBA 2K16 har faktisk udviklet mange ting som de tidligere spil har manglet og dette kan tydeligt mærkes. Det er et rigtig godt basketball spil hvor man virkelig bliver underholdt og man nyder når man ligger op til ‘Alley Oop’ eller bare kommer løbende mod kurven og sætter modstanderen til vægs, med et kraftfuld ‘Slam Dunk’. Spillet er meget teknisk, hvor mange fine finesser er kommet til. Der er blevet plads til mange flere spektakulære afleveringer og ‘moves’, så man kan afdrible sin modstander på fornemste vis.

nba-2k16-0604-04-1280x720

Alting tegner til at blive et rigtig godt og vellykket spil. Det er det også på rigtig mange områder, men der er dog tit bare et lille men. Det er der også denne gang. Alle de fine finesser, driblinger og blokeringer som man kan benytte sig af i NBA 2K16 har en pris. Man skal virkelig have godt fat i sine ypperste koordinationsevner og elefant hukommelse når man, samtidig med at man styre sin spiller på venstre D-pad skal styre sine medspillere, skifte systemer osv. på alle  de andre knapper på controlleren. Man skal virkelig, for at få fuldt udbytte at hele NBA 2K16, bruge samtlige knapper og holde tungen lige i munden. Alt har en spillende funktion på controlleren.  Får man dog styr på dette, jamen så bliver man også så smukt belønnet. Men det tager en del tid at få alting kørt på plads.

Spillet er testet  på Playstation 4 og det skal siges at undertegnede er af den “tidsalder” hvor man brugte X- til at aflevere og firkant til at skyde. De to andre var enten til at ligge en blokering eller at kalde en medspiller til sig. Så jeg syntes måske ikke at spillet er til nybegyndere, men til nogen som allerede kender til serien i forvejen. Det kan være noget af en omgang at sætte sig ind i.

cyknJ9s

Giver man sig tiden og sætter sig i alt det man kan med alle de forskellige knapper på controlleren, ja så er NBA 2K16 faktisk det bedste i serien. Man lader sig rive med at den hårdtpumpede musik, de fabelagtige kommentatorer og det hurtige gameplay, som NBA 2k16 byder ind med. Så skal du ud og have et rigtig godt basketballspil. Ja så er NBA 2K16 i hvert fald en ret god kandidat. Forskellen på NBA 2K serien og NBA Live serien fra EA, er i høj grad at tempoet i NBA 2k er væsentlig højere. Så det er en smags sag i hvilken retning man gerne vil. Men er man til et basketball spil med højt tempo. Ja så er NBA 2k16 i høj grad noget for dig.

Rigtig god fornøjelse.