Online magasin hvor du finder nyheder, anmeldelser, artikler, interviews og previews af spil af alle typer, film og gadgets.

 


 
Seneste nyt
 

OCTOPATH TRAVELER anmeldelse

 

 
Overblik
 

Platform:
 
Genre:
 
Udgiver: ,
 
Udvikler: ,
 
Udgivet: d. 13. Juli 2018
 
Spillere: 1
 
Vurdering
 
 
 
 
 
5/5


User Rating
no ratings yet

 

Det positive


Gør hvad du vil, i det tempo, og den måde du ønsker det. Fede historier og en virkelig flot verden.

Det negative


Det kan godt kræve lidt god gammeldags grinding til tider.


Samlet vurdering

Essensen, følelsen, historierne og karakterene er det hele værd. Det er dybdegående, interessant og meget forskelligt alt efter, hvilket historie du fokuserer på.  Det er et utrolig sjovt, underholdende og fantastisk spil.

0
Posted 12. juli 2018 by

 
Anmeldelse
 
 

Octopath Travler – Et spil som flere fans har været med til at støbe. En demo af , “Project Octopath Traveler” udkom for første gang d. 13 September 2017. Her bad Square Enix spillerne om hjælp – i form af feedback. Der var flere blogs hvor, fans kunne holde øje med udviklingen af spillet. En ny demo udkom igen d. 14 Juni 2018, denne gang med en masse nye mekanikker samt 8 karakterer. Dette var springbrættet til den smukke verden, som Masashi Takahashi og produceren Tomoya Asano står bag.
Masashi og Tomoya er blandt andet kendt for deres “Bravely” serie.
Hvad er Octopath Traveler så blevet til? Det er blevet til noget enormt stort, som byder på en masse timers underholdning, og en hårdtslående historie, set gennem øjnene af 8 helte.

Octopath Travelers plot er mere end bare som så. Spillet kan spilles i præcis det tempo spilleren ønsker. Du bestemmer selv, hvor du vil starte og hvor du vil ende. Helt fra start af, får man lov til, at vælge sin primære helt(inde), som bliver føreren af dit “merry band o’ heroes”. Hvem du vælger er ikke vigtigt, da det ikke har den største betydning for dit play-through – udover at du ikke kan skifte den karakter ud senere.

Jeg startede min kampagne med danseren Primrose – Og iiih hvor er jeg glad for jeg gjorde det. Hendes historie er klart min favorit. Den byder på hårde, kontroversielle og ubehagelige emner, som godt kan få en til, at tænke lidt over ting. Efter Primroses første kapitel, fik jeg muligheden for, at undersøge verden. Jeg fik en quest markør, og ikke andet.

Jeg drog ud på min episke færd og pludselig stod jeg i en ny by, hvor en ny helt ventede – Hans navn er Olberic. Jeg tog en snak med ham, hørte hans historie og blev pludselig kastet ind i hans første kapitel. Her gik det egentlig op for mig, hvor interessant spillets mekanikker er. Jeg er ikke bundet til en quest, eller til en person – jeg havde frit slag.

Dette er virkelig et punkt jeg påskønner spillet for. Jeg er ikke tvunget til noget som helst, og jeg kan gøre hvad der passer mig. Hvilket egentlig indeholder meget emfase – jeg kan gøre hvad der passer mig. 

Hver en helt har deres egen field skill – dette betyder, er der er flere end én måde at gøre forskellige ting på. Primrose er en danser, så hun kan forføre forskellige NPC’er, som hun så kan tilkalde under kamp. Man skal dog passe lidt på, da hendes forførende skill har en procent måler. Hvis det ikke lykkedes at forføre en NPC, kan hendes ry falde i den givende by. Men når det lykkedes, kan man benytte sig af NPC’ens evner nogle gange.

Men der er også en præst ved navn Ophelia – hun kan “guide” NPC’er. Det er stort set samme skill som Primrose. Dette bærer ikke nogen konsekvens, da Ophelia ikke har en procentmåler. Her kan man så overveje, hvis skill man foretrækker mest. Der er dog nogle ting, der gør Primrose bedre i visse retninger, hvad det er vil jeg ikke sige.

De forskellige helte har alle forcer og svagheder alt efter situationerne. Det er op til spilleren, hvordan de vil spille og planlægge. Dette er virkelig en mekanik, hvor jeg jubler af glæde! Det er super fedt selv, at eksperimentere med hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Med afsæt på skills, så er der også sidequests i spillet. Du får ikke nogle pejlemærker, udover NPC’ens udsagn. Det er op til spilleren selv at snuse sig frem til, hvordan missionen gennemføres. Nogle helte kan f.eks. “læse” NPC’en, eller fremtvinge information. Men træd endelig nensomt.

I starten manglede jeg dog lidt interaktion mellem karakterene. De anerkendte ikke rigtig de andre, og der var ikke nogen intern snak. Indtil jeg pludslig opdagede “travel banter”. Dette er en samtale mellem 2 af dine helte. Hvor man faktisk kommer ind på deres forhold til hinanden. Dette var prikken over i’et for mig.

Verden er smuk, stor og mega SNES agtig. Det er virkelig interessant at se bloom effekter sammen med Pixels. Det er set i andre retro inspirerede spil før, men jeg synes Octopath gør det på en meget interessant måde. Der er mange forskellige typer biomer i verdenen, og det bærer også mange forskellige typer fjender.

De fjender man end støder på, har alle svagheder, men det er op til spilleren selv at finde de svagheder. Dette er ikke specielt kryptisk, da det kan gøres ret simpelt med god gammeldags “prøv dig frem”. Når man så har fundet en af fjendernes svagheder, bliver det gemt, og du vil fremadrettet kunne se svaghederne under dem.

Der vil være situationer, hvor du støder ind i en fjende, der ikke har nogle svagheder overfor dit team. Du kan stadig besejre den, men du kan ikke give den “break” tilstand. Break er et af spillets grundlæggende mekanikker. Kampene er nemlig tur- og runde baseret. Du vil helst gerne få så mange fjender ind i break tilstand hurtigst muligt – Da du kan springe dem over på den måde.

Derudover har man også boost points. Dette er point der kan give dine angreb den lille smule ekstra prestige du mangler. Hvert boost point giver et ekstra hit når du bruger dit standard angreb, eller ekstra skade når du bruger skills. Det er her op til spilleren, at bedømme hvornår det er godt, at bruge lidt BP.

Jeg vil anbefale dette spil til alle og enhver. Det er simpelthen så godt skruet sammen. Er det et spil for alle? Ikke helt… Det kræver at man er bare en smule interesseret i adventure og rpg spil for, at kunne få den fulde glæde. Men hvis man er til Final Fantasy, Chrono Trigger, Bravely osv. -Så er dette et must have!

Essensen, følelsen, historierne og karakterene er det hele værd. Det er dybdegående, interessant og meget forskelligt alt efter, hvilket historie du fokuserer på.  Der er en masse sjov, underholdende og fantastisk spil – for de kroner du bruger. Du vil ikke blive skuffet, så længe du går ind i spillet med en ren tavle.

Comments

comments


Mikkel Wiesner

 
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år, da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Dog er min favorit franchise - The Legend of Zelda, og det er der intet der kan ændre på!


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment