Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Overwatch anmeldelse

 
 
Overblik
 

Platform: , ,
 
Genre:
 
PEGI:
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 24. maj 2016
 
Spillere: Multiplayer 6 mod 6
 
Vurdering
 
 
 
 
 
5/5


User Rating
5 total ratings

 

Det positive


Farverigt, balanceret, lækre baner

Det negative


Den lange vej tilbage til kampen når du er død


Samlet vurdering

Overwatch er en helt enestående pakke der appellerer til alle der kan lide den variation du får ved at spille online mod andre mennesker. Samtidig er shooter oplevelsen pakket ind et lyst og lækkert tegneserie univers som gør dig glad. Spiller du helst med venner så kan du lave lukkede spil for dem du vælger at invitere. Jeg kommer til at spille rangliste sæsonerne som lige er den grad mere seriøst. Overwatch er kun lige startet og jeg tror det kommer til at blive en af af de store på eSports scenen. Uanset dit ambitionsniveau så har Overwatch noget at byde på.

0
Posted 28. juli 2016 by

 
Anmeldelse
 
 

Overwatch er den første nye verden (IP eller Intellectual Proporety) som Blizzard er kommet med i næsten 20 år. Det er en first person shooter som mange synes bryder med hvad Blizzard ellers har lavet. Faktisk synes jeg Overwatch passer perfekt så Blizzard nu er bredere repræsenteret. De har kortspil i form af Hearthstone, strategi (RTS) med StarCraft, MMORPG med klassiske World of Warcraft, MOBA med Heroes of the Storm og hack’n’slash dungeon crawler med Diablo. Det eneste de har manglet er et FPS.

overwatch 03

Overwatch er en anderledes oplevelse som kombinerer flere forskellige elementer fra andre populære shootere. Det er kun online PvP som CS:GO. Det foregår i et lyst ublodigt tegneserie univers som Team Fortress. Det har klasser som du kender det fra Battlefield. Det eneste du har låse op for som du spillet er kosmetiske dele som i Bungie’s Halo. Det har samme hurtige gameplay som du kender fra Call of Duty. Og så har Blizzard valgt at der alene er objektiv baseret spiltyper.

overwatch 01

Den del er i sig selv et sats. Der er masser af FPS’ere hvor trækplasteret er Team Deathmatch hvor en flok individer forsøger at holde en så høj K/D som muligt. Det er ikke vejen til succes i Overwatch. Her findes som udgangspunkt tre spiltyper. Escort hvor du skal fragte et køretøj fra A til B. Assault hvor du forsvare eller angribe et område. Control hvor begge hold kæmper om kontrol over det samme område. Der findes desuden en hybrid som starter som Assault med kun et punkt og derefter bliver den til Escort. Det er stort set umuligt at vinde som individualist. Det ikke er antallet af kills der tæller. Det er holdet evne til at arbejde sammen. De mange helte har helt forskellige roller og de skal anvendes sammen for at holdet vinder.

overwatch 02

Der er talt meget om at Overwatch er baseret på klasser fordi helte er grupperet som Attack, Defence, Tank og Support. Jeg mener, at det du vælger er en helt mere end du vælger en klasse. Når jeg har oplevet klasser i et spil så er karakterer inden for samme klasse mere eller mindre ens. Det er ikke tilfældet i Overwatch. I gruppen Tank finder du både Winston og Roadhog som ikke kunne være mere forskellige. Roadhog var oprindelig en bodyguard som ved en atom ulykke har fået sin nuværende muterede form. Han er stor og langsom med en kæde som han bruger til at trække fjender tæt på sig. Winston er derimod en lynhurtig genetisk modificeret gorilla. Med sin jetpack kommer han lynhurtigt omkring og bruger sit bobbelskjold til at beskytte holdkammeraterne.

overwatch 05

Jeg vælger Overwatch helt baseret på at holdet skal have en bredde og så napper jeg den af mine favoritter som jeg mener bedst komplementerer holdet. Du kan altid skifte helt når du er i spawn området. Hver helt har også en markering af sværhedsgrad fra en til tre. Den er fin som rettesnor selvom det er min erfaring at succes også er afhængig af hvad du foretrækker. Blizzard justerer også på styrkeforholdet mellem de forskellige helte, så det bliver en balanceret oplevelsen. Der er stadig lidt sjove hændelser. Der er kommet en ny helt, Ana, som har en bedøvelses pil (Perma sleep). Vælger 3 spillere på et hold at bruge Ana, så er det faktisk muligt at bedøve en modspiller så vedkommende bliver fjernet (kicked) fra spillet for at være inaktiv. Faktisk er den korte tid du kan være inaktiv i spillet velfungerende så du ikke står med et hold hvor hovedparten bare er med for at score lette XP.

overwatch 04

Når du rammer Level 25, det tog mig omkring 14 timer, så åbnes der op for rangliste turneringer (Competitive Play). Her er reglerne lidt ændrede bl.a. kan der kun være én af hver helt på holdet. Kampene er også lidt længerer så der roteres mellem spawns. Sommer 2016 sæsonen er i gang og hver sæson løber i to en halv måned efterfulgt af to ugers pause. Forlader du en rangliste kamp så bliver der skåret i dine XP. Hvis det er noget du gør ofte kan du helt miste muligheden for at spille sæsonens rangliste turnering. Jeg synes det er passende restriktivt til at holde et seriøst niveau.

bastion

Når du sidder i en kamp så er det intenst med masser af action. Alle samles mere eller mindre omkring spiltypens målområde. Det synes jeg egner sig fint både til at spille som afslapning og hvis du er konkurrence menneske og ønsker at blive bedre for at kravle op af ranglisten. Der er alt mulig statistik hvilket bestyrker konkurrence elementet. Noget som er med til at motivere alle til at gøre en ekstra indsat er muligheden for at blive hændet med titlen ”Play of the Game”. Det gives til en spiller som har ydet en ekstra ordinær indsats uanset om holder har vundet eller tabt. Når en kamp er slut så vises en række spillere der har gjort det godt inden for sin klasse. Der kan man så stemme på sin personlige favorit som et tegn på anerkendelse. Holder som vinder poserer naturligvis på et samlet holdbillede hvor du også optræder med din helt i det kostume, de farver og den positur som du har valgt. Der er lagt stor vægt på både at spille sammen som et hold samtidig med at der er plads til at hylde den individuelle præstation uanset om det er flest point helbredt eller bedste præcision.¨

overwatch 06

Overwatch er en helt enestående pakke der appellerer til alle der kan lide den variation du får ved at spille online mod andre mennesker. Samtidig er shooter oplevelsen pakket ind et lyst og lækkert tegneserie univers som gør dig glad. Spiller du helst med venner så kan du lave lukkede spil for dem du vælger at invitere. Jeg kommer til at spille rangliste sæsonerne som lige er den grad mere seriøst. Overwatch er kun lige startet og jeg tror det kommer til at blive en af af de store på eSports scenen. Uanset dit ambitionsniveau så har Overwatch noget at byde på.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment