Patapon blev tilbage i 2008 udgivet på Playstation Portable (PsP). Og nu er spillet blevet genudgivet i en ny version. Vi vil nu se nærmere på Patapon Remastered som lige er landet på Playstation 4.

Det er snart ret populært at udgive remastered udgaver på nyere konsoller, så er vi klar til endnu en titel? Det korte svar er selvfølgelig ja. Patapon Remastered er ikke hvad vi ser som endnu en AAA titel der skal indtjene en masse penge, men derimod et godt spil der fortjener at blive spillet igen.

Patapon Remastered er et rytmespil, og det hilser vi velkommen, for det er ikke det vilde man ser til den slags titler desværre. Den sidste vi så på var PaRappa the Rapper Remastered. Men Patapon Remastered peger så en helt anden vej må man sige selvom spillet er i samme genre.

Spillet er i bund og grund et spil hvor du har en lille hær der skal ud på mission for at redde den skønne Patapon verden. Og måden man styrer sine små Patapons er ved at trykke den rigtige kombo på ens joypad. Det er ret simpelt og lige til at gå til, for spillet bygges stille og roligt op når man kommer igennem de første baner.

Man finder hurtigt ud af at spillet er ret simpelt opbygget, for når man skal angribe, forsvare sig eller andet, så er det den samme kombo der bruges. Dette er ikke noget der skal forståes på en skidt måde, for det er det der gør spillet let tilgængeligt for mange spillere.

En ulempe ved dette, er at når man trykker en kombo, så synger ens Patapons en lille sang når de udfører dette. Og det er ikke en dårlig ting i sig selv, men når man har hørt den samme lille sang gang nummer 1000 så er man ved at have fået nok af den.

Men kan man abstraherer fra denne lille sang igen og igen, så er spillet ret vanedannende. For når man spiller banerne igennem, så stiger sværhedsgraden ret hurtigt og man skal tænke sig lidt om før man går i ”krig”.

Spillet er som sagt lige til at gå til, og man brager ikke bare igennem banerne der er. For når man er ude i den fine lille Patapon verden, så skal man træde varsomt. For trykker man komboen forkert så kan det betyde at man skal tage banen om igen. For det er ikke alle steder der er plads til fejltagelser.

Vi har ikke fat i nogen grafisk perle her, men det er alligevel et flot og stemnings fuldt spil. Når man spiller det, så mærker man ikke at spillet i sin tid er lavet til en lille skærm på en håndholdt konsol. Så alt i alt er de sluppet godt fra denne remastered udgave.

Patapon Remastered er et spil som ligger i den meget billige ende af skalaen (109 kroner og 20% yderligere hvis man har Plus). Men selvom det er et billigt spil, så har det meget levetid i sig. For spillet er absolut ikke et der ligger i den nemme ende af skalaen. For som sagt så stiger sværhedsgraden hurtigt, og man skal uden tvivl tænke sig om når man er på mission der ude.

Patapon Remastered er et godt spil som byder på en masse gode timer, og underholdnings værdien er i top. Men er man en dårlig taber så er dette ikke spillet man skal søge efter.

Fik du ikke givet Patapon en chance på PsP så er det uden tvivl god nok grund til at få fingrene i denne remastered udgave.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSe nærmere på karaktererne i Ys VIII: Lacrimosa of Dana
Næste indlægNy Xbox One system opdatering udgivet til Insiders
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
patapon-remastered-anmeldelsePatapon Remastered er et godt spil som byder på en masse gode timer, og underholdnings værdien er i top. Men er man en dårlig taber så er dette ikke spillet man skal søge efter.