Pokkén Tournament var et kæmpe hit på Nintendo Wii U. Og i denne uge ser vi om spillet kan hitte endnu en gang, for nu kommer spillet i en ny udgave.

For dem der ikke kender til spillet, så vil vi lige kort ridse op hvad spillet er for en størrelse. Prøv at forestil jer et Tekken lignende spil, hvor du bare kan spille med dine ynglings Pokémon i stedet for. Hvis dette lyder som et drømme scenarie, så er Pokkén Tournament DX et spil du skal kigge nærmere på. Og frister det bare en lille smule, vil vi råde jer til at læse med her.

Vi skal med det samme sige, at dette selvfølgelig ikke er en Remastered version af spillet, som man kender fra andre platforme. Men det skal ses som en genudgivelse af spillet, hvor der er forbedringer. Det er lige på samme måde som man gjorde med Mario Kart 8 Deluxe som kom tidligere på året.

Når spillet startes op for første gang, vil man ligge mærke til at spillet ligner det Pokkén Tournament vi kender fra Wii U, hvilket jo også siger sig selv. For selve spillet er jo i teorien det samme som det vi kender, præcis som med det før nævnte Mario Kart 8 Deluxe.

Man ligger ret hurtigt mærke til at spillet har fået en overhaling. For Pokkén Tournament DX har fået lidt godter i denne nye version af spillet. Der er små ændringer i form af lidt lir til din træner, hvilket også er lækkert for folk med samlergen. En ting som folk der har spillet det uden tvivl vil ligge mærke til, er at der er kommet en stak nye Pokémon at vælge imellem i Switch versionen, hvilket allerede der kan lokke folk til at købe Pokkén Tournament DX selvom man har det oprindelige Pokkén Tournament på Wii U.

Men en ting som gør den store salgs tale skal tales er den nye game mode “Team Battle”. I denne nye game mode får man lov til at vælge hele 3 Pokémon, hvor du så skal nedkæmpe modstanderen der lige ledes også har 3 Pokémon. Denne nye game mode giver spillet et lækkert pust, og vi håber i fremtiden at denne game mode tages online så man kan spille imod andre. For indtil videre er det desværre kun muligt at spille som singleplayer.

Nu når det er er Nintendo Switch Pokkén Tournament gen udgives på, så skal der selvfølgelig også gøres så man kan bruge de dejlige Joy-Cons på den måde de oprindeligt er lavet til. Så vi begav os ud i den store Pokkén arena, med en Joy-Con i hver hånd for nu skulle vi da lige vise dem vi var bossen her. Det faldt dog hurtigt til jorden igen, for det var ikke så nemt som først antaget. At bruge Joy-Cons er et fint pust til dem der vil have udfordring så det batter. Men vi er nu mere til den gode “gamle” Pro Controller, hvilket spillet egner sig 110% til.

Selve kontrollen i spillet (når man ikke spiller med Joy-Con i hver sin hånd), er lige som vi kender den, hvilket er lækkert. For om du er en kampspils nørd, eller er lidt skidt med en controller i hånden, finder man hurtigt en løsning der er brugbar. Vi er vilde med spillet er så let tilgængeligt for alle, hvilket kan ramme en kæmpe målgruppe.

Sammenlagt så har Pokkén Tournament DX den samme levetid som Pokkén havde på Wii U. Der er selvfølgelig nye features, men det er ikke nogen vi syntes man vil bruge længere tid på end man gør på det oprindelige materiale.

Dette skal ikke forstås som en dårlig ting, for Pokkén Tournament DX har en masse leve tid i sig, for der er en masse timer der skal spilles for at komme langt i spillets kampagne del. Ud over det så er der jo også spillets online del, som minder meget om det vi kender fra den oprindelige version.

Så selvom du har spillet på Wii U, så er spillet stadig et køb værd. Specielt hvis man er lidt Pokémon nørd eller bare vil have et kamp spil der virkeligt sparker det hvor vi er højest når vi plukker jordbær.

Pokkén Tournament DX er det vi har manglet til Nintendo Switch nemlig en god 3D fighter. Spillet er godt egnet til du lige tager det frem en gang imellem lige for at tæske vennerne. Eller bruger det en hel del når du skal spille kampagne delen igennem, for den er der lang leve tid i.

Pokkén Tournament DX kan varmt anbefales, både til dem der har Wii U versionen og ikke mindst nye spillere. Vi stadig meget glade for at have uddelt tæsk med alle vores ynglings Pokémon endnu en gang.

Og selvom man ikke er Pokémon fan, kan man godt nyde dette spil alligevel. For spillet er en rigtig god 3D fighter, som burde stå i alle kampspils elskeres samling.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægBan hammeren svinges vildt i PlayerUnknown’s Battlegrounds
Næste indlægNy trailer til LEGO NINJAGO Movie Video Game
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
pokken-tournament-dx-anmeldelsePokkén Tournament DX kan varmt anbefales, både til dem der har Wii U versionen og ikke mindst nye spillere. Vi stadig meget glade for at have uddelt tæsk med alle vores ynglings Pokémon endnu en gang.