SBKX_Titel_590Jeg tager lidt af gassen og bremser forsigtigt. Jeg skal forbi. Her kommer kurven. Den er skarpere end jeg havde regnet med. Jeg bremser kraftigere. Sænker kroppen og vrider hårdt i styret. Lidt for hurtigt på gassen og baghjulet begynder at slå ud. Jeg mister kontrollen og hamrer ind i barrieren. Jeg skulle nok ikke have valgt at sætte Driver Damage til! Tror min far havde ret da han sagde, at hvis jeg tog motorcykelkørekort ville jeg slå mig selv ihjel.




Jeg er i gang med motorcykel simulatoren SBK X Superbike World Championship. Det seneste skud på stammen udviklet af Milestone i tæt samarbejde med udgiveren Black Bean Games. Det findes til PS3, PC og Xbox 360 og jeg har set på Xbox udgaven. Til PS3 og Xbox 360 findes desuden en Special Edition som indeholder yderligere kørere. Så vil du give den gas som Carl Fogarty (kendt som Kong Carl eller Foggy) på en Ducati 996 eller Ben Spies på en Yamaha R1 skal du vælge Special Edition. Uanset udgaven har mulighed for at spille Arcade, Simulation og selvfølgelig spille on-line med op til 16 spillere.

For at få en fornemmelse af spillet startede jeg med Arcade. Tog lige et enkelt hurtigt ræs og gik i gang med story mode. Det er glimrende underholdning og du skal ikke foretage de store valg eller bruge timer på at tune din cykel. Du får en kort forklaring, vælger et løb og går i gang med en rullende start. I hvert ræs skal du forbedre din placering eller indhente en anden kører og det er en befriende oplevelse, at du bare skal tænke på at bremse i svingende og ellers følge den markerede linje. Hvis du ikke er tilfreds starter du lynhurtigt forfra for at forbedre dit resultat og der er en dedikeret knap til at lave wheelies (kører på baghjulet) og selvfølgelig en Boost knap. Det er dog den mindste del af SBK. Hvis du vil have det fulde udbytte af SBK X Superbike World Championship skal du spille Simulation.

SBK_Simulation
I simulation taler vi om et rigtigt racer spil. Du kan vælge at sætte alle muligheder op til realistisk og det betyder bl.a. at du kan ændre standard indstilling på 15% af løbs tiden til 100%. Tilsvarende kan du vælge, at du som kører kan tage skade og at din motorcykel kan det samme. Alt tænkeligt kan du justere. Jeg bliver aldrig rigtigt god til at forstå de forskellige justerings muligheder i affjedring og gearing, så samtalen med teamets ingeniør hjælper og giver en hurtig genvej til en opsætning som passer dig. Nu skal du ikke tro at det hele går op i at lege sports direktør som det bl.a. er set i MotoGP 09/10. SBK X har dig som kører i fokus hele tiden og det gælder i hele karrieren hvor du starter som et nyt håb i Superstock over WSS til du ender i SBK.

Hvert løb er bygget over elementer i et rigtigt løb. Det betyder at du skal igennem prøve runder og kvalifikation inden du får lov at starte i det rigtige løb. Der er sat tidsgrænser for både prøve runder og kvalifikation, så det er bare om at udnytte tiden. Hvis du vælger at ændre på motorcyklens opsætning, trækker dette fra den tid som er til rådighed. Den justerer jo ikke sig selv – vel? Så vi taler her om en simulation som virker meget overbevisende. Det gælder helt ned til at ændre din kropsposition på motorcyklen. En anden lille detalje som jeg synes der rigtigt godt lavet er overgangen fra våd til tør bane. Der sker nemlig det, at ideallinjen bliver tør først og derfor giver et bedre vejgreb. Synes du det det bliver lidt hårdt kan du altid slappe af med at kigge lidt på telemetridata. Ja vi taler simulation i den forkromede udgave – både på banen og udenfor.

SBKX_Weat

On-line delen følger Arcade og Simulation. Den er lavet helt traditionelt med mulighed for at lave egne lobbys eller at vælge en, som har en opsætning du finder spændende. Med et on-line ranking system som spænder 100 placeringer med en sjov lille figur pr. 10 niveauer du stiger, er der rig mulighed for at have lidt sjov.

Lidt om den tekniske præstation. Lyden virker overbevisende med en forskellig lyd fra hver cykel, dog uden at være pralende. Grafisk er der lavet et stort stykke arbejde for at få de enkelte cykler til at fremtræde så nøjagtige som muligt, Det er lykkedes rigtigt godt. Det gælder lige ned til detaljen med at venstre fod bevæger sig når du skifter gear. Desværre synes jeg, at banerne virker livløse når du kører rundt. Der er ikke nær det samme liv eller samme grad af detaljer som i racer spil som Forza Motorsport eller Gran Turismo. Samtidig synes jeg, at der er en tendens til at benytte tåge effekten lidt for meget for at give indtryk af hastighed. På den positive side giver den flydende grafik en overbevisende racer oplevelse.

SBKX-Cockpit
Som ved andre racer spil er holdbarhed og tiltrækning baseret på interesse, så hvis du er til motorcykler er det helt sikkert, at SBK X er en af de store titler i år. Har du aldrig stiftet bekendtskab med et motorcykel spil, giver Arcade delen en mulighed for at have en god spiloplevelse. Ud fra min kontakt til on-line er min vurdering, at det er for den mere hårdkogte del af motorcykel entusiasterne. SBK X bliver et spil som jeg kommer til at tage frem et gang i mellem, for at udleve min drøm om at køre motorcykel uden at ende i en kiste.

To spil i et: Arcade og Simulation

Herlig motorcykel action

Den bedste mc simulator til dato

Livløse baner

Ikke meget nyt set i forhold til SBK 09