Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Skylanders Superchargers anmeldelse

 

 
Overblik
 

Platform: , , , , , , , ,
 
Genre: ,
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 20. september 2015
 
Spillere: 1 spiller, co-op og online
 
Vurdering
 
 
 
 
 
5/5


User Rating
3 total ratings

 

Det positive


Stadig let tilgængelig og en dejlig form for aktiv elektronisk leg

Det negative


Kan være lidt svært at styre fartøjerne i nogle situationer


Samlet vurdering

Skylander Superchargers mestre, uden at gispe efter vejret, at holde den lille familie tryllebundet, i kampen om at blive portalens mester. Skylander franchisen har siden det landede på hylderne for første gang været det førende børnespil. Der er ingen tvivl om at man med Skylanders Superchargers har sat alle sejl til for at forblive i den position og beholde titlen som børnenes foretrukne spiltitel.

0
Posted 25. september 2015 by

 
Anmeldelse
 
 

Selv om det ikke er et nyt fænomen er det stadig en fantastisk oplevelse at bringe sit legetøj til live. Da, knægten og jeg første gang stiftede bekendtskab med Skyland var begejstringen stor. Det ikke nogen hemmelighed at denne gang ikke er en undtagelse. Activision har gjort det igen og leverer en stilsikker præstation uden slinger i valsen.

skylanders superchargers 01

Det første Skylander Skylanders: Spyro’s Adventure udkom i 2011 og der er siden tilført en hær af unikke plastik-figurer, som appellerer til aktiv leg.  Det er netop i kombinationen mellem figurerne som samleobjekter, og som ‘rollespil light’ at spillet stråler. Konceptet går på at man som Portal Mester skal bringe forskellige Skylanders, herunder de nye Superchargers, ind i den fantasiverden i skyerne hvor den onde Kaos hele tider forsøger at tage magten. Dette gøres ved at placere en fysisk figur på en lige så fysisk portal. Figuren vil så på magisk vis dukke op i spillet, og være spilbar.

skylanders superchargers 02

For skylander fans, er der med Skylander Supercharger et glædeligt gensyn med den altid charmerende figur Kaos, som denne gang er tilbage for at gøre livet til et levende helvede i Skyland. Kaos er som vi kender ham, megalomanisk, overmodig og i besiddelse af et absurd stort ego. Han er lige så charmerende modbydelig og rapkæftet som tidligere. Og stadig tydeligt præget af en vrangforestillingen om, at det eneste der kan rette op på fortiden er at han overtager magten over Skyland. Så kan han atter blive taget alvorligt som skurk.

Da spillet starter har Kaos sluppet sine kræfter løs, overtaget kontrollen med Skyland, samt lukket portalernes indgange, så der ikke længere er adgang til det fortryllende Skyland. Heldigvis har mester Eon samlet et ustoppeligt hold bestående af de nye Skylander Superchargers der som noget nyt bevæger sig til vands, lands og i luften

skylanders superchargers 04

Skylander Supercharger bygger på en historiefortælling fyldt med eventyr, episke kampe, gåder og minispil. Det nye og mest iøjnefaldende er de nye fartøjer, som nu sætter spilleren i førersædet i flyvere, biler og både. Fartøjerne er som de andre figurer bundet af deres element og terræn type. De nye Superchargers kan, som man kender det fra de øvrige figurer, opgraderes med nye motordele og vilde våben. Alt sammen noget som er med til at forlænge spilbarheden. Det er en sand fornøjelse når man gennem spillet finder nye skjulte dele som forbedrer ens fartøj. Selv om det er muligt at sætte alle figurer i førersædet, vil det kun være muligt at låse op for supercharge combos, ved at sætte en Supercharges Skylander i det tilhørende fartøj. I co-op delen er begge spillere bundet til hinanden på samme skærm og man kan derfor ikke give sig i kast med eventyr på egen hånd. Fartøjer har fået et lille twist og fungere således at den ene styre bilen og den anden kanonerne, hvilket fungere rigtigt fint.

skylanders superchargers 06

Har man benzin i blodet, vil man nok glæde sig det nye Racing mode, som giver spilleren mulighed for at køre racerløb. Racing mode er en del af startpakken og indeholder 6 baner, 2 til hver terræn type. Det er super hyggeligt og tankerne ledes hen på Mario Cart, når man sidder og spiller det. Det er lige til at gå i krig med og holder man af den for for racing, er det meget sandsynligt at du vil blive glædeligt overrasket over hvor godt det fungere. Som noget nyt har man valgt at åbne op for en multiplayer del med mulighed for gå på eventyr som co-op eller dyste mod vennerne i et racerløb.

skylanders superchargers 03

Grafisk har man fundet sin stil og hjulpet godt på vej med nogle skønne penselstrøg, som er med til at fintunet et i forvejen vellykket spilkoncept. Tempoet er skruet gevaldigt i vejret og oplevelsen af hæsblæsende action, er ingen mangelvare. Der er fuld valuta for pengene og gjort meget for at man ikke kommer til at kede sig, Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi her på matriklen er fans.

Spillet henvender sig særligt til børn, men formår bestemt også at ramme det voksne publikum som jeg selv og suger på overbevisende vis undertegnede gennem portalen og ind i Skyland. De nye fartøjer og de mange nye tiltag, er med til at holde spillet frisk og fascinerende. Skylander Superchargers mestre, uden at gispe efter vejret, at holde den lille familie tryllebundet i kampen om at blive portalens mester. Skylander franchisen har siden det landede på hylderne for første gang været det førende børnespil. Der er ingen tvivl om at man med Skylanders Superchargers har sat alle sejl til for at forblive i den position og beholde titlen som børnenes foretrukne spiltitel.

Comments

comments


Michael Hansen

 
Som familie far med to børn bliver det til meget spilletid sammen med søn & datter. Når børn og kone er lagt i seng så er det FIFA og de forskellife fighting spil jeg slapper af med.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment