Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Sly Cooper: Thieves in Time anmeldelse

 

 
Overblik
 

Platform: ,
 
Genre: , , ,
 
PEGI:
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 29. Marts 2013
 
Spillere: 1
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4/5


User Rating
1 total rating

 

Det positive


Solid platforming med personlighed og sjove karakterer

Det negative


Laang loadtid og upræcis styring når man skal skyde


Samlet vurdering

Sly Cooper og slænget er tilbage for at bevise, at forbrydelser betaler sig!

0
Posted 29. marts 2013 by

 
Anmeldelse
 
 

Sly Cooper var tæt på at snige sig ubemærket uden om en hel konsolgeneration. Til stort held for hans fans havde Sanzaru Games holdt et vågent øje med ham og bedt Sony om lov til at lave en HD optimering af de gamle PS2 titler. Teknikken og konverteringen var helt på plads og kærligheden til den snedige vaskebjørn fik lov at blomstre, indtil den til sidst affødte Sly Cooper: Thieves in Time.

sly_cooper-tit-001Som titlen antyder, drager vores ensemble af pelsdækkede lømler på tidsrejse. Nogen roder med Sly’s familiehistorie og han og kumpanerne sætter ud for at få orden på sagerne. Det betyder blandt andet besøg til feudale Japan, det vilde vest og gamle England. Historien er hyggelig og tidsrejserne fører én nogle steder hen som gavner gameplayet og sørger for, at der hele tiden er noget nyt at kigge på og prøve.

Man føler sig straks hjemme i Thieves in Time, nøjagtigt som det er meningen at man skal. Kærligheden til de gamle titler skinner igennem og derfor har man heller ikke pillet alt for meget ved formlen, der gjorde dem til noget særligt. Man starter altid i en oververden – for eksempel en by, hvor man hopper rundt og samler dimser eller finder indgangen til de forskellige missioner.sly_cooper-tit-002 Oververdenen er åben, men missionerne er lineære – det er rækkefølgen de skal klares i også. Missionerne er ret forskellige og oftest sat godt sammen, uden at man gør de samme ting for mange gange. Sly er seriens adrætte stealth karakter, flodhesten Murray er den tunge slagsbror og skildpadden Bentley har gadgets. Denne gang får vi også lov at håndtere størstedelen af Sly’s familie, som ganske vidst ikke er så forskellige fra Sly at spille med, men dog har lidt friske tricks i ærmet. Nogle karakterer kan skyde, men styringen føles for løs til at man kan være præcis og den insisterende auto-aim, fanger ofte et andet mål end det tilsigtede. De største afbræk i gameplayet sørger Bentley for, med nogle forskellige mini-games, hvor man for eksempel skal hacke sig ind i et sikkerhedssystem.

Cel-shading gør seriens grafiske udtryk tidløs, hvilket de flotte HD optimeringer også slog fast. Det er svært at forestille sig hvordan et spil som Sly Cooper kan gøres meget flottere at se på, selv med nyere teknologi. Det kører næsten altid stabilt, men man kunne godt have brugt lidt mere tid på fjendernes kunstige intelligens. Til gengæld er load-tiderne aalt for lange; Det tager omkring 30 sekunder at loade sit save-game, hvorefter man skal vælge figur i tilholdsstedet og så vente yderligere 30 sekunder på at loade banen. Det er i overkanten og bestemt noget man ligger mærke til. Det er sjældent man dør i Thieves in Time, men der er masser af udfordring for dem som vil finde alle flaskerne, som låser op for nogle lækre special-evner eller de skjulte skatte, der giver penge man kan bruge på upgrades.

sly_cooper-tit-003Danske stemmeskuespillere er min kryptonit og den danske version lyder lige så jammerlig som jeg havde forventet. Det lyder simpelthen som om de læser op fra et hastigt sammensat manuskript, hvis sprog intet har at gøre med virkeligheden. Til alt held kan man stadig nyde stemmerne på engelsk, som det var ment fra starten, og de er ganske gode, måske med undtagelse af Sly’s pistolsvingende cowboy sidestykke. Humoren rammer bedst hos det lidt yngre publikum, men det bør ikke afholde de ældre spillere fra at følge med.

Sly Cooper: Thieves in Time byder på mange timers solid platforming, i områder fyldt med personlighed og sjove karakterer med nye evner at afprøve. Det er svært ikke at holde af det gode, gamle crew og forståeligt at Sanzaru Games ikke har forsøgt at genopfinde det som de blev forelskede i. Der er enkelte ting der kræver lidt tålmodighed, men det bør ikke afholde hverken fans eller nytilkomne fra, at kaste sig ud i den kriminelle løbebane.

Med spillet følger en gratis PS Vita version.
Spillet er anmeldt på PlayStation 3 og er leveret af Nordisk Film

Comments

comments


Morten Lauritzen

 
Gamer lige nu: DmC, Bioshock Infinite, Spelunky (XBLA) Ser frem til: GTA5 og ny hardware!!


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment