Online magasin hvor du finder nyheder, anmeldelser, artikler, interviews og previews af spil af alle typer, film og gadgets.

 


 
Seneste nyt
 

Super Seducer 2: Advanced Seduction Tactics anmeldelse

 

 
Overblik
 

Udgivet: 12. september 2018
 
Spillere: 1 spiller
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4/5


User Rating
no ratings yet

 

Det positive


God humor med masser af varierede situationer og råd fra begge køn

Det negative


Noget af den uønskede eller forkerte dialog er meget karikeret


Samlet vurdering

Hvor Super Seducer af mange blev opfattet som en provokation så har Richard og udgiveren Red Dahlia Interactive lyttet og givet os Super Seducer 2: Advanced Seduction Tactics. Super Seducer 2 er på mange måder mere karikeret på grund af et smalsporet og ikke nævneværdig liberalt tankesæt hos medier som ynder formynderi og tankekontrol. Jeg glæder mig over at det større budget er blevet brugt til både mere humor og mere omfattende dialoger i de forskellige scenarier. Jeg tror ikke at Super Seducer og Richard La Ruina nogen sinde bliver politisk korrekte og det synes jeg er rigtigt godt. Super Seducer 2: Advanced Seduction Tactics er en underholdende dating simulator.

0
Posted 31. oktober 2018 by

 
Anmeldelse
 
 

Vi har tidligere anmeldt Richard La Ruina første dating sim Super Seducer med undertitlen How to Talk to Girls Det fik en noget blandet modtagelse fra forskellige sider specielt set i lyset af at selvtægtsbevægelsen #MeToo netop havde fået vind i sejlene med deres kampagner på sociale medier. I realiteten så er det ikke forskelligt fra f.eks. muligheden for at forføre karakterer i Mass Effect. Det har sjovt nok ikke trukket de store overskrifter.

Nå men Richard er tilbage med et større budget og mere meget humor i denne anden runde. Konceptet er stadig det samme som i det første spil. I en tænkt situation kan du finde det mest egnende svar til at forsætte dialogen og dermed komme tættere på en rigtig date. For lige at tage den med budgettet så er det tydeligt at Richard har fået lov at lege meget mere i denne runde. I den første scenarie ankommer han i en kampvogn! Hvorfor dog det? Tja, vel bare fordi han havde lyst til at prøve det.

Selvom det for mange er en alvorlig sag at finde den eneste ene, specielt hvis man har lidt svært ved at udtrykke sig, så tager Richards ikke sig selv alvorligt. Den første scene har også masser af virkelig upassende dialog og det er stadig underholdende at lytte til de formanende ord når du optræder som et kryb. Der er masser af dialogen som er ment som sjov og tages det ud af kontekst så kan man jo frit fortolke brudstykker som man vil. Som noget nyt i denne udgave så kommer der, ud over råd og vejledning fra Richard, også et perspektiv fra den kvindelige side. Det giver nogle drillerier når Richard mener ét og fakta fra kvinden er noget helt andet.

Det er stadig sjovt at arbejde sig frem og finde den bedste løsning ud af de 5 muligheder som hver af de 10 forskellige scenarier har. De fem udfald kan være både gode og dårlige. Denne gang er der også kommet et større udvalg af karakterer med forskellige etnicitet du skal forsøge at forføre. Der er endda blevet plads til en fyr fra Scotland og så ser vi andre end Richard i rollen som forfører.  De enkelte dialoger er også blevet længere med en noget større variation end hvad der blev vist i originalen. Det indeholder også noget som er samtidig. Har du ikke regnet ud at en samtale om dine enestående Fortnite evner ikke bringer dig videre, så skal du afgjort prøve alle dating simulatorens råd og vejledning for så har du virkelig brug for det.

Hvor Super Seducer af mange blev opfattet som en provokation så har Richard og udgiveren Red Dahlia Interactive lyttet og givet os Super Seducer 2: Advanced Seduction Tactics. Super Seducer 2 er på mange måder mere karikeret på grund af et smalsporet og ikke nævneværdig liberalt tankesæt hos medier som ynder formynderi og tankekontrol. Jeg glæder mig over at det større budget er blevet brugt til både mere humor og mere omfattende dialoger i de forskellige scenarier. Jeg tror ikke at Super Seducer og Richard La Ruina nogen sinde bliver politisk korrekte og det synes jeg er rigtigt godt. Super Seducer 2: Advanced Seduction Tactics er en underholdende dating simulator.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment