Online magasin hvor du finder nyheder, anmeldelser, artikler, interviews og previews af spil af alle typer, film og gadgets.

 


 
Seneste nyt
 

Sword Art Online: Fatal Bullet anmeldelse

 

 
Overblik
 

Platform: , ,
 
Genre: , ,
 
PEGI:
 
Udgiver:
 
Udgivet: 23. februar 2018
 
Spillere: 1 spiller og co-op samt PvP
 
Vurdering
 
 
 
 
 
4/5


User Rating
1 total rating

 

Det positive


Sword Art Online: Fatal Bullet er et must for alle som elsker japansk popkultur eller vil underholdes i et fascinerende varieret og farverigt univers.

Det negative


Kameraet kan være lidt drilsk i tredjepersons spil


Samlet vurdering

Personligt er jeg meget til shootere så her er Fatal Bullet med Gun Gale Online universet helt perfekt. Det er overraskende let tilgængeligt med med en jævn indlæringskurve. Har du ønsket om at fordybe dig i stats for at skabe det bedste build så er mulighederne til stede. Sword Art Online: Fatal Bullet er et must for alle som elsker japansk popkultur eller vil underholdes i et fascinerende varieret og farverigt univers.

0
Posted 25. februar 2018 by

 
Anmeldelse
 
 

Sword Art Online er et manga og ungdomsroman univers hvor handlingen er henlagt til MMORGP’er (massively multiplayer online role-play) spil af forskellig type. Sword Art Online (SAO) er den første virtuelle realitet skabt i 2022. 10.000 spillere loggede ind via den specielle NerveGear hjelm og opdagede at de ikke kunne logge ud igen. Skaberen Akihiko Kayaba indfinder sig og forklarer at spillerne først kan klare alle 100 levels i Aincrad slottet for at slippe fri. Gennem spilmotoren World Seeds er MMORPG’et blevet udvidet med flere universer og Sword Art Online: Fatal Bullet foregår i shooter universet kaldet Gun Gale Online eller GGO.

Alt dette forklares i detaljer af nøgle karaktererne som også findes i romanerne. Der er rigtigt meget god historiefortælling og som, karakteristisk for japanske spil, så leveres den gennem dialog mellem NPC’ere (non player character) og dig. Du laver ikke alene din repræsentation i spillet, du skaber også en androide som repræsenterer dig. Den kaldes en AfaSys (Artificial Financial Adviser System) og din er den eftertragtede model X. Det er som din skygge og da Fatal Bullet primært er en single-player oplevelse så tjener den som en værdifuldt holdkammerat. Der er co-op mulighed hvis du vil spille nogle af missionerne sammen med andre og en Player versus Player mode. Jeg har primært benyttet muligheden for at have et AI hold med en NPC der er lidt højere level end mig og så min AfaSys.

Kerne gameplayet er en tredje persons shooter mekanik hvor der så er integreret alt hvad du normalt finder i et MMORPG. Metoden er faktisk temmelig nyskabende forstået på den måde, at det minder lidt om et hack’n’slash bare med skydevåben. Skyder du fra hoften får du hjælp til sigte i form af et betragteligt auto-aim hvor sigtekornet hele tiden følger en fjende inden for skudvidde. Skal du ramme mere præcist skal du sigte manuelt og det kræver at fjenden står mere stille end i den indledende del af kampen. Her udfordres dine evner maksimalt. Den bedste succes opnår du ved at vælge en kombination af våben og at skifte mellem de to forskellige systemer. Jeg er så også typen som gerne fravælger auto-aim til fordel for den større skade du kan opnår ved at ramme crit spottet.

Det andet store element er selvfølgelig MMORPG delen. Her er der masser af forskelligt loot, mulighed for at smede ting du har fundet om til noget som er endnu bedre, masser af forskellige stats så du kan skabe den balance i dine evner som passer din spillestil. Desuden skal du forvente, at selvom du har fået en opgave så ligger den næsten altid nogle levels højere end hvad du aktuelt er. Du skal ikke bliver skuffet hvis dit team dør nogle gang og er nødt til at starte forfra. I de forskellige dungeons hvor bosserne gemmer sig findes der faste travel punkter og det du har nået når du dør, tæller med til næste level sammen med loot og penge. Så det føles ikke så slemt hvis hele holdet pludseligt er nede. Bliver du slået tilbage til start så check dit udstyr, dine stats og dit loadout for at se om noget skal ændres. Og så er det bare op på hesten igen. Brug fast travel så du slipper for de mere trivielle dele af dungeonen.

Jeg skulle lige vænne mig til selve shooter delen. De første par levels føles det lidt akavet da du næsten ikke kan få sigte på fjenderne fordi de bevæger sig rundt. Meget smart i forhold til ikke at blive ramt, men meget anderledes end andre shootere. Da jeg først da jeg var mere fortrolig med shooter mekanikker så blev Sword Art Online: Fatal Bullet en rigtigt tidsrøver. Jeg skulle lige klare den næste dungeon eller have materialer nok til at smede mere på min riffel. Det er rigtigt underholdende og det føles ikke ensformigt. Det er også en meget ægte JRPG oplevelse da al tale er på japansk med engelske undertekster. Det eneste som altid giver lidt problemer er tredjeperson perspektivet. Nogle gang får man placeret sig i en situation hvor kameraet ikke er optimalt.


Personligt er jeg meget til shootere så her er Fatal Bullet med Gun Gale Online universet helt perfekt. Det er overraskende let tilgængeligt med med en jævn indlæringskurve. Har du ønsket om at fordybe dig i stats for at skabe det bedste build så er mulighederne til stede. Sword Art Online: Fatal Bullet er et must for alle som elsker japansk popkultur eller vil underholdes i et fascinerende varieret og farverigt univers.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment