Synes man nutidens komedie film, bare ikke er som de var i de gode gamle dage, så er her boksen for dig. En boks fyldt med gode film klassiske komediefilm, plus en mindre serie. Jeg snakker om The Crazy Comedy Collection, hvor du finder toppen af underholdning fra 80’er- og 90’erne. Her får du Airplane, Airplane II: The Sequel, alle The Naked Gun filmene, Police Squad serien og filmen Top Secret. Sikke en mundfuld! Undertegnet har brygget popcorn som en galning og har nydt en boks med slapstick jokes og fjollet humor, som man sjældent finder i vores tid.

Nu skal det ikke lyder som om at alt af nutidens comedy ikke er godt. Langt fra. Men der er bare noget over de gamle film, som har en så speciel tone og charme til sig, at de er svære ikke at have som favoritter. I The Crazy Comedy Collection er der specielt én person, som bare gør det fantastisk, nemlig Leslie Nielsen. Han har en komisk timing og skuespil, man ikke kan lade være med at beundre. I dag er der måske mange der mest af alt husker ham fra biroller i film som Scary Movie filmene og andre spoof film. Men det er i disse film og mini-serien fra 80’erne og starten af 90’erne, hvor han virkelig havde frit løb. Det er fantastisk at gense de gamle film og så oveni købet samlet i én boks.

I boksen er der hele 6 film og en mini serie. Det er slet ikke så tosset og filmene der følger med, er bare rigtig god underholdning, hvis man er vild med den slags film. The Naked Gun trilogien er baseret på serien Police Squad, som også er med i boksen. De handler om betjenten Frank Drebin, spillet af Leslie Nielsen, der efterforsker kriminalsager på en yderst speciel og ret så sjov måde. Det er fjollet humor, når det er bedst. Filmene og serien er fyldt med sjove karakterer, gags, gak og gøgl. Udover Leslie Nielsen finder vi også andre kendte ansigter der gæster, såsom Priscilla Presley, O. J. Simpson, Weird Al Yankovic, Anna Nicole Smith, Richard Griffiths og mange flere. Filmene er fyldt med så mange sjove scener og det er svært ikke at lade sig underholde af de langt ude ting der sker.

Airplane og Airplane II: The Sequel er heller ikke så ringe endda. Her bliver du taget med i højderne på den nok farligste og underholdende flyvetur nogensinde. I Airplane følger man fyren Ted Striker, som der er taget på en flyvetur. Han er taget afsted, da hans livs kærlighed Elaine er stewardesse på flyet. Men hun vil intet have med ham at gøre og vil egentlig helst gerne have forholdet stoppet. Men så sker det forfærdelige. Alle får madforgiftning inklusiv piloterne. Derfor må Ted, som den eneste tage styringen imod hans vilje. Filmen har nogle ret sjove punkter såsom Leslie Nielsen med sætningen “I am serious, and don’t call me Shirley” og den oppustelige automat pilot.

Airplane II: The Sequel er ikke nær så god som den første. Det skyldes blandt andet historien. Kort handler det om, at det nu er blevet muligt at bo på månen. Derfor sendes der nu mennesker i en rumraket fra Houston, til månen. Men noget går galt. Det intelligente computersystem laver fejl og sender nu rumfærgen direkte i retning mod solen. Men noget af det passagerne panikker mest over, er manglen på kaffe. Da efterfølgeren skulle laves, var det kun de fleste af skuespillerne der vendte tilbage, men ingen af hverken manuskriptforfattere eller instruktører, ville lave den. Det kan godt mærkes, at det ikke er de samme personer der står bag, hvilket er lidt ærgerligt.

Til sidst har vi filmen Top Secret. Kan du huske Val Kilmer, der spillede Batman? Her har vi ham i en ung udgave som den amerikanske rockstjerne Nick Rivers, der pludselig ser sig fanget i det østlige Tyskland under anden verdenskrig. Selvom han bare skal optræde med et show i landet, bliver han hvirvlet ind i et plot med modstandsgrupper, nazister og jagten efter en kvindes far, der er blevet taget til fange. Filmen kan vist bedst betagnes som en parodi af diverse spion film. Folket bag filmen, er de samme som filmen Airplane. Val Kilmer gør det faktisk rigtig godt og var dengang ret god til det komiske.

The Crazy Comedy Collection er en god samling af film til dig, der holder af en god gammeldags komedie film. Der er rigtig meget godt at komme efter her. Der er godt nok ikke noget decideret ekstramateriale til filmene eller mini-serien, men det er okay. Er man fan af genren af klassiske-slapstick-humor-film og ikke mindst Leslie Nielsen, så er det her boksen for dig.

 

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægBatman: The Telltale Series udgives snart på Switch
Næste indlægSenran Kagura: Peach Beach Splash anmeldelse
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
the-crazy-comedy-collection-anmeldelseThe Crazy Comedy Collection er en god samling af film til dig, der holder af en god gammeldags komedie film. Der er rigtig meget godt at komme efter her. Der er godt nok ikke noget decideret ekstramateriale til filmene eller mini-serien, men det er okay. Er man fan af genren af klassiske-slapstick-humor-film, så er det her boksen for dig.