Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

The Last of Us anmeldelse

 

 
Overblik
 

Platform:
 
Genre: ,
 
PEGI: , ,
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 14. juni 2013
 
Spillere: 1 spiller og 4v4 multiplayer
 
Vurdering
 
 
 
 
 
5/5


User Rating
5 total ratings

 

Det positive


Smuk og brutal historien med spændende karakterer

Det negative


Selv en god historie kommer til en afslutning


Samlet vurdering

The Last of Us er en enestående oplevelse som du ikke må snyde dig for. Der er altid noget som kunne være lavet anderledes, selvom jeg har svært at sætte fingeren på noget som skulle være bedre. Det er en smuk og brutal oplevelse i en verden hvor anvendelse af vold er et spørgsmål om overlevelse. The Last of Us får en velfortjent topkarakter. Rigtig god fornøjelse.

0
Posted 25. juni 2013 by

 
Anmeldelse
 
 

Last of us 01Der er ikke ret mange der er opmærksomme på at Sony’s sidste store eksklusive udgivelse til PlayStation 3, nemlig Naughty Dog’s action adventure The Last Of Us, også har en multiplayer del. Det er en lille perle af en multiplayer oplevelsen, hvor sammenhold og snigen rundt på de forskellige baner er opskriften på succes. Der findes et par variationer af team deathmatch hvor du har et begrænset antal re-spawns pr. hold. Du har også stærkt begrænsende ressourcer som f.eks. ammunition så det gælder om at få alt til række så langt som muligt. Det er samtidig vigtigt at kende banen så du kan snige dig rundt for at få adgang til de kasser med ressourcer der giver dig mulighed for at lave improviserede våben. Der er udmærket lavet og passer fint sammen med det som er den egentlige store oplevelse, nemlig singleplayer delen.

Last of us 05The Last of Us er for mig mere en interaktiv historie end et egentligt action adventure. Det har samme egenskab som en rigtigt god bog, hvor du hele tiden bare lige skal se hvad der sker i næste afsnit. Og så er pludseligt igen gået 4 timer. Efter en kort indledning begynder den egentlige historie 20 år efter det første udbrud af mystiske svampesporer. Sporerne sætter sig på menneskenes hjerner og forårsager mutationer. Det er en variation over zombie temaet selvom jeg ikke vil kategoriserer The Last of Us som et survival horror. Der er i disse post apokalyptiske omgivelser vi møder den modvillige helt Joel. Han får glimrende modspil af den ligeså kyniske og kapable teenager Ellie. Sammen begiver de sig på en længere tur i den smukt iscenesatte historie.

Last of us 04Det umage par matcher hinanden perfekt hvor Ellie ikke kan svømme og Joel har store problemer med at forcerer noget der er højere end et spisebord. Det udnytter Naughty Dog til at lave forhindringer som de to fælles skal forcerer. Det betyder at du jævnligt skal udforske for at komme videre. Selvom det selvfølgelig er en opgave så føles det aldrig som de mere klassiske action adventure spil, hvor skal finde en bog for at afslører en mærkelig nøgle der passer til et relief i en hule. Det føles bare mere som en forhindringsbane hvor du skal se mulighederne med de rekvisitter der bliver stillet til rådighed. Områderne med vand er helt afgjort blandt mine favoritter.

Last of us 02The Last of Us er også et spil der ikke er bange for at slå dig ihjel. Det gør det gerne flere gange. Og fra en ny vinkel. Og netop som du tror du har styr på fjendernes bevægelsesmønstre så har de et nyt og slår dig ihjel endnu en gang. Det er dermed også noget af det bedste kunstige intelligens jeg har set i et spil til dato. Fjender reagerer på deres opgivelser og når alle andre områder er afsøgt så finder de dig også i det hjørne hvor du troede dig sikker. Du kan anvende din hørelse til at opdage fjender i omgivelserne og det er stort set den eneste hjælp du kan regne med fra spillet. Alt andet må du selv stå for, som f.eks. at kaste sten eller flasker for at aflede fjenders opmærksomhed. Pas på det kan give bagslag.

Last of us 03Der er også mere klassiske spilmekanikker, så du samler ting og sager som du kan anvende til at lave improviserede våben eller til at forbedre dine evner. Det er alt sammen kombineret med den knaphed på ressourcer som tvinger dig til at vælge den rigtige taktik hver eneste gang du skal gennem et område. Det bliver over tid vanskeligere og vanskeligere da antallet af fjender stiger og områder bliver større og mere åbne i deres design. Du vælger selv hvor meget du gider udforske, selvom det som udgangspunkt altid kan svarer sig at kigge efter i skuffer og skabe for at finde lige det der giver dig fordelen i den del af historien. Mere er der ikke grund til at skrive for det er et spil der skal opleves.

The Last of Us er en enestående oplevelse som du ikke må snyde dig for. Der er altid noget som kunne være lavet anderledes, selvom jeg har svært at sætte fingeren på noget som skulle være bedre. Det er en smuk og brutal oplevelse i en verden hvor anvendelse af vold er et spørgsmål om overlevelse. The Last of Us får en velfortjent topkarakter. Rigtig god fornøjelse.

Spillet er anmeldt på PlayStation 3 og er anskaffet af redaktionen.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment