Mange har måske drømt om at tage ud i universet og opleve det store kanvas vi alle lever på. Hvordan er det mon på andre planeter? og i værste fald, hvordan overlever man ene og alene?

The Martian er en bog skrevet af Andy Weir, blev sidste år filmatiseret af instruktøren Ridley Scott. Flot og spektakulær, fik den gode anmeldelser og langt om længe, er den nu at finde på diverse platforme. Vi fik Ultra Blu-ray udgaven, men da undertegnet ikke har udstyr til at afspille den i det fede format, så må vi nøjes med et blik på den almindelige Blu-ray version. We have lift off!

ng8zspcv4wubkb28zeyy

The Martian er en fantastisk fortælling om overlevelse. Vi starter ud med at følge et team, udsendt af NASA, til at lave tests og udføre videnskabeligt arbejde på Mars. Her møder vi den lavt rangede astronaut og botaniker, Mark Watney. Men da en forfærdelig storm truer astonauterne af Ares III, så må missionen afbrydes. Under evakueringen, river en antenne sig løs og slår Watney omkuld. Han forsvinder i stormen og resten af teamet må efterlade ham og forlade planeten, på vej tilbage til jorden. De tror at Watney er død. Men skæbnen vil, at han overlevede og tiden tikker for overlevelse på en planet, hvor intet kan gro. Hvad har han tænkt sig at gøre og opdager NASA hans mirakuløse overlevelse? Vil du vide det, må du se filmen eller læse bogen. Sidst nævnte kan anbefales.

themartianstill

Selve historien er godt fortalt og i forhold til bogen, så følger den godt med. Der er fart på fra starten og der er ikke noget kedeligt øjeblik, efter min mening. Mark Watney bliver spillet af Matt Damon, som gør det rigtig godt. Han passer til karakteren og giver historien det drive der er brug for. Watney karakteren er intelligent og frygtløs. Det ses i de sidste minutter af filmen, hvor han tager nogle uventede og ekstremt farlige beslutninger. Samtidig er han rigtig sjov og humoren er der ikke sparet på. Godt og vel alle de sjove punkter i filmen, er med Mark Watney og der sker ofte noget der får en kæk bemærkning. Filmens resterende cast er et stærkt lineup af Jeff Daniels, Sean Bean, Sebastian Stan, Jessica Chastain, Kristen Wiig og mange flere som gør det rigtig godt.

the-martian

The Martian er en flot film. Fantastisk flot! Her er ingen frodige natur landskaber. Kun orange horisonter hele vejen rundt og det ser smukt ud. Det meste af tiden bruger vi hos Watney på Mars, men vi kommer også ud på rumstationen Ares III og ned på jorden hos NASA’s medarbejdere. Rumstationen er gigantisk og godt skruet sammen. Ved man hvordan den Internationale Rumstation ser ud, blegner den i forhold til Ares III. Et storslået stykke fartøj der noget af en præstation. Det hele er flot filmet og der er ikke sparet på effekterne. Så man kan kun gisne om, hvor lækkert filmen ville have taget sig ud i Ultra HD. Må fremtiden og pengepungen vise!

THE MARTIAN

Det var Ultra Blu-ray versionen vi fik, men heldigvis når man køber denne, får man også den almindelige Blu-ray version med. Her er spækket med ekstramateriale og det er helt utroligt at der er plads til det hele på disken. Du får alt fra kommentar under filmen, alt hvad man kunne tænke sig om bag kameraet, slettede scener og fraklip. Lækkert! Så der er flere timers hygge efter filmen er slut, hvilket altid er en fryd.

The Martian er spændende sci-fi film og den viser en fortælling på en utrolig flot måde. Med masser af energi, humor og handling, er det en super popkorn film. Der er ingen tvivl om at det har været det rette match af Matt Damon og Ridley Scott, som gjorde filmen til en succes. Med en score på over 90% på Rottentomatoes.com må man sige at den har ramt godt, specielt her. Se den hvis du er til sci-fi, kan lide film som Interstella og Cast Away. En fed film, hele vejen igennem.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægThe Congressman er næste Elusive Target i HITMAN
Næste indlægUncharted 4: A Thief’s End anmeldelse
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
the-martian-anmeldelseThe Martian er spændende sci-fi film og den viser en fortælling på en utrolig flot måde. Med masser af energi, humor og handling, er det en super popkorn film. Der er ingen tvivl om at det har været det rette match af Matt Damon og Ridley Scott, som gjorde filmen til en succes. Med en score på over 90% på Rottentomatoes.com må man sige at den har ramt godt, specielt her. Se den hvis du er til sci-fi, kan lide film som Interstella og Cast Away. En fed film, hele vejen igennem.