MachineGames er udviklerne bag Wolfenstein II: The New Colossus hvor vi endnu engang skal tage en tur med B.J. Blazkowicz for at gøre verden lidt mere fri. De gjorde det rigtigt godt med det første reboot Wolfenstein: The New Order, som udkom i 2014. Denne gang er det også en ren single player oplevelse med en noget dybere historie og en aldersmærkning der for en gangs skyld er meget passende.

Lad mig bare starte med aldersmærkningen på PEGI 18. Havde Wolfenstein II: The New Colossus været en film kunne den aldrig komme højere i Danmark end en aldersgrænse på 15 år. Medie Rådet for Børn og Unge sætter nemlig ikke en aldersgrænse på film som er henvendt til voksne. Wolfenstein II er for voksne. Eller det vil sige, de mange filmiske mellemsekvenser er for voksne mens selve handlingen ikke adskiller sig fra andre tilsvarende typer af spil. Skal jeg kommer med en undskyldning, så er historien en opfordring til at bekæmpe diktatoriske centralmagter som forsøger at samle lande og regioner under et flag. Deres tomme løfter om sikkerhed og velstand sker på bekostning af frihed og grådighed, så præsidenter og kommissionsformænd, der end ikke er valgt af folket, kan fylde egne lommer. Nok om det enkeltes individs ansvar, lad os skyde ting i smadder.

Id Software kom med Wolfenstein 3D i 1992 hvor det var inspireret af 2D topdown shooteret Castle Wolfenstein udviklet af Muse i 1981. Du skal i skikkelse af den allierede spion William “B.J.” Blazkowicz undslippe Castle Wolfenstein. I 1992 var en first person shooter i 3D banebrydende. Har du aldrig spillet Wolfenstein 3D så får du også muligheden i Wolfenstein II: The New Colossus hvor der findes en arcade maskine med det originale spil. Det er stadig god underholdning og jeg kan stadig huske hvor nogle af de hemmelige områder findes. Det er nok de færreste der bliver imponeret af grafikken selvom det i 1992 var banebrydende. Der er et enkelt twist da fjenden ikke er Hitler men Blazkowicz som har fået navnet Terror-Billy.

 

Året er 1961 i en parallel virkelighed til vores egnen. Tyskerne har vundet krigen og endda erobret USA. Det første skrækindjagende er at du skal vælge mellem Wyatt eller Fergus. Det kan virke unødigt hårdt så tidligt i spillet og skaber forbavsende nok den helt rigtige stemning med to meget forskellige tidslinjer. Det har både en effekt på gruppedynamikken og så giver det enten våbnet Laserkraftwerk for Fergus eller Dieselkraftwerk for Wyatt. Du skal prøve begge. Du får kontrol over ubåden Eva’s Hammer som fungerer som din base. Gennem hele historien så bliver der mere og mere aktivitet som gør det meget avancerede menu-system til en dejligt indlevende oplevelse. Der er en skydebane, besætningsmedlemmer du kan tale med og endda et kæledyr som er en abe krop med et kattehoved. Alt i spillet har en betydning og der kommer masser af aha oplevelser, selv når du ikke kan se lyset for enden af tunnelen.

Som first person shooter er det en fornøjelse. MachineGames har taget alt det som har fungeret i The New Order og skuet op til styrke 11. Adrenalinen pumper mens jeg desperat leder efter skjulte materialer så jeg kan få opgraderet mine våben. Varierede typer af karikerende fjender giver dig kamp til stregen og jeg er blevet begejstret for systemet med at kunne læne sig lidt ud så jeg stadig er i dækning. Og så er der dual wield, akimbo eller hvad du ønsker at kalde det, når du har et våben i hver hånd. Ikke bare to pistoler næ nej du kan frit vælge alle våben som du har i dit inventory. Min favorit kombo er riflen og det fuldautomatiske haglgevær. Det skaber ro på slagmarken. Nå ja og så er der masser af underholdning som f.eks. reklamen for øl giver dig en stor og mægtig følelse. Sådan finder du masser af detaljer hvis du giver dig tid rundt i hvert enkelt distrikt.

Det er så en af de ting som MachineGames har taget op fra det originale Caslte Wolfenstein, hvor der var elementer hvor du skulle snige dig rund. Under din vej mod objektivet i det enkelte distrikt støder du på en eller flere officerer. Hvis du bliver opdaget tilkalder de forstærkninger indtil du har slået den eller dem ihjel. Du kan med snilde aflæse vagternes rute og uset komme på klods hold af officeren som kan nedlægges med din økse eller et velplaceret skud. Hver officer har et Enigma kort og har du nok kan du i ubåden dekode dem for at låse op for Übercommander snigmorder missioner. Det giver dig mulighed for at genbesøge de enkelte distrikter for udforske området for at finde skjulte ting. Enigma dekodningen er lavet som et lille minispil hvor du kan matche symboler ved at skifte top og bund af hvad der bedst kan betegnes som en dominobrik.

Halvvejs inde i spillet kan du også vælge mellem tre forskellige typer af teknologi som du kan udstyres med. Det kaldes meget passende contraptions og er som taget ud af George Gearløs. Jeg valgte den contraption som kaldes Battle Walker hvilket er et par stylter så du i en god højde kan overskue slagmarken og lettere nå områder der ellers er godt gemt af vejen. De andre to kan du få adgang til ved at finde dem i de forskellige distrikter. Det suppleres af mulighed for at låse op for ekstra ting kaldet perks baseret på hvad du laver i spillet. Bruger du ofte et våben i hver hånd kan du med tilstrækkeligt mange drab låse op for flere bønner i magasinet og evnen til at slæbe rundt på mere ammunition. Det er lækkert tænkt og der er masser af forskellige perks. Du skal nok få låst op for en del uanset om din stil er stealth, tactical eller mayhem.

MachineGames fortæller også en levende historie med masser af interessante personer og karakterer. Det er sjældent at jeg har nydt mellemsekvenser så meget. Det er lige før jeg har stormet gennem et distrikt blot for at se den næste del af fortællingen. De gange hvor jeg har sneget mig rundt har jeg overhørt masser af dialog mellem fjenderne som også er med til at skabe den indlevelse som gør at jeg føler et bånd med de individer, som deres forskelle til trods, har et fælles mål.

MachinesGames har med Wolfenstein II: The New Colossus bygget videre på seriens rødder og skabt deres helt eget Wolfenstein univers. Det er medrivende og underholdende. Det er også på mange områder fjollet selvom det på intet tidspunkt er dumt. MachineGames har både løftet arven og skabt en tidssvarende spiloplevelse med en fængslende historie.

Tak til MI5 Commincation og Bethesda for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægMax: The Curse of Brotherhood har fået PS4 udgivelses dato
Næste indlægZombies on a Plane genopstår i Resurrection Edition
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
wolfenstein-ii-the-new-colossus-anmeldelseMachinesGames har med Wolfenstein II: The New Colossus bygget videre på seriens rødder og skabt deres helt eget Wolfenstein univers. Det er medrivende og underholdende. Det er også på mange områder fjollet selvom det på intet tidspunkt er dumt. MachineGames har både løftet arven og skabt en tidssvarende spiloplevelse med en fængslende historie.