Yo-Kai Watch Blasters: Red Cat Corps & White Dog Squad er et nyt spin på Yo-Kai Watch serien, som fokuserer mere på en Path of Exile, Diablo-agtig måde. Spillet er i hvertfald ovre i action rpg genren, hvilket i mine øjne gør det en anelse mere interessant, end det førhen har været.

Det er 3 år siden, at Yo-Kai Watch spin-offen “Blasters” udkom i Japan. Det er meget populært, på den anden side af kloden, så det kan undre, at det først har fundet vej nu. Som førnævnt, har det droppet det originale Pokémon-agtige kamp system. Selvom det meget vel kan ligne de originale Yo-Kai Watch spil, ses dette i et topdown format, som giver det hele et RPG perspektiv. – Hvad mere er, at spillet nu er real-time, i stedet for det tidligere “lykkehjul”.

Du starter med Jibanyan eller Komasan, men de kan skiftes ud med andre monstre som du møder på din vej. “Blasters” er et korps, som tager ud under Terror Time, og opretholder lov og orden. Dette var et koncept der blev stiftet i Yo-Kai Watch 2, men nu som realitet i spillerens hænder.

Der er forskellige missioner, som du skal klare, med dit lille firemands team. Når man så stifter bekendtskab med hovedkvarteret kan man tydeligt fornemme, at spillet drager inspiration fra Ghostbusters! Hovedkvarteret er en slags brandstation, med brandstang, og en “Blastermobile” i garagen.

Men selvom spillet tager mere fokus i RPG, så stiger man ikke level udenlige. Dette skal gøres manuelt ved hjælp af Oni Orbs, som man finder på sine missioner. Når man så har en håndfuld Oni Orbs, kan man gå ind i LvGym og udfylde sin levelbar. Her stiger dine Yo-Kais stats – som i andre RPG’er. Jeg synes charmen er der, men det er ikke den fedeste måde at stige i level på – efter min mening. Dog opfordrer spillet dig til, at lede overalt på mappen. Jeg kan godt se meningen i dette – men i sidste ende er det mere en “pligt” fremfor noget man VIRKELIG gider.

Når man vil udvikle sine Yo-Kai skal det også gøres manuelt – Og det koster knapper! Det er ikke nødvendigt, men hvis man gerne vil se alle Yo-Kai, kan man godt føle man bliver snydt. Der er dog den mulighed, at Yo-Kai kan “smeltes” sammen med særlige ting – ligesom i forrige Yo-Kai spil.

Kampsystemet er fint nok. Det er utrolig simpelt, da spillet er til et yngre audiens. Man har et normalt angreb og to specielle evner. Det er ikke det dybeste kampsystem, og der er ikke nogen taktisk tilgang til det. Det er bare angrib til fjenden dør. Det behøver jo ikke være Final Fantasy-dybde, men lidt mere kunne det godt have brugt.

Kameraet, har de ikke ramt særligt godt. Det kan være irriterende, og svært at kontrollerer, da det pludseligt kan vælge at zoome ind eller lave en mærkelig vinkel så ens syn bliver abstraheret. Det skete heldigvis ikke så ofte, men det er klart problematisk når det sker.  Det ødelægger ikke oplevelsen – men det kan give een vanskeligheder.

Så er der selvfølgelig også spiking i sværhedsgraderne. Det sker meget pludseligt, og man kan blive fanget off-guard. Der er ikke en gradvis stigning i sværhedsgraden, så man skal virkelige være obs. Dette lagde jeg mest mærke til i Boss battles – Bosser skal jo være svære, ikke?

Her finder man ud af, at der er brug for noget god gammeldags grinding! Hvilket jeg personligt elsker! Det føles godt, at komme tilbage til et sted, der førhen var svært, og så smadre alt og alle! Dog kan jeg godt se, at dette kan ødelægge flowet for mange. Så pas på!

Alt i alt trods de få skavanker, var det en rar oplevelse for mig, at møde Yo-Kai på en anden måde. Jeg har aldrig været fan af tidligere titler, men dette gav mig drivet til at fortsætte. Det er sjovt, det er søde figure, og der er en elskværdig humor i spillet!
Nu håber jeg dog bare, at Yo-Kai Watch ikke bruger 3 år, på at finde tilbage til vesten igen.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægHer er banen til Call of Duty Battle Royale og beta detaljer
Næste indlægAutomobile Tycoon ude på Steam
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!
yo-kai-watch-blasters-red-cat-corps-white-dog-squad-anmeldelseDet var en rar oplevelse for mig, at møde Yo-Kai på en anden måde. Jeg har aldrig været fan af tidligere titler, men dette gav mig drivet til at fortsætte - trods de til tider trættende sessioner. Det er sjovt, det er søde figure, og der er en elskværdig humor i spillet!