0
Posted 13. oktober 2011 by Morten Lauritzen in Uncategorized
 
 

Anmeldelse: Geams G155-Gaming and Entertainment Mobile System


G-logo

Gaming betyder forskellige ting for forskellige mennesker og hvis du er en af dem som går lidt mere op i det end andre, kan det anbefales at slå et smut ind forbi ugx.dk. Her finder man blandt andet Geams G155 Gaming and Entertainment Mobile System som, kort sagt, er en kuffert med en HD-skærm indbygget og plads til din spillekonsol.

Lad os få det tekniske ad vejen først: Skærmen er en 15,5” LED HD-skærm med HDMI indgang, indbyggede stereo højtalere og dobbelt 3,5 stik til høretelefoner, så man ikke behøver genere omverdenen. Skærmen går op til 1080p opløsning og kvaliteten er ganske tilfredsstillende. Den kræver dog at man sidder nogenlunde lige for, da lyset ellers forsvinder en smule. Lyden er ikke noget at blive ophidset over og mangler lidt bas, men er brugbar hvis ikke man lige har andet med sig.

G155-taske-open

I nederste del af kufferten er der plads til enten en Xbox 360 eller en Playstation 3 slim, men i teorien kan man sætte hvad som helst til, der kræver HDMI. Konsollen bliver holdt på plads med et par remme som lukkes med velcro og er udmærket beskyttet med en skumbase. Der følger også et par aflange tasker med som der er plads til på hver side af konsollen, hvor der er plads til diverse kabler og et joypad. Der mangler desværre plads til høretelefoner og et par spil, hvilket for nogen vil gøre det nødvendigt, at have en separat taske med sig. Selvom den ikke er så tung er den alligevel lidt af et bæst og hvis man ikke er typen der ligefrem vil skilte med at man er hardcore gamer, hjælper det store røde G logo på forsiden ikke.
Idéen med det hele er at man kan game mens man er på farten, men da den kræver tilslutning af 2 strøm-stik, går idéen en smule tabt, hvis man da ikke sidder i et tog og har en stikdåse med. Den kan selvfølgelig også bruges i sommerhuset, men med en tilbudspris på 2894,- inkl. moms, koster den det samme som et almindeligt HD-TV i 32”. Jeg brugte den i stuen når kæresten ville se tv – her var den nem at åbne på stuebordet og pakke væk igen efterfølgende. Skal man hjem til en ven og give den gas over en weekend, er den også nem og hurtig at have med.

G155-taske

Konklusionen må være at Geams G155 ikke er noget for alle. Kvaliteten på billedet er flot og kufferten er robust nok til, at man aldrig er nervøs for stød eller ridser i ens konsol, men i det store hele fremstår den som lidt overflødig. Hvis du tit tager forbi vennerne med din konsol eller diskuterer tv-tid med din bedre halvdel, så er det måske lige noget for dig og værd at bruge de ekstra penge på.
Se nærmere på tasken her.

Robust og sikker transport

Udmærket billedkvalitet

Prisen

Virker lidt overflødig

Mangler plads til spil og headset

Comments

comments


Morten Lauritzen

 
Gamer lige nu: DmC, Bioshock Infinite, Spelunky (XBLA) Ser frem til: GTA5 og ny hardware!!