0
Posted 2. juni 2009 by Stefan Koefoed-Jespersen in Uncategorized
 
 

E3: Stilheden før Sony-stormen


E3-Sony

Sonys pressekonference starter kl. 20 dansk tid. Mange er spændt på hvad de har at byde på og nogle af tingene de har at byde på, er allerede blevet annonceret.

Mon ikke vi kan få lov til at se noget vedr. PSP Go?



Rygterne har fløjet rundt før E3 og et af de ting folk spørger om, er en evt. kommende motion-sensing controller til Playstation. Hvis Sony annoncerer sådan en, så ser Wii’en ikke særlig eksklusiv ud længere. Efter Microsofts lille præsentation, af deres motion-sensing program Natal.

Playstation Portable Go skulle jeg mene er uundgåelig til aftenens mediestunt. Vi ved godt hvordan den kommer til at se ud men det, specielt jeg, er spændt på, er vedr. R2 og L2 knapper på den lille maskine. Indtil nu har PSP kun haft R og L, og der har manglet to knapper, for at den ville ligne den kære playstation.

Der har også været snak om en Playstation 3 Slim som har raseret diverse gamingsider. Det har gået lidt op og ned med det rygte, men lige op til E3 gik nyheden til tops igen. Sony har lavet slim-versioner på deres to tidligere konsoller, men de skal næsten 100% lave en prisnedsætning, hvis den skal have succes.

Hvad angår ekslusive spil til Playstation 3, så er der lidt tvivl om hvad de har at byde på. Ghostbusters kommer snart ekslusivt til PS3, men hvad ellers? inFAMOUS  er lige udkommet og er vel efterhånden et dødt emne. Nej, vent! En ting der er sikkert er Ninja Gaiden Sigma 2. Ellers må vi vente og se. Vi får nok nogle præsentationer vi har set før. Dog rumsterer det i hjørnerne. Der skulle være et spil fra Sony som ikke er annonceret. (Trommehvirvel)

Comments

comments


Stefan Koefoed-Jespersen

 
Jeg er skribent her på Gamerslounge. Min interesse for spil er meget bred. Om jeg spiller et sportsspil, en shooter eller et partygame betyder ikke så meget for mig - så længe at gameplay er godt, er jeg underholdt. Jeg er en playstation-fanboy, og derfor drejer mine skriverier sig mest om eksklusive titler til Playstation og multiplatform-spil. Hvis du selv ejer en Playstation, er du velkommen til at adde mig: pedigreepal