0
Posted 8. august 2009 by Morten Lauritzen in Uncategorized
 
 

Film til spil


Nielsen Media Research udtalte for en måneds tid siden, at spil lavet over film er begyndt at opnå større respekt blandt gamere. Eksemplerne han bruger er X-men Wolverine, Transformers og Terminator: Salvation, og argumentet er at film spil er begyndt at sælge bedre igen.

Så tesen er altså, at salgstal er lig respekt?

 

Det ville være løgn i min hals at påstå at jeg havde spillet dem alle, (jeg ville hellere vælte på cykel) men skal man ligge en smule af sin lid til “eksperterne” som anmelder disse spil, finder man hurtigt ud at de ikke ligefrem deler Nielsen’s opfattelse af tingene. (du kan jo selv checke gamerankings.com for score.)

 

Efter at have klappet i sine hænder over de fantastiske film-udgivelser spiller han trumfen, og bruger Batman: Arkham Assylum og Ghostbusters som 2 meget ventede titler, men glemmer at disse 2 spil intet har at gøre med film-udgivelser.

Batman er skabt fra bunden og er ikke bundet af nogen film formel, hvor man absolut skal spille hver eneste ubetydelige scene fra filmen og styre alle figurerne. Der er givet tid til at kæle for detaljerne og endda til en større forsinkelse, så spillet kan finpudses!

 

Hvorfor er salgstallene for disse usle titler stigende?

Er det mon det “Wii skabte” casual marked som er på vej til at begå de samme fejl som vi andre gjorde, før vi lærte sandheden?

 

Hvad er sandheden?

Sandheden er, at det drejer sig om penge. Hollywood har endnu ikke indset at, et godt computerspil kan indtjene flere penge end de fleste film nogensinde vil være i stand til!

Der er ikke mange film som lever i folks bevidsthed i mere end en måneds tid, men overvej World of Warcraft, Call of Duty, Halo-serien osv. Multiplayer, downloadable content og øget fokus på brugerskabte tilføjelser eller justeringer, betyder at spillet får en enorm levetid og et mere personligt islæt. En ting film aldrig vil være i stand til at levere!

I virkeligheden ville det give mere mening at lave et spil, og så lave filmen efter spillet, men det lader heller ikke til at virke. (Uwe Boll har efterhånden cementeret det 100 gange..)

 

Det generelle problem synes at være tiden. Filmen skal stadig ligge frisk i hukommelsen, og det optimale er at udgive spillet lidt før filmen, så dem der glæder sig kan få et fix indtil da.

“De” ved at alene filmen’s navn på æsken vil tjene de brugte penge ind, så hvorfor ikke gøre det så billigt som muligt?

Lad os hyre et relativt ukendt og nyt spil-firma uden erfarring, og så give dem en streng deadline og en, i gaming sammenhænge, ubrugelig storyline som SKAL følges.

 

 

Film-spil irriterer mig grænseløst.

Så mange forspildte chancer skal man lede længe efter andre steder!

James Cameron’s Terminator havde den perfekte formel til både film og spil, og især den 4. del i serien har alle muligheder for at blive et brag af et actionsspil.

Istedet er det underudviklet med tyv-stjålne idéer der virker mere som punkter på en afkrydsningsliste af features, der bare skulle være med!

 

Hvorfor skal Lord of The Rings spil have 120 spil-bare figurer og en evil campaign? Start lige med at sørge for at spillet er sjovt!

Hvorfor kan man ikke koncentrere sig om at lave bare 2 store baner, – godt?

The battle of Mina’s Tirith og Helm’s Deep!

Dingeling! – Opskrift på succes!

I Helm’s deep fighten, skal man kunne vælge mellem Aragon, Gimli eller Legolas og så ellers starte banen på borgmuren, med de brølende orker stående klar i formation nede foran muren. Regnen siler, hornet lyder og brølene kommer nærmere.

Derefter har du så 1 times kaos, hvor du selv bestemmer! Skal man hoppe ned blandt mængden og se hvor mange man når at nakke, eller blive på borgmuren og skubbe stiger ned?

Skal man følge kongens ordrer og hjælpe med at spærre porten?

Skal man konkurrere i flest dræbte orker med Gimli/Legolas, eller ligge på lur for at nakke tumpen der kommer løbende med faklen og sprænger muren?

Kun 2-3 store baner, men som er komplet gennemtænkte og giver mulighed for at opleve tingene som man vil.

Jeg gider sgu da ikke spille som en hobbit!? Der er jo ingen action i dem og vi ved hvor kedelige og træge stealth missioner altid er! (men det er en helt anden rant..)

 

Giv nu spillene og spillerne den respekt de fortjener, og lad vær’ at tro at folk skal og vil prøve alt de ser i filmen! Tag hellere de fedeste ting i filmen, og gør dem til alt de kan være!

Comments

comments


Morten Lauritzen

 
Gamer lige nu: DmC, Bioshock Infinite, Spelunky (XBLA) Ser frem til: GTA5 og ny hardware!!