Hvis du er vild med shell shaded grafik, og hvis du er fan af samuraier og old-school spaghetti-westerns, så kunne Red Steel 2 meget nemt gå hen og være noget for dig.

I Red Steel 2, er du det sidste medlem af Kusanagi klanen, en klan som er blevet betragtet af folket som byens beskyttere. Vores hovedperson er af uvisse årsager blevet lagt for had af byen, og har fået en grusom straf som følge heraf. Desværre er det småt med oplysninger om, hvad vores nye helt har gjort for at fortjene dette had, men selvsamme had bliver dog sat til skamme da selve historien går i gang, og du for alvor vil finde ud af, hvad der er sket med din klan og Caldera.

Fra spillets start vil du konstant blive kastet ud i hæsblæsende action, fyldt med fjender ventende rundt om hvert hjørne, fra små ubetydelige lakajer til fuldt armerede samuraier. Og så er der ikke så meget andet at gøre, end at hive sin Sora-katana og sin revolver frem, og så ellers levere det ene bundt prygl efter det andet.

Rent gameplay-mæssigt er Red Steel 2 rigtig godt lavet, dog uden den helt store variation. Spillet var noget af det mest underholdene jeg har spillet længe, men ikke hele vejen igennem, for op imod den sidste times tid, så vil man bare gerne være færdig. Dette er super ærgerligt for spillet er fyldt med potentiale fra top til tå, og hvis bare der var blevet arbejdet en smule mere på en historie der rent faktisk var noget værd, eller bare at den blev fortalt ordentligt, så ville det uden tvivl være en konkurrent til titlen som et af de bedste spil på Wii’en.

Historien i Red Steel 2 er ganske udmærket, det er bare ikke meget man hører til den og når man endelig hører noget, så ender det bare med at efterlade det ene spørgsmålstegn efter det andet. Som nævnt tidligere, så får man aldrig svar på hvad hovedpersonen hedder, hvad han har gjort, hvorfor han er kommet eller hvad der i det hele taget foregår. Det eneste vi nogensinde hører om ham, er at han er det sidste levende medlem af Kusanagi-klanen, som vi må antage er en ældgammel klan, med speciale i kamp med sværd og revolvere. Fordi det er netop det vores hovedfigur udmærker sig i.

Uanset hvor fede sværdkampene er, så ville det ikke have været muligt uden brug af Wii Motion Plus, som er påkrævet for spillet. Foruden det, så er styringen i sig selv ret simpel, det kræver ingen store armbevægelser, ej heller nogle underlige håndleds-twists. Niksen, simpelt og ligetil - præcis som det skal være. Du bevæger dig med Nunchucken og bruger så Wii-remoten til at sigte og svinge sværdet med. Z-knappen bag på Nunchucken bruges til at skifte mellem de mål, som nu og en gang er i kampen. Det største problem med styringen var, at den tog lidt tid at vænne sig til. Med det mener jeg, at man lige skal vænne sig til hvor meget man skal svinge Wii-remoten, osv. Jeg anbefaler at man lige husker at tage afstand til alting der er i stand til at vælte. Det lykkedes mig at vælte 2 glas cola på en halv time. Så er du advaret!

Grafikmæssigt sidder Red Steel 2 lige i skabet. Det er virkelig en gedigen toppræstation i verdensklasse, og kan nemt forveksles med et Xbox360 eller PS3 spil, så flot er grafikken virkelig. Soundtracket til spillet kan der heller ikke sættes en finger på, den kører det her lidt ”typiske” Asiatiske-lydtema. Jeg vil ikke sige at det har nogen kæmpe betydning for spillet eller selve stemningen, men det er uden tvivl en ny og alternativ måde at opleve et spil på. Fed lyd, og rigtig fed grafik.

Jeg må tilstå og sige, at jeg var rigtig godt underholdt i de 7-8 timer, som spillet tager at gennemføre. Sjældent har jeg siddet og spillet et spil, hvori jeg har hungret efter at komme i kamp igen fordi følelsen i spillet bare er helt i top. Man vil mildeste talt bare gerne i gang med en ny kamp, og give nogle modstandere en seriøs omgang prygl. Og den følelse varer ved hele spillet igennem, fra det øjeblik at man første gang stifter bekendtskab med Red Steel 2. Og det er følelsen man får i Red Steel 2, som gør spillet til et must-have for enhver Wii ejer med respekt for sig selv, og som ikke blot køber halv fesne "party" titler.