| Anmeldelse: Sonic Colors | |
|
![]() Sonic Colors er Sonic Teams og Sega’s nyeste 3D udspil i den efterhånden lange række af Sonic spil. Spillene har igennem tiderne været igennem op og nedture og på det seneste er det gået mest nedad. Kan Sonic Colors rette op på det haltende pindsvin eller skal han snart begraves? Sonic Colors handler endnu en gang om Sonic’s kamp mod den onde Dr. Eggman. Dr. Eggman har lavet en forlystelsespark bestående af flere planeter og Sonic skal finde ud af hvilke lumsker planer, der ligger begravet under det venlige ydre. Sonic og hans makker Tails møder hurtigt nogle rumvæsener, kaldet Wisps, som Dr. Eggman har taget til fange. De søde rumvæsener er ikke fjendtlige og det er op til Sonic at stoppe Dr. Eggman, i at udnytte dem som energiressource. ![]() Historien i det nye Sonic er fyldt med dårlige jokes, søde karakterer og dumme robotter. Alt hvad et godt og børnevenligt spil behøver. Den er ikke specielt dyb, men Sonic Colors handler om at løbe stærkt og hoppe, så det gør ikke noget at det ikke er Twin Peaks man er vidne til. Gameplayet i Sonic er ikke ændret alt for væsentligt. Sonic løber stadig med 400 km/t og det bliver aldrig kedeligt, men det er ikke uden problemer. Spillet består både af 3D sekvenser hvor Sonic pisker derudaf og af 2D platforming. 2D delen er plaget af et lidt for glidende hop, så det kan være svært at koordinere det ordentligt, men ellers er det ganske hæderligt. 3D delen derimod er plaget af irriterende styring, der bare ikke virker helt responsiv nok. Jeg følte tit at det var ude af mine hænder, at jeg døde, da styringen bare ikke var god nok. Tilgengæld er nogle af de meste fantastiske scener også at finde her. Når Sonic bliver ført igennem umulige landskaber med en fantastisk kameraføring, så kan man ikke lade være med at smile bredt. Jeg var til tider også ved at kaste med Wiimoten, da jeg følte at spillets trial and error gameplay bare blev for meget. Det er ikke sjovt at blive ved med at falde ned i afgrunden, fordi man føler styringen bare ikke kan gøre det godt nok. Dette kan også være fordi jeg bare er en forfærdelig gamer, men chancen er der for at det nok også sker for dig. ![]() Det nyeste i Sonic Colors er Wisp powers. De søde små rumvæsener kan give Sonic nye evner og de er både søde og nyttige. Sonic kan blive til blandt andet; et bor der graver sig igennem banen, et lille rumskib, et lilla monster der spiser alt det kommer i nærheden og meget mere. De er et sjovt afbræk i gameplayet, men de er ikke lige gode alle sammen og bliver desværre ikke brugt nok. De nye kræfter Sonic får er dog noget af det bedste der er sket i serien længe. Selve spillet er kun omkring 5 timer langt, men du kan spille banerne igen og opdage nye ting, da nye Wisp powers bliver tilgængelige som du åbner op for dem igennem spillet. Der er også S ranks at gå efter i bedste Sonic stil og mulighed for lidt coop sjov, i form af en Sonic simulator der nok skal give et par sjove udfordringer på sofaen. Grafikken og stilen i Sonic Colors er helt klart noget af det bedste på Wii’en. Da det foregår på flere planeter er der rig mulighed for spændende miljøer og det er udnyttet i bedste Sonic stil. Der er alt fra en planet af slik, en tur igennem rummet til den altid spændende kasino bane, som nærmest er et must for Sonic. Det er helt klart på højde med grafikken i Mario og jeg elsker hver en pixel af stilen i spillet. ![]() Musikken i spillet fortjener også at blive nævnt, da det passer godt til spillets hurtige gameplay og er med til at gøre dig glad. De fleste rammer spot on, dog er spillets titelmelodi ikke ligefrem en fryd for dine øregange. Derimod er stemmerne til Sonic & Co. mere irriterende end nogensinde. Jeg skippede til tider cutscenes fordi jeg ikke orkede at høre på dem, så gør dig selv en tjeneste og sæt de japanske stemmer på. Sonic Colors er et godt pust ind i en franchise der var ved at gå lidt i tomgang. Det er dog langt fra et perfekt eller rigtig godt spil, men Sonic er ved at ligne sig selv lidt igen. Jeg er sikker på at spillet er lige noget for de yngre også, da Sonic & Co. er nogle charmere karakterer og de vil sikkert også falde for den grafiske stil. Sonic Colors er en okay gave til gameren med en svaghed for Sonic og som trænger til en let platformer, der også kan udfordre lidt.
|





