| Anmeldelse: Dead Rising Case Zero | |
|
 Når september går på hæld skal vi endnu engang slagte zombier i Dead Rising, når seriens andet kapitel kommer på banen. Capcom sørger dog for at holde de utålmodige fans underholdt indtil da med Case Zero, som er en prequel til Dead Rising 2. Præcis som i Dead Rising 2, så tager man i Case Zero rollen som Chuck Greene, en adrenalinjunkie som er kendt for sine halsbrækkende stunts på motocrosscykel. Og han får i den grad mulighed for at få sit behov for spænding opfyldt, for da han og hans datter ankommer til Still Creek, en lille flække i midten af ingenting, bliver hans køretøj stjålet og Chuck og hans datter står nu tilbage i den zombiebefængte by. Dead Rising Case Zero minder i meget høj grad om Dead Rising 1, men der er dog mange mærkbare forskelle. For det første er antallet af zombier på skærmen forøget betragteligt og derudover byder spillet også på en prøvesmagning på nogle af de finesser vi skal bruge i Dead Rising 2.  Her finder vi et helt nyt våbensystem, hvor spilleren har mulighed for at strikke genstande sammen til mere eller mindre vandvittige våben. Disse spænder fra det oplagte baseball bat med søm til at forvolde ekstra skade, til en smart lille anordning, hvor boremaskiner og en spand kobles sammen. Hvordan dette så fungerer, må i tænke jer til. Hvis man er i tvivl om hvordan disse fungerer, så kan man købe nye våben i den lokale shop, eller anskaffe combo-cards, som præciserer hvilke genstande der skal kombineres. Og der er god grund til det, for hjemmelavede våben giver nemlig en XP-bonus (kaldet PP i Dead Rising), og præcis som i det første spil kan man levelle op og dermed få større styrke, mere liv eller nye genstande. Det er muligt at nå level 5 i Case Zero, og gemmer man sin progress, så kan man overføre dette til Dead Rising 2, så man har et forspring når det udkommer.  Ellers er gameplayet meget af det samme som i det første Dead Rising, det handler stadigvæk om at slagte zombier og løse en række opgaver indenfor et bestemt tidsrum, mens man samtidigt skal forsøge at redde overlevende og dræbe de psykopater som er løs i Still Creek. Overlevende er der masser af, mens der til gengæld kun er én psykopat, men det fungerer fint, for det er ikke meningen man skal tæske igennem halvdelen af Dead Rising 2, nej man skal have en lille bid af det, og det får man. Det omdiskuterede save-system fra Dead Rising er tilbage og man skal endnu engang tænke sig rigtig godt om, for checkpoints eksisterer ikke. Hvis man ikke får gemt sine spil med jævne mellemrum kan man altså risikere at blive sendt overordentligt langt tilbage i sin progress. Irriterende, men det skal dog siges at der nu er kommet en funktion, hvor man bliver tilbudt at gemme, hver gang man løser en bestemt mission i main story. Grafisk er Dead Rising Case Zero fornemt af en Arcade-titel at være, men sammenlignet med retail titler så befinder det sig i den bløde mellemklasse. Zombierne er troværdige og har fået en langt højere detaljegrad end i det første spil, men sceneriet lader meget tilbage at ønske, for Still Creek fremstår livløst og uden den store sjæl, hvilket dog også kan tilskrives at det området ikke er særligt stort.  Lyden kan ingen til gengæld sætte fingre på, for af en eller anden grund er Capcom bare bedre end alle andre når det kommer til at give zombier den helt rigtige blanding af dødsrallen og stønnen, så det på én og samme tid fremstår uhyggelige og ulækre. Derudover virker dialogerne troværdige, og selv Chuck’s datter, Kelly, fremstår som virkelighedstro, selvom hun ikke laver meget andet end at klynke. Dead Rising Case Zero er ment som en forsmag til Dead Rising 2, og det er meget, meget kort. Man kan spurte igennem main story og oplevelsen giver omtrent to-tre timers spilletid, selvom man også tager sig tid til at undersøge lidt af området og lede efter overlevende. Den lovede multiplayeroplevelse for op til 18 mand i Dead Rising 2 ser man intet af i Case Zero. Det er lidt en bet at spillet er så kort, men til gengæld koster udvidelsen kun 400 Microsoft Points, så til prisen er der tale om en fornuftig pakke og er man én af dem der elskede Dead Rising, glæder sig til 2’eren, eller bare er helt tosset med zombier, og naturligvis nedslagtningen af disse, så skal man bestemt ud og investere i Case Zero.
|
Kommentarer:
Case Zero som enkeltstående spiloplevelse, er selvfølgelig lidt hurtigt overstået, men hvis man vil have alle survivors med, snuse lidt til våbenkreationen og ikke mindst hive alle achivements, så er der sgu masser af underholdning for 400MSP. Jeg kan kun anbefale den her titel ihvertfald.
Desuden syntes jeg at alle udviklere burde kigge på deres kommende projekter, og overveje om det ikke også for netop deres titel og kunder er mere interessant med et PreLC istedet for en add-on et par måneder efter retail release.
Så længe prisen holder sig dernede hvor Case Zero heldigvis er landet, så er det sgu bare ekstra underholdning.
Det er faktisk en rigtig god idé. Jeg var ikke så varm på DR2 men efter denne synes jeg det er underholdende så det bliver et spil til på listen jeg skal have.
Men vil du gerne betale for DLC? Det er et åbenlyst kritikpunkt du fremfører, men når spillet er reelt som i dette tilfælde, har jeg meget svært ved at se forskellen på at udgive et DLC før istedet for efter en fuld release.
Jeg er ihvertfald meget tilfreds
Jeg synes det er et debatværdigt emne Jesper har fat i. For hvor går grænsen?
Vi har set hvordan DLC er gået fra at være et ekstra-gode, til pludseligt at være regelen frem for undtagelsen.
Jeg kan godt frygte for at DR:Case Zero kan blive forfader for endnu mere DLC-udnyttelse, det ændrer dog ikke på at prisen for dette spil er mere end rimeligt, hvis man skal sammenligne det med andre Arcade-titler.
Vi kan godt sidde med armene over kors og være gale på DLC, men uanset ændrer det ikke på at skidtet nu engang sælger. Min pointe er - som du også rigtigt skriver, at du dælme får svært ved at finde en Arcade eller DLC titel til 400MSP, som giver så meget underholdning som Case Zero.