Anmeldelse: Lips: Party Classics
Skrevet af Casper Mathiasen    Onsdag, 17. marts 2010 20:00   

Lips_Party_Header

I november 2008 præsenterede Microsoft for første gang deres svar på Playstations sangspil SingStar, nemlig Lips. Vi skulle vente lige knapt et år før vi fik en efterfølger, nemlig Lips: Number One Hits. Nu har Microsoft imidlertid ændret strategien med hensyn til at vente længe med en ny udgivelse i serien. De starter nemlig aggressivt ud her i 2010 med 2. Lips udgivelser i 1. kvartal. Vi har kigget nærmere på den første af dem, nemlig Lips: Party Classics, som giver dig mulighed for at skråle med på nogle af de største hits fra 60'erne, 70'erne, 80'erne og 90'erne. Læs anmeldelsen her.


Lips: Party Classics indeholder nogle af de største hits fra 60'erne frem til 90'erene. Et hurtigt blik henover tracklisten viser kendte numre som f.eks. "What's Up" med 4 non Blondes, "Black Velvet" med Alannah Miles, "American Pie" med Don McLean og selvfølgelig "Wannabe" med Spice Girls!

Så igen er der altså ligesom i de forrige spil i serien sange for enhver smag, hvad enten du har vennerne på besøg eller dine forældre, da de sandsynligvis kender flere numre end du selv gør. Spillet indeholder 40 numre og selvom der ved første øjekast er mange numre man måske ikke lige tror man kender, kender man dem som regel alligevel når man hører sangen. Hvis ikke sangene på disken er tilfredsstillende, er der nu kommet over 200 numre som kan downloades og synges fra Xbox Live Marketplace samt du selvfølgelig også kan synge sangene fra de andre Lips spil, hvis du har dem. Det giver et bagkatalog bestående af 334 sange, hvilket må siges at være yderst imponerende!

Desværre har Microsoft igen lavet så man kan se alle numrene fra de tidligere Lips spil i listen over tilgængelige numre. Hvis en af disse vælges skal man så desværre skifte disk, for så efter at have sunget sangen, skal skifte tilbage til den første disk igen. De har desværre ikke lavet muligheden for at tilkøbe et lille program som gør det muligt at installere numrene fra de tidligere spil på harddisken som vi kender det fra f.eks. Rock Band serien. Dette ville helt sikkert være en kærkommen feature i de kommende spil.

lips-party-classics-20091203022009790_640w

Ved første øjekast i menuen ser man hurtigt at der ikke er kommet de store ændringer i forhold til de tidligere spil i franchisen, men dette var heller ikke forventet. Man køber jo primært disse udgivelser for at få udvidet bagkataloget af numre der kan synges hjemme i stuen og ikke fordi man forventer den dybe tallerken genopfindes påny. Den største forbedring i spillet denne gang må være at det nu er muligt at bruge sine USB mikrofoner fra f.eks. Rock Band, så man ikke nødvendigvis skal ud og investere i spillet + mikrofoner. Dog anbefales det at bruge de originale mikrofoner for at få den fulde oplevelse af spillet, da disse indeholder bevægelsessensorer som er del af gameplayet.

Du har igen mulighed for at synge alene hvor du blot kan vælge et enkelt nummer, eller lave en hel liste af numre du ønsker at synge. Det samme gør sig gældende hvis man ønsker at synge en duet eller dyste i direkte duel mod en ven eller kæreste.
Der er også 3 forskellige gamemodes til intern dyst, som dog allesammen går ud på det samme i grove træk.De går i alt sin enkelthed ud på at synge så man rammer i mellem stregerne og derved optjener en masse point. Jo bedre du synger desto hurtigere fyldes din stjernestrømbar op. For at aktivere denne skal du udføre den manøvre din Avatar viser på skærmen, hvorefter den så aktiveres og du får ekstra point pr. korrekt linje.

lips-party-classics-20091203022012650_640w

Online delen består af udfordringer. Dvs. du udfordrer en på dine venneliste til den samme sang. Du synger først sangen og så sender Xbox'en din score til din udfordrer og dermed har du altså også mulighed for at konkurrere med dine venner selvom i ikke er sammen.

Man skal som tidligere nævnt ikke forvente at man får en helt ny spiloplevelse med Lips: Party Classics, hvis man allerede har de tidligere Lips udgivelser, for dette er bestemt ikke tilfældet. Du får blot 40 ekstra numre i kataloget hvilket man selvfølgelig skal have for øje. En pris på omkring 299,- uden mikrofoner fortæller selvfølgelig også noget om man ikke skal forvente et helt nyt spil.
Hvis det derimod er første gang man stifter bekendtskab med denne titel, vil man med stor sandsynlighed finde dette spil rigtig underholdende. Personligt syntes jeg også Lips er bedre til at lave en interessant track liste end Sing Star, men dette er selvfølgelig en personlig vurdering.
Det eneste store kritikpunkt ved spillet er stadig disc swapping problematikken, som der desværre ikke kan ses bort fra i denne genre, som oftest benyttes til fester hvor dine DVD skivers velbefindende ikke har højeste prioritet. Med 3 spil i rækken af udgivelser og et yderst solidt online katalog skal Lips dog uden tvivl tages som en vel etableret franchise som helt sikkert er komme for at blive.

Understøttelse af USB mikrofoner

Solid trackliste!

Masser af tilgængeligt DLC

Disk-swap

Ikke meget fornyelse

Tags: første, nemlig, nærmere, vente, lips, kigget, party, starter, aggressivt
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# mORTEN 17/03-10 22:41
Hehe udemærket anmeldelse! :)
Er bare glad for at jeg ikke var der da du testede det
 
 
# Cena 18/03-10 07:25
@ mORTEN:
Hehe udemærket anmeldelse! :)
Er bare glad for at jeg ikke var der da du testede det :P


Det er sku svært at anmelde disse spil uden det blot bliver copy/paste fra den sidste. Som sagt er der ikke meget nyt under solen.

Hold da op Morten - jeg synger da godt...eller noget :)
 
 
# mORTEN 18/03-10 18:22
Hehe som en drøm forstår godt det ikke er nemt med den slags udgivelser. Kunne vel ha været dlc i stedet for?