”10 år siden? Er der virkelig gået så længe?” Det var tanken der gik igennem mig da jeg ventede på at modtage det nye Banjo-Kazooie: Nuts & Bolts.

Jeg havde spillet det originale hos min gode ven, og sammen havde vi brugt massevis af timer på den godmodige bjørn Banjo, og hans knap så charmerende sidekick, fuglen Kazooie. Dengang foregik eventyret på Nintendo 64, og det var platform spil når det var allerbedst. Udvikleren Rare var dengang toppen af poppen indenfor spiludviklere. Udover Banjo serien havde firmaet sværvægtere som Goldeneye, Perfect Dark, Conker og Donkey Kong serien på deres CV. At Banjo-Kazooie var det eneste spil firmaet udgav dengang i '98, siger lidt om energien der var blevet lagt i titlen. Nintendo 64 gik senere hen i den dystre glemmebog, og det samme gjorde Rare.

Så i 2005 vendte de pludselig tilbage, og kom med to launchtitler til Xbox 360 – Kameo og det længe ventede Perfect Dark Zero. Begge var dog langt fra fordums tider gyldne spilklassikere. Viva Piñata fra 2006 var kun en moderat succes, så med Banjo seriens tilbagevenden håber Rare at kunne finde den magiske formular for succes frem igen.

Historien i spillet er simpel. 2 helte + 1 skurk = 1 stk. godt eventyr. Kort fortalt er seriens grumme og poetiske (døm selv) heks, Gruntilda vendt tilbage efter sit sidste nederlag til vore hovedfigurer. Hun finder en nu lettere overvægtig og pizza-spisende Banjo og en Xbox spillende Kazooie, siddende ved deres hjem på Spiral Mountain. De gamle ærkefjender skal lige til at fare i totterne på hinanden, da de bliver afbrudt af Lord of Games (LOG). Han er træt af at gamle udbrændte spilhelte skal forsøge sig med comebacks, og sætter dem derfor i stævne i hans spilverden, for at få afgjort en gang for alle, hvem der skal have lov at bo på Spiral Mountain.

Historien herfra er tynd – meget tynd. Det er dog heldigvis ikke det der skal bære spillet. I stedet for lange og detaljerede samtaler, har vi her at gøre med små tekstdialoger som er præget af selvironi og sort humor. Figurernes stemmer er - som i de originale spil, ikke ord som vi kender dem. Det er en gang pludder, men det fungerer. For gamle fans ville det næsten også være blasfemi, hvis Kazooie pludselig skulle til at udbasunere sine vederstyggeligheder på et forståeligt sprog.

Basalt set går spille stadigt ud på at samle ind. For at åbne op for nye verdener, skal der samles puslespilsbrikker, for at kunne købe ind i butikkerne, skal der samles noder, og så videre. Det er helt i tradition med gamle tider, og er stadig meget vanedannende. Nogle af brikkerne kan være svære at få i starten, og spillet opfordrer faktisk til at man springer hurtigt videre, for senere at vende tilbage med et bedre hjælpemiddel, der måske kan klare opgaven. Spillet er bestemt ikke lineært, og det føles naturligt at hoppe fra verden til verden, for først senere at vende tilbage og få det sidste med. Det er rart, at man ikke på noget tidspunkt sidder med følelsen af at opgaven man skal løse, er umulig. Der er altid en ny måde at gribe tingene an på, og det er meget tilfredsstillende at vende tilbage til en mission der tidligere syntes svær, for nu at spæne lige igennem med sin nye og forbedrede helikopter med våben og sidespejl.

Bliver du træt af missionerne, kan du ydermere spille med i verdens bedste arcade spil i byens spillehal, eller hvad med at prøve lykken i Jinjo Bingo. Begge forlystelser er underholdende og faktisk ret udfordrende. Arcade spillet er en klassiker i sig selv, og jeg kan varmt anbefale at man tjekker det ud.

Spillets verden består af LOG's egen by, Showdown Town. Herfra åbner du – ved hjælp af de indsamlede brikker, portaler til 6 andre verdener. Jeg vil ikke afsløre for meget omkring de forskellige, men som en lille godbid kan jeg afsløre hvilken udsøgt fornøjelse det er at suse rundt i Rare's bud på en fremtidskonsol: LOGbox 720. Det skal simpelthen opleves. Her skinner humoren virkelig igennem. Blandt andet går en mission ud på at få kølet blæserne, så konsollen ikke går ned. Hvor har vi hørt om det problem før...?!

Selvironien er som sagt kendetegnende for spillet, og der er masser af detaljer i både omgivelser og dialog, der er værd at lægge mærke til. Så udover den åbenlyse falde-på-halen humor, er der dybde og sarkasme i spandevis. Det betyder at både yngre som ældre spillere, vil kunne få en oplevelse ud af spillet.

Banjo-Kazooie: Nuts & Bolts er mildest talt et specielt spil. Mange af de gamle fans vil nok blive overrasket over den indgang man har valgt til en klassisk platform serie. I modsætning til førhen, hvor Kazooie kunne sørge for dobbelthop og hurtigløb, har Rare valgt at fratage den rapkæftede fugl hendes evner, og i stedet give hende en svensknøgle, så man nu kan bygge ting i stedet. Det udmønter sig i fartøjer, i form af biler, både, helikoptere, flyvemaskiner eller hvad man nu kan få fantasien til at fremtrylle. Spillet lader dig nemlig vælge mellem den lette og overfladiske vej, eller den svære - men i sidste ende, givende løsning.

Du kan nemlig vælge mellem at lade spillet bygge dine maskiner ud fra tegninger du optjener eller køber, eller også kan du slå den del af hjernen hvor opfindsomheden sidder til, og bygge dine helt egne kreationer. Det er ganske underholdende, men man kommer ikke sovende til succesen. I starten havde jeg mange problemer med at få mine fartøjer til at fungere. Selvom man får en del tutorials omkring bygning af fartøjer, bliver man næsten nød til at lære tingene på den hårde måde. Dette er lidt ærgerligt, for selvom det er super underholdende når man først har lært konceptet, vil det nok skræmme en del spillere væk.

”Problemet” med bilbygningen - hvis man kan kalde det det, er fysik. Ganske enkel fysik. Man skal f.eks. hele tiden tænke over at ens bil skal have ligevægt. Har den ikke det, vil den være umulig at styre. Samtidig skal man tænke på at proportionere vægt, med motorkraft, brændstof, våben osv. osv. I starten kan det være ganske forvirrende og ikke mindst frustrerende.

Jeg oplevede flere gange at have brugt et kvarters tid på at lave en superbil, for kun at finde ud af at skrammelbunken kun ville køre ligeud. Men det skal dog igen pointeres; har man først fået byggeriet ind under huden, er det en tidsrøver af de helt store.

Når man har overstået de forskellige tutorials og lært at bygge køretøjer, kan man begynde at lægge mærke til detaljerne i spillet. Grafikken og designet er gennemført på en måde som man sjældent ser. Farvepaletten er varieret og spænder fra dunkle brunlige nuancer til pang farver, der vil gå lige i hjertet på gamle Nintendo fanboys. Detaljerne i designet er konstante, og man oplever stort set aldrig framedrops eller popup. Det er virkelig mig en gåde at nogen spil kan se så godt ud, mens andre stadig ligner noget fra tidligere generationers konsoller.

Styringen i Banjo er ligetil og enkel. Du bevæger hovedpersonen og kameraet med de to analogsticks, og højre og venstre trigger er hendholdsvis speeder og bremse i fartøjerne. Det fungerer gnidningsfrit og selv flyvemaskinerne, er lette at håndtere.

Dette gælder også online via Xbox Live, hvor man kan kæmpe mod andre i deres egne konstruktioner. Her er der den ulempe, at hvis du ikke har gennemført single player delen har du ikke adgang til ligeså mange spændende maskiner og byggeklodser, som du ellers ville have.

Der er en masse forskellige online gamemodes, og det fungerer faktisk som en ganske underholdende ekstra aktivitet. Det er sjældent at en platformer virker godt online, men på grund af den store fokus på fartøjer, giver det et helt andet aspekt end det ellers ville.

En detalje online er, at du – som i single player delen, kan tage billeder og gemme dem. Hvis du f.eks. tager et billede af en andens spillers vanvittige flyvemaskine, vil du automatisk få tegningen for hvordan den skal laves.

Af andre gode online muligheder, kan nævnes funktionen med at uploade dine gemte videoer. Hver gang du har spillet en mission, har du nemlig mulighed for at gemme replayet. Så hvis du har sat en god tid på et løb, eller klaret en opgave på en sjov eller bare meget alternativ måde, kan du nemt og hurtigt uploade videoen til Xbox Live. Herved kan andre brugere få nytte af gode tips, eller bare more sig kosteligt over din dumheder. Det er et godt skridt for genren, der ellers har været meget fastlåst i sin gamle opskrift.

Noget som dog er bibeholdt fra de gamle maskiner – uden at det er negativt, er musikken. Det er komponisten fra det første Banjo spil – Grant Kirkhope, som har leveret soundtracket og det er virkelig godt. Det er old school, og det er næsten som at sidde med sin gamle 26 tommer, og nynne med på melodierne fra dengang. En god detalje som bidrager utroligt meget til stemningen.

Til spørgsmålet om hvorvidt Banjo-Kazooie: Nuts & Bolts er noget for dig, har jeg svært ved at svare. En ting er at jeg ikke kender dig, men hovedårsagen er spillet selv.

For selvom vi har med et ganske gennemført platformspil at gøre, har udvikleren Rare gjort det svært at gøre sig klog på deres udgivelse.

En del vil helt sikkert blive skræmt væk inden de 2 første timer er gået, mens andre vil kunne se det sjove i at skulle kæle for detaljerne i deres første racerbil. Nogle vil se spillet som værende barnligt og for nemt, mens andre igen vil se det sjove i den indforståede humor og det underholdende gameplay.

Kan man sætte sig ud over sine fordomme, har man her med et spil at gøre der har meget mere at byde på, end man først antager. Der er underholdning for børn og barnlige sjæle, samt masser af timers god underholdning med at samle brikker, noder og andet ind.

Jeg selv er meget imponeret. For efter Rares sidste par udgivelser, havde jeg mistet troen på den gamle gigant. Men med Banjo viser de at de stadig har kreativiteten, humoren og ikke mindst talentet i behold.

Jeg syntes at spillet fortjener ros på mange punkter, da det er første gang vi ser en platformer af denne kaliber på Xbox 360, og det er længe siden at jeg overhovedet har spillet et så underholdende spil fra genren. Hvorvidt Rare er tilbage i den store liga med denne titel, er jeg ikke sikker på. Men med Banjo-Kazooie: Nuts & Bolts har de i hvert fald gjort mere for at komme der, end de har de sidste 9 år.

Grafik: 9

Lyd: 8

Control: 7

Gameplay: 8

Design: 8

Overall: 8