Der er tradition for at kigge tilbage på året som gik og jeg har valgt at lave en top 5 med de mest voldelige spil i 2012. Den dublerer så samtidig som chefredaktørens nytårstale. Video- eller computerspil er en væsentlig del af den kulturelle påvirkning i et moderne samfund og hver gang der sker et eller andet tragisk ude i den store verden er der altid personer som, mere eller mindre lødigt, gerne vil placerer skyld. Vi har i 2012 haft mange ud af huset oplevelser som har givet stof til eftertanke og her er vores bud på de mest voldelige spil i 2012.

 

5. Call of Duty Back Ops II og Medal of Honor Warfighter

Kombattanterne står tæt på femte pladsen. Jeg har her nævnt to af mange titler som fortjener en plads i opløbet uden at være i nærheden af en medalje chance. Når man som Activision og EA laver spil som er baseret på krig, død og ødelæggelse, så skal man være noget naiv hvis man som forbruger ikke regner med at få en pakke sprængfyldt med våben, drab og store eksplosioner. Denne form for naivitet er at sidestille med dem som ser pornofilm i håbet om at det ender med et bryllup hvor alle lever lykkeligt til deres dagen ende. I min verden er titler som Black Ops II og Warfighter magen til de gode gamle dage hvor der blev leget cowboyer og indianere, dog uden de hjemmelavede flitsbuer. Flitsbuer som jeg den dag i dag stadig er overrasket over ikke sendte en eller anden på hospitalet. Det er også derfor de aldrig nærmer sig en medajle chance, for det er hvad det giver sig ud for at være og i min verden er det blot en moderne fortolkning af en traditionel leg.

 

4. NHL 13

Det bliver mere interessant når vi nærmer os medalje chancerne, hvor NHL 13 sniger sig ind på en fjerde plads. NHL 13 er en sportssimulator hvor der spilles ishockey, og det er sikker en overraskelse for mange at den er med på listen. Det som er den afgørende faktor er, at NHL 13 indeholder muligheden for at starte en slåskamp på isen. Når knyttede næver taler så glider grænserne for hvad der er sportssimulation og hvad der alene repræsenterer en sjældent forekommende overtrædelse af reglerne i ishockey. Der er også blevet nikket skaller i foldbold uden at det er blevet et feature i FIFA 13. Vi bevæger os her i et grænseland og NHL 13 maser sig forbi mere traditionelle titler i kraft af den skjulte vold som ikke er umiddelbar når man ser på omslaget.

 

3. Hitman Absolution

Patriotismen råder på tredje pladsen som giver adgang til skamlen sammen med resten af medaljetagerne. Det kan ikke overraske at et spil med titlen Hitman drejer sig om at slå folk ihjel, gerne på de mest opfindsomme måder. Derfor kunne du (med rette) argumenterer for at lige denne titel også skulle presses ind på den overfyldte femte plads. Jeg har valgt at trække patriotisme kortet og med funktionen Contracts hvor du kan udfordrer andre til at slå uskyldige ihjel, mener jeg at Hitman fortjener en plads i medaljerækken. Ikke nok med at du skal slå ihjel du kan også vælge metoden hvordan det stakkels offer skal forlade denne verden. Det synes jeg giver retten til bronze

 

2. Spec Ops The Line

Her rammer vi så toppen af poppen. Der er ikke tvivl om at Spec Ops The Line er en af årets helt store overraskelser med en dyb og skræmmende historie. Du bliver gennem spillet stillet overfor valg hvor det virker som om du kan afgøre hvad der er det rigtige. Jo længere du kommer ind i handlingen jo mere mudret bliver moralbegreberne og det er her volden for alvor viser sit afskylige ansigt. Hvem er det egentlig som bestemmer hvad der er rigtigt og forkert? Når der nu ikke er masseødelæggelsesvåben, kan en del af verden så bestemme at fører krig mod en anden del bare fordi det militære system skal afprøves? Udover den umiddelbare historie så er Spec Ops en af de titler som på en forunderlige måde får vold til at virke som den næstbedste løsning. Stik i mod hvad omslaget giver udtryk for. Det giver Spec Ops The Line en sølvmedalje.

 

1. The Sims 3 Seasons

Der er stadig langt fra anden pladsen og til toppen af listen hvor årets mest voldelige spil er The Sims 3 Seasons. Selvom det er en udvidelsespakke så er The Sims 3 en så bestialsk affære at der ikke er nogen vej uden om. Det er vores helt klarer nummer 1. Denne placering er opnået takket være forskning udført af Elisabeth Staksrud, som har studeret børn og unges anvendelse af spil og Internet.  Hende mødte jeg da Nordisk Film annoncerede Wonderbook til PlayStation 3. Hun kunne fortælle at i denne livssimulator på mange områder bringer det værste frem i mennesker. Alle starter med at følge reglerne og få en velfungerende familien med jobs, skolegang og fritidsaktiviteter. Det bliver hurtigt kedeligt for langt de fleste og så presser de mørke sider af den menneskelige psyke sig på. Ifølge Elisabeth har alle dem som hun har interviewet i forbindelse med sine afhandlinger, slået deres Sims ihjel. Det går ikke stille for sig. Der er lavet svømmepøle uden stiger hvor Sims skubbes i og drukner af træthed. Døre og vinduer sømmes til så de er efterladt uden mad. Nogle gør deres Sims arbejdsløse så det ender i en stor familietragedie. Der er talløse muligheder for at dyrke de mørkeste sider af den menneskelige natur og der er intet spil som the The Sims der giver selv de mest syglige fantasier frit løb. Dermed overhaler denne outsider alle former for traditionelle spil og løber med guldet som det mest voldelige spil i 2012. Vi siger tillykke.

 

Det er også med udgangspunkt i Elisabeth Staksrud forskning jeg går Dronning Magrethes nytårstale i bedene og laver et spin på gaming industrien. Hvis du ikke er til den alvorlige del af festen så er det nu jeg ønsker dig godt nytår.

 

Elisabeth Staksrud

Jeg kan starte med at slå fast at der ikke findes nogen forskning eller anden form for dokumentation på at der er en sammenhæng mellem spil, voldelige eller ej, og hændelser i den virkelige verden. Der er ikke videnskabeligt muligt at dokumenterer en afsmitning fra spil lige så lidt som der er en afsmitning fra brugen af Ikea møbler. Begge dele noget som er steget i anvendelse gennem de seneste år. Elisabeth kom med et eksempel fra den fysiske verden med Mattel’s Barbie dukke. Barbie kan under ingen omstændigheder føde. Det er hendes fysiske mål ude af til. Skulle piger være blevet påvirket af dette kvinde ideal, ville der efter 50 år med Barbie være målelige skader på nutidens kvinder. Dette er ikke tilfældet, primært fordi børn (i højere grad en voksne er klar over) kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Der er teknologi eksempler op gennem tiden hvor teknologiforskrækkede hver gang har forsøgt sig med regulering og forbud, tænk blot på VHS maskinen. (Der er nok nogle som er nød til at slå VHS op ^_^ ). Elisabeth’s forskning viser, hvor alderen børn første gang stifter bekendtskab med Internettet nærmer sig 18 måneder (ja den er god nok 18 måneder), så er den bedste strategi overfor børn og unge stadig opmærksomt følgende og støttende. Ikke forbud.

Som Dronningen så skal der i en nytårstale også være en formaning. Den er i denne omgang ikke møntet på hverken forældre eller alle os som spiller, den er ment til industrien. Den kunstneriske frihed som udviklere og udgiver har, kan kun bevares så længe der lægges tanker bag de aktiviteter som støtter op om et spil. Det er som sådan ikke spillene der er et problem – det er ledende medarbejderes ønske om at vise de kan hive hver eneste dollar hjem som de har lovet investorerne. Det er jo derfor spil udgives – for at tjene penge til investorerne (hvis du skulle være i tvivl).  Square Enix havde med deres FaceBook spil til at promoverer Hitman Absolution vist, at de ikke magtede den hårdfine grænse som adskiller aggressiv markedsføring fra det usmagelig – nærmest tangerende det ulovlige. Spillet havde en kort levetid selvom det aldrig burde have været nået længere end idéstadiet. Der er desværre ikke spalteplads til at nævne alle, så når den løftede pegefinger er fremme så peger den i retning at EA’s direktør John Riccitiello, som tager stikket for dårlig stil. Den løftede pegefinger tildeles for at have 14 links fra Medal of Honor Warfighters officielle webside til virksomheder som sælger våben og andet udstyr som findes i spillet. I min optik er der en verden til forskel på at have product placement (vise et produkt) i et spil til decideret at reklamerer for våben på en spilside. Der er åbenbart stadig nogen som ikke forstår, at det er spillerene som betaler prisen for det enøjede fokus på profit. Jeg tror stadig at kvalitet af en titel er proportionalt med profit. Sjovt nok er John Riccitiello enig selvom hans handlinger viser noget andet.

2012 har på mange områder været et fantastisk år hvor titler er dukket op ud af det blå som f.eks. The Walking Dead, der på trods af et lavt budget har markeret sig som et af årets bedste spil – måske endda årets spil. Xbox 360 og PlayStation3 synger på sidste vers og dagens spillere vil hellere bruge tid på mobile platforme hvor en ny titel hentes gratis og ikke kræver en udskrivning på 550 kr.  2013 bliver helt sikkert et spændende år hvor vi ser nye konsoller, som udover at kunne vise tv, film og lytte til musik, måske også kan anvendes til spil. Kickstarter og Greenlight er der hvor jeg ser de helt nye trends og jeg glæder mig til at Oyua dumper ind af brevsprækken.

Rigtigt godt nytår vi ses friske og veludhvilede til et spændende 2013.