Dixon_Headshot (2)Det er til sommer at Magic: The Gathering – Duels of the Planeswalkers 2014 (eller blot Magic 2014) udkommer i digital version. Derfor har vi talt med Brand Manager, Adam Dixon fra Wizards of the Coast.

 

(Jan) Hvad er den største forskel mellem de fysiske kort og den digitale udgave? Bortset fra at den digitale ikke får æselører ?

(Adam) Gameplayet i den digitale udgave af Magic 2014 – Duels of the Planeswalkers minder meget om den måde du spiller Magic mod et rigtigt levende menneske. Der er også en timer i Magic 2014 der giver den digitale udgave den ekstra kant du ville forvente af en digital udgivelse. Det er så også den eneste måde at spille Magic singleplayer – altså helt alene mod den kunstige intelligens. Det, kombineret med de robuste lektioner, giver nye spillere den bedst mulige start til at spille Magic: The Gathering.

(Jan) Magic: The Gathering er jo ikke noget nyt fænomen. Jeg huske min første spæde kontakt for næsten 20 år siden. Hvad er der af nyt for erfarne spillere?

X360_ENGLISH_PAX_3(Adam) Magic har besøgt et nyt niveau, eller plan, af Multiverset hver efterår. I hvert nyt niveau får du mulighed for at udforske nye kort med ny kunst og nye mekanismer, det udvider og beriger Magic landskabet og dermed holdes det friskt. I Magic 2014 giver vi erfarne spillere mulighed for at bygge deres decks gennem Sealed Play hvor vi parallelt har en solid historie der skaber nye og spændende udfordringer.

(Jan) Hvis jeg nu er helt ny til Magic, hvad kan du så give af råd og vejleding til en begynder, når der skal vælges deck og stil?

(Adam) Så vil jeg anbefale at du som ny spiller Magic 2014, da det er den enkleste måde at komme i gang på. Udover det så synes jeg du skal vælge en kulør der resonerer med din personlighed og hvordan du gerne vil spille. Når du kan identificerer dig med en kulør eller bestemte kort så er det den bedste måde at komme i gang på – uanset om det er den digitale eller det fysiske spil.

X360_ENGLISH_PAX_4(Jan) Har du et favorit kort eller farve?

(Adam) Jeg kan godt lide at spille Gruul, så næsten alle kombinationer af rød/grøn er blandt mine favoritter.

(Jan) Turneringer har altid været populære i det fysiske spil. Er det noget som også findes i den digitale version?

(Adam) Der er som sådan ikke en decideret turneringsspiltype, selvom du kan spille multiplayer mod dine venner online som også giver point til en rangliste. Her sammenlignes dine evner med andre der spiller Magic 2014.

X360_ENGLISH_PAX_5(Jan) Hvad er i mest stolte af at have opnået i Magic 2014?

(Adam) Jeg er begejstret for at vi denne gang giver spillerne en digital udgave af Magic der har en meget dybere historie end nogen sinde før. Spillere bliver i stand til at deltage med Planeswalker Chandra Nalaar der hævntørstig jagter den farlige og manipulerende Planeswalker fjende, Ramaz. Du oplever også at historien trækker spor helt til papir udgaven af Magic 2014 Core sættet.

(Jan) Noget som ikke er åbenlyst når du spiller den digitale udgave?

(Adam smiler) Der er Easter Eggs i spillet og det vil selvfølgelig ødelægge overraskelsen hvis jeg afslørede dem.

(Jan) Er der nogle dele der ikke har klaret det til den digitale udgave ?

(Adam) Bortset fra at du i den digitale udgave kan spille mod den kunstige intelligens så har vi sigtet efter at det er den samme oplevelse. Det er helt ned til mulighed for at spille med Sealed Play der afspejler at du sider og spiller mod andre i din lokale spilbutik med Magic 2014 Core sættet.

(Jan) Findes der mulighed for at ”bytte” kort med andre eller vinde kort fra dine modspillere?

(Adam) Nej, det er ikke noget der er inkluderet i denne udgave.


X360_ENGLISH_PAX_1(Jan)
 Andet du her på falderebet vil dele med vores læsere?

(Adam) Uanset om du er helt ny til Magic eller har spillet i mange år, så er Magic 2014 – Duels of the Planeswalkers noget for dig. Tilføjelsen af Sealed Play giver Magic 2014 et ordentligt løft på den strategiske side, så du denne gang oplever muligheder du aldrig tidligere har set. Vi glæder os til at vise den færdige udgave frem for alle vores trofaste fans og at byde nye spillere velkommen til et fantastisk underholdende spil.

(Jan) Tusind tak for din tid og  jeg ser frem til at prøve både den digitale og den traditionelle udgave af Magic 2014 – Duels of the Planeswalkers.