På CES 2020, som er verdens førende elektronikudstilling, vil Creative Technology denne uge fremvise sine seneste innovationer, inklusive kommende nyheder fra den prisvindende Super X-Fi hovedtelefonholografi-serie og det voksende økosystem omkring det.

Smugkig på Super X-Fi økosystemet

Den første række Super X-Fi-produkter blev lanceret på CES 2019 og vandt 15 priser fra forskellige medier, der var kommet fra hele verden for at opleve den banebrydende teknologi. Super X-Fi genskaber lydoplevelsen fra et multi-højttaler surroundsystem i et par hovedtelefoner og tilpasser det den enkelte ved at scanne brugerens hoved og ører, så lydoplevelsen bliver mere livagtig end nogensinde før.

I år vil man se en væsentlig forbedring af produktopstillingen, når ​​Super X-Fi Gen2-profilen implementeres. Denne nyhed er en opdateret version af Super X-Fi-lydprofilen, og lover endnu større nøjagtighed i personaliseringen – og dermed mulighed for mere ren lyd på tværs af en bredere vifte af indhold.

Super X-Fi Gen2-profilen vil blive fremvist eksklusivt for de gæster, der besøger Creatives suite på CES 2020, hvor de seneste produktinnovationer i Super X-Fi-økosystemet afsløres. Her vil man også kunne opleve Creative SXFI CARRIER, verdens første soundbar med Super X-Fi-hovedtelefonholografi, der viderefører arven fra sin berømte forgænger X-Fi Sonic Carrier, som af eksperter er blevet døbt “en soundbar for guderne”. Den er udviklet sammen med Dolby Laboratories og har et tilpasset Dolby-design, som gør den til den første Dolby Atmos Speaker System (DASS) soundbar af sin slags. Den leverer en betagende og bevægende lyd, der flyder overalt omkring en, i en altomfattende lydoplevelse.


Herudover vil gæsterne kunne se de kommende triple-driver-hovedtelefoner, der føjes til Super X-Fi-serien. SXFI TRIO er triple-driver in-ear hovedtelefoner, der kommer med en vedhæftet in-line SXFI WIRE, som er en endnu mindre og lettere version af den lille SXFI AMP. Aurvana Trio Wireless er høretelefoner med neckband-løsning. De kommer med Super X-Fi READY, der giver brugerne mulighed for at få adgang til Super X-Fi gennem indhold, der afspilles lokalt via SXFI mobilappen

Gæsterne får også et kig på nyheder dedikeret til spil. SXFI GAMER-høretelefonerne er udstyret med en specialdesignet lydprofil, der optimerer Super X-Fi-lydprofilen til first-person shooter-spil. Som opfølgning på Creatives tidligere annoncering om partnerskabet med OEM-producenten CLEVO for produktion af bærbare computere med indbygget Super X-Fi, vil den første prototype også blive vist.

“Siden vores historiske prisvindende forløb sidste år har Super X-Fi genereret en enorm interesse i hele branchen, inklusive hos OEM-partnere. Vores showcase i år tydeliggør ikke kun muligheder for yderligere produktudvikling med vores partnere, men også hvor meget vi har forbedret selve teknologien, til gavn for til brugerne. Spændende tider ligger foran os,” siger Sim Wong Hoo, administrerende direktør for Creative Technology