Kalenderen siger vi er i 2016, og der sker en masse inden for gadget fronten på lydsiden. Vi har en masse ultra fede headsets, som gameren, og gadget nørden altid glad for, men vi må ikke glemme den gode ”gamle” stationære lyd, som man har brugt meget førhen.

creasæt

I den anledning vil vi se nærmere på flagskibet T6 Series II fra Creative, som er et sæt der ikke bliver glemt lige med det samme. Vi ser nu nærmere på hvad dette flagskib kan, og om det er pengene værd.

Inden vi går i gang med at se på hvad der er i kassen, kan vi lige kort forklare hvad T6 Series 2 står for. Det er 2.1 stereo højttaler sæt med Creatives vilde SLAM™-subwoofer som vi selvfølgelig vender tilbage til. Sættet kan også simulerer en 5.1 surround lyd hvilket vi selvfølgelig også ser nærmere på.

Når man få kassen hjem, og begynder at pakke den op, så begynder ens øjne jo nærmest at løbe i vand når man ser hvad der er i den. For man starter med at hive 2 rigtig dejlige satellit højttalere op, og man kan se der er kælet for detaljerne i dette sæt. De vejer lige under 1 kilo stykket, og fødderne på dem er Aluminium, så der er gods i dem.

creakasse

Der er også en ”lille” subwoofer med i det sæt. Det er den vilde SLAM™-subwoofer som er med, og når man hiver den op af kassen, så spærre man øjnene op. For det første vejer den omkring 5 kilo, men når man ser højttaleren an, så forstår man det godt. Den er aktiv, og den er udstyret med hele 3 bas enheder, så det bliver spændende at teste den.

Lad os få sat den til computeren, så vi kan komme i gang med at teste den. Der er som i kan se en masse tilslutnings muligheder bag på den, men det er ikke så galt når man først kommer i gang med at smide kablerne i. Det giver dog en masse kabel rod i starten med de kabler der løber frem og tilbage, men det er der selvfølgelig altid råd for.

creaback

Vi kan lige runde diverse specifikationer på dette sæt, så i kan danne jer et billede af størrelse osv.:

  • DimensionerSatellit: 85,0 x 85,0 x 225,0 mm (3,35 x 3,35 x 8,86 tommer), Subwoofer: 320,0 x 240,0 x 220,0 mm (12,60 x 9,45 x 8,66 tommer)
  • VægtSatellit: 2 x 860 g , Subwoofer: 4,9kg.

Vi får tændt det famøse sæt, og med et er vi trylle bundet, for den lyd der er i dette sæt er jo fortræffeligt. De ”små” søde satellit højttalere har jo en klang der lyder som fuglene synger på en varm sommerdag. Man glemmer alt der er omkring en når man har startet dem op, for den klang der er i dem, finder man ikke i ret mange højttaler sæt i denne pris klasse.

Lad os hoppe videre til den længe ventede SLAM™-subwoofer. Da den blev startet op første gang, så startede vi jo med de stille sange uden den vilde bas, og gik derefter op i tempo og bas. Vi sidder med en tanke om, at de spiller faktisk meget godt, og der er god bas i dem, indtil vi finder ud af de står på det mindste de kan levere, så vi er jo kun lige begyndt.
Bassen bliver skruet op i neutral stilling, så nu begynder det at ligne noget, for nu kan de virkeligt trykke den af, men vi er kun begyndt. Vi giver den nu til fuld bas, og det er jo sindssygt det her. Bogstaveligt talt, så ryster det hele når man kører på fuld bas, da den SLAM™-subwoofer er vildt kraftig. Det er nok den mest kraftige sub vi har hørt, når man tænker størrelse kontra pris.

slamwoofer

Vi kan afslutningsvis med den bas sige, at du nok ikke skal købe det sæt hvis du bor i lejlighed med lidt starte naboer, for Creatives SLAM™-subwoofer trækker virkeligt igennem. Selv på det laveste niveau, syntes vi til tider, den kan være for kraftig, så enten er den vild, ellers er det alderen der trykker for tidligt her.

Når man bruger sættet, så har man også mulighed for at simulere en 5.1 surround lyd, for toppen af de 2 højttalere kan drejes, og det virker faktisk ganske fortræffeligt. Man kan tydeligt hører forskel på når man drejer dem, men det skal helst bruges til film og spil, for med musik er det bedst alle 4 enheder på satellit højttalerene peger imod dig.

creafilm

Det skal også lige siges, at selvom man hører musik eller ser film på høj styrke, så kan dette sæt også følge med. Det holder bassen og denne lækre klang, også på det høje niveau. Du skal ret højt op i styrken før dette forvrænger hvilket er ret imponerende.

Dette lækre sæt, er ikke ”bare” et PC højttaler sæt, for du har flere tilslutnings muligheder. Du kan tilslutte den medfølgende Bluetooth USB Dongle, til en anden computer, og vupti, så kører den på sættet uden videre tilslutning,hvilket det er ret smart og det virker. Der er også en medfølgende dongle til iPhone og iPod, men det er af en eller anden grund kun til de ældre modeller med det brede stik, så vi kan ikke teste den med de nye iPhones.

creaiphone

Der er dog også en mulighed for tilslutning trådløst via Bluetooth med de enheder som er kompatibel, og der er de nye iPhones desværre ikke nogen af dem, men der er til gengæld mange andre der er, men listen over tilgængelig har Creative desværre ikke stillet til rådighed, så der må vi desværre gætte os frem til om de virker eller ej.

vi skriver 2016 (sættet udkom i 2015), så der er selvfølgelig en fjernbetjening med til det sæt. Den er meget simpel og nem at betjene, for knapperne er få og lige til at finde ud af. Men en ting der er uforståeligt er vi stadig skal ned på subwooferen for at stille på bassen, og man ikke har lavet en digital mulighed, men ser man bort fra dette, så er sættet som man kunne ønske det.

creative betjening

Vi har testet sættet igennem, og sætter pris på dette sæt er testet i et hus med rimelig afstand til naboerne, for med den SLAM™-subwoofer, er vi sikker på du nemt kan rage dig uklar med alle dine naboer, for den indbyder til at spille højt, og gerne med fuld bas for det lyder himmelsk. Vi vil klart anbefale Creative T6 Series II til alle der vil have et sæt højttalere i særklasse. Selvom prisen er over de 2.000 så er det sæt alle pengene værd.

Vi takker Creative og Related for at have gjort denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægUdgivelses traileren til The Legend of Zelda: Twilight Princess HD kan ses nu
Næste indlægWorld of Tanks anmeldelse (PS4)
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
creative-t6-series-ii-anmeldelseVi har testet sættet igennem, og sætter pris på dette sæt er testet i et hus med rimelig afstand til naboerne, for med den SLAM™-subwoofer, er vi sikker på du nemt kan rage dig uklar med alle dine naboer, for den indbyder til at spille højt, og gerne med fuld bas for det lyder himmelsk. Vi vil klart anbefale Creative T6 Series II til alle der vil have et sæt højttalere i særklasse. Selvom prisen er over de 2.000 så er det sæt alle pengene værd.