Cooler Master, en af de førende virksomheder inden for pc-komponenter og -tilbehør, introducerer to nye medlemmer af MasterAir-serien af CPU-kølere. Kølerne er designet til gamere og overclockere, der kræver ultralave temperaturer, aggressive RGB-lys og total kontrol over deres luftkøling. Samtidig udvider de den mangeårige Hyper-serie af luftkølere.
Den nye MA410P med fire varmerør fuldender udvalget af MasterAir-kølere. Den har fremragende varmeafledning med fire varmerør og Continuous Direct Contact 2.0-teknologi, som øger kobberbasens overfladeområde med 45 %. Den ekstra bonus med MasterFan 120 Air Balance RGB gør den ikke kun stille og effektiv til varmeoverførsel, men også til det mest kulørte og sjove valg, når det gælder luftkøling. Den kablede RGB-controller tillader brugerdefinerede farver og effekter på blæserne med et tryk på en knap.
En farverig lillebror
MA610P med seks varmerør er lillebror til MasterAir Maker 8 og har den samme fremragende varmeafledning som MA410P RGB. Push And Pull-effekten fra de to MasterFan MF120R RGB-blæsere maksimerer CPU-kølingen, samtidig med at de har masser af farve. Det kreative RGB LED-logodesign har yderligere lysstriber på det øverste dække, så der er plads til æstetisk tilpasning. Controlleren lader også her brugeren definere farver og effekter for blæserne og det øverste dække med et tryk på en knap.
Nye, kompakte luft-kølere
Cooler Master lancerer også Hyper H411R og H412R. Disse kompakte luftkølere har fire varmerør og Direct Contact Technology. De er designet til at leve op til kravene hos dem, der bygger små pc’er, så de kombinerer en praktisk størrelse med stor køleeffektivitet.

– Vores mange års erfaring og omhyggelige testprocedurer har ladet os mestre luftkøling. Som et resultat heraf kan hver af disse nye kølere, der har en blæser på kun 92 mm, levere imponerende ydelse med en kompakt formfaktor, siger Richard Chen, der er leder af Thermal Business Unit hos Cooler Master Technology.

Direct Contact-teknologien gør varmerørene flade, så de øger den direkte kontakt mellem varmerørene og CPU’ens overflade, hvilket forbedrer den termiske virkningsgrad og varmeoverførslen mellem dem markant.

Pris og tilgængelighed

Alle produkterne kan nu købes online og i butikkerne til anbefalede udsalgspriser på:

MasterAir MA410P:    39,99 €

MasterAir MA610P:    69,99 €
Hyper H411R:            29,99 €

Hyper H412R             24,99 €

 

Lokale priser er endnu ikke bekræftet.