Tre danske FIFA-spillere har kvalificeret sig til den store FUT Champions Cup, der bliver afholdt i den kommende weekend (25.-27. januar) i Bukarest, Rumænien, hvor Danmark er det eneste land i Norden, der har kvalificeret sig. Der er store pengepræmier på højkant. Turneringens vinder kan tage intet mindre end 50.000 $ med sig hjem, mens andenpladsen vil indbringe hele 30.000 $. Du kan finde mere information om turneringen og de tre danske spillere nedenfor.

At hele tre spillere fra Danmark har kvalificeret sig til FUT Champions Cup i Rumænien, er i sig selv rigtig gode nyheder for dansk e-sport og danske FIFA-spillere. Men det er også en særligt interessant historie, da e-sport i disse år er i rivende udvikling. Blandt andre satser DBU stort på tendensen, der allerede fylder meget hos mange danske børn, unge og voksne, og har netop præsenteret Danmarks første officielle e-fodboldlandshold, en ny national breddeturnering og lokale e-fodboldskoler. En indsats, der bakkes op af idræts- og erhvervsliv.

August ”Agge” Rosenmeier – Team North

Agge Rosenmeier startede FIFA 19-sæsonen med at kvalificere sig til nærmest alle FIFA-events i kalenderen, dog endnu uden at hente nogen trofæer hjem. På nuværende tidspunkt er han rangeret som nummer 7 og har gode muligheder for at nå en topplacering i denne sæson. https://twitter.com/AggeRosenmeier

Mikkel ”LordHjorth” Hjorth – Team Tricked Esport

Den unge dansker har imponeret denne sæson ved at kvalificere sig til flere Global Series Events, han sluttede på en andenplads i eSuperliga-finalen i december og er nu ved have sikret sig en plads ved FIFA eClub World Cup-finalerne. https://twitter.com/lordhjorth

Marcus ”Marcuzo” Jørgensen

Den tidligere Brøndby eClub World Champion (2017) og Manchester City spiller skrev før sæsonstart kontrakt med holdet North og deltager nu i FUT Cup for første gang i år. Han afsluttede sidste sæson som bedste dansker med en fjerdeplads i eWorld Cup-finalerne i august i London. Indtil videre har han gået stille med dørene og ligger stadig uden for top 100, men måske ændrer det sig snart.

Om FUT Champions Cup

I den kommende weekend sparkes FIFA 19 Global Series FUT Champions Cup i gang i Bukarest d. 25.-27. januar. Turneringen samler 64 af de bedste FUT Champions-verificerede spillere i verden til kamp om titlen som den nye FUT Champions Cup-vinder. Til dato har vi set F2Teekz og MSDossary kunne tage det eftertragtede trofæ med sig hjem, og spørgsmålet er, om vi skal se en af dem tage endnu et trofæ med hjem eller se en ny stjerne rejse sig. Se FIFA 19 Global Series Rankings for den fulde deltagerliste.

Til at dække turneringen fra Bukarest sender Spencer “Spencer FC” Owen og Jimmy Conrad sammen med Richard BuckleyBrandon SmithMark Hatcher og Dan Gaskin direkte for at kommentere som spændingen udfolder sig henover weekenden. Rachel StringerKyle Walker, og de professionelle FIFA-spillere Mike LaBelle og Ivan “Boras Legend” Lapanje er med for at dele highlights og analyser med kommentatorholdet.

Fans kan se hele FUT Champions Cup på EA SPORTS’ Twitch-kanalYouTube-kanal og Facebook-side fra fredag den 25. januar kl. 12.00 CET. Se hele turneringsplanen her