En helt ny Ghostbusters film er på vej! Filmen kommer til at finde sted i samme univers som de helt gamle Ghostbusters film fra 80’erne. Det er Jason Reitman der skal instruere filmen og virker navnet bekendt, så er det fordi at han er søn af Ivan Reitman, som var instruktør på de originale film.

Der er dukket en kort teaser op på nettet (se foroven) som sætter tonen for hvad vi kan forvente. Den fortæller eller viser ikke synderligt meget, men man kan høre lidt af den originale Ghostbusters musik og ikke mindst får vi set lidt af det gode gamle Ecto-1 køretøj.

Ifølge Reitman, bliver filmen ikke en reboot. Gudskelov for det! Han har udtalt at hans film finder sted i samme univers, bare i nutiden. Hvad der er sket i de originale film i 80’erne, har stadig fundet sted i hans fortælling og univers.

Det bliver i den grad spændende at se hans fortsættelse af Ghostbusters filmene i 2020.