Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Ny teaser trailer til Shadow Warrior

 


0
Posted 20. maj 2013 by

Remakes eller fortsættelser til gamle spil lader til at være på mode. Tilbage i marts udkom en grafisk opdateret genudgivelse af Duke Nukem 3D, en omskabning af Rise of the Triad er på vej og det er ikke mere end et par uger siden at Bethesda annoncerede det næste Wolfenstein-spil. En anden retrotitel der hidtil har ligget gemt i fortidens mørke er Shadow Warrior, et humoristisk actionspil der på mange måder var den åndelige efterfølger til Duke Nukem 3D. Tidligere på måneden blev det meddelt at Flying Wild Hogs, udviklerne bag Hard Reset, arbejder på en genfortælling af den vanvittige actionklassiker og ifølge teaseren kan vi opleve produktet allerede til efteråret.

I Shadow Warrior spiller du som den legendariske og overdrevent frygtindgydende ninja, Lo Wang, i kampen mod onde monstre fra en anden dimension. Spillet var ligeså voldeligt som det var komisk, og udgivelsen var derfor ikke uden kontroverser. Om genfortællingen kan puste liv i interessen for Lo Wang og hans vanvittige eskapader, må tiden vise.

 

Comments

comments


Magnus Laursen

 

Jeg er skribent hos GamersLounge, med særlig interesse for halvgamle rollespil og andre titler, hvis salgsdato forlængst er udløbet. I det mere eller mindre virkelige liv læser jeg filosofi på universitetet. Jeg nærer stor kærlighed til tegneserier og lægger især vægt på historien i spil, men når indholdet bliver for teksttungt eller trægt, er jeg altid frisk på et slag Super Smash Bros. eller Halo.



0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment