Der kommer drypvis stadig flere informationer om Xbox One. Senest kan man på Major Nelsons blog læse om det nye system til omdømme. Dit omdømme bliver ikke alene baseret på vurdering fra andre, men også om du er blevet mutet i en multiplayer session og antallet af klager sammenlignet med den tid du spiller online.

Du kan med det samme se en anden brugers omdømme i det nye system der kaldes SmartMatch. Det deles i tre områder hvor grønne kan spille med alle, mens spillere som får så dårligt omdømme at de får betegnelse “Avoid Me” (Undgå Mig) kun kan matchmake mod andre der har samme omdømme.