Det er en hård tid for Nintendo, og ikke mindst på grund det sløve salg af Wii U’en. 3DS’ens start var lige så sløv, men Nintendo var hurtigere til at få det under kontrol med en prisnedsætning – og de forsøgte det samme med Wii U’en, det virkede bare ikke lige så godt – ikke mindst fordi der ikke er ret mange 3. parts spil til maskinen, og horisonten ser heller ikke lovende ud.

Ubisoft stod frem med Rayman (men valgte at udgive på alle konsoller, og udsætte Wii U versionen), Warner kom med en porteret, men også med nye tilføjelser, af deres dengang nyeste Batman spil, og EA kom med Need for Speed Most Wanted og Mass Effect 3. Det virkede alt sammen meget lovende, men det lader til at udviklerne springer langsomt fra, efterhånden som det viser sig at salget af Wii U ikke bliver bedre. Seneste nyt rygte er at Ubisoft har droppet Wii U versionen af Watch_Dogs.

En udtalelse fra en unavngivet medarbejder hos EA har udtalt at Nintendo er døde for EA – og det er set på twitter – også fra højtstående EA medarbejdere – at Nintendo og EA ikke kommer til at samarbejde. Så Peter Moore’s tweet kommer overraskende ind fra sidebenene af og påstår det modsatte. Nu kan man så diskutere om det er et forsøg på at nusse sig ind i varmen hos gamerne eller om der reelt er noget sandhed bag.

Forneden ser i Peter Moore’s udtalelse – som CVG’s Associate Editor kommenterede på som værende degraderende for ham og hans arbejde, men de to kom hurtigt på god fod igen. Klik på datoen inde i feltet for at se reactionerne til Moore’s tweet.

Hvad tror i? Er det muligt at vi kommer til at se mere støtte fra EA i Nintendo’s favør? Er der mere bag dørene, end vi ved?