Sony PlayStation udvider snart deres PlayStation Now service til endnu flere lande, heriblandt Danmark. I første omgang får vi en beta test i starten af næste måned og senere på året får alle adgang.

PlayStation Now havde sin debut i 2014 og den gang var den kun forbeholdt det amerikanske folk. Det er en service der lader dig streame spil over nettet til din PS4 eller PC. Men nu udvides der til endnu flere lande og denne gang er det Europa såsom Spanien, Italien, Portugal, Norge, Danmark, Finland og Sverige. Der vil være 600+ spil at vælge imellem på PlayStation Now lige fra PS2, PS3 og PS4 spil. Udover at de kan streames, kan nogle spil også downloades, så der ikke er behov for at være online.

En beta test af PS Now starter i Februar. Du kan tilmelde dig her: PS Now / DK – Tilmelding

I første omgang er det også kun på PS4 man kan tilmelde sig den snarlige beta test. PC vil komme på et senere tidspunkt.

Vi super spændte på at PlayStation Now nu endelig finder vej til lille Danmark.