I går eftermiddag kom en ny Pokémon Direct, der blandt andet afslørede, at Pokkén Tournament DX lanceres til Nintendo Switch-systemet. Fik du ikke set udsendelsen live, kan du se den her: http://nintendo.co.uk/nintendodirect

Pokkén Tournament DX udkommer den 22. september i år- Denne version af Pokkén Tournament DX vil have indholdet fra Wii U-versionen og arkadeversionen samt masser af nyt indhold til Nintendo Switch-versionen:

  • Dette Pokkén Tournament DX kan spilles hvor som helst og når som helst, da spillet er til Nintendo Switch, der kan spilles både ude og hjemme!
  • En helt ny fighter – Decidueye er helt ny og var ikke med i de tidligere versioner
  • Nye hjælp-Pokémon – Litten og Popplio kan hjælpe dig i kamp
  • Team Battle mode – Vælg tre Pokémon og start kampen i den nye Team Battle-funktion
  • Group Match mode – Bliv matchet med andre spillere til sjove og intensive kampe online
  • Daily Challenges – Modtag daglige udfordringer!
  • Få gengivet kampe – Se andre spilleres kampe til inspiration. Du kan også dele dine bedste kampe online.
  • Hop direkte ind i kampene – Alle figurer og hjælp-Pokémon er tilgængelige fra start

Pokémon Direct afslørede desuden, at Pokémon Ultra Sun og Pokémon Ultra Moon lanceres til Nintendo 3DS-familien den 17. november i år. I klip fra spillene kunne vi se, at der kommer to nye former af de legendariske Pokémon, Solgaleo og Lunala. Det fremgik også, at dele af handlingen og andre detaljer adskiller fra Pokémon Sun og Pokémon Moon. Mere information om Pokémon Ultra Sun og Pokémon Ultra Moon kommer senere i år.

De klassisk spil Pokémon Gold og Pokémon Silver bliver desuden lanceret til Nintendo 3DS Virtual Console den 22. september.