NetherRealm Studios er godt igang med en ny omgang superhelte tæsk. Efterfølgeren til det populære Injustice: Gods Among Us ser ud til at gå all-in og bliver større end det første. Her kan du se Wonder Woman og Blue Beetle give hinanden tæsk til den store kryptonit-medalje.

Den nye gameplay trailer blev fremvist under ugens Comic Con i San Diego. Som man kan se er der da sket en del fra det tidligere spil. Ansigterne ser nok lidt skræmmende ud og vil muligvis give dig mareridt, men ellers ser det hele rigtig godt ud.

Injustice 2 udkommer på PS4 og Xbox One i 2017