Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Tynd pressekonference fra Sony i nat

 

0
Posted 21. februar 2013 by

Det var på alle måder en tynd forestilling Sony præsenterende i nat fra den stort anlagte pressekonference i New York. Det var en præsentation der på alle måder kunne have været for hvilket som helst produkt. Præsentationen scorer højt på mængden af buzzword hvor det er et spørgsmål om at være mere forbundet, kunne dele mere med dine venner, leverer mere af det som udviklerne ønsker og med kunden, altså spilleren, i centrum.

Der kommer nye titler og fra demoerne som er blevet vist, virker det på alle måder som mere af det vi allerede har set på konsoller, blot i en kvalitet som PC leverer i dag. Der er vist Killzone 4 Shadow Fall, erstatning for Grand Turismo som kaldes Drive Club og en variant af Ubisofts Watch Dogs eksklusivt til PlayStation 4 kaldet Second Son – som så bliver den titel som fører Infamous videre. Der er på spil siden ikke noget nyt. Det er basalt mere af det samme blot med en bedre grafik og flere detaljer. Killzone 4, Drive Club og Second Son er helt klart de store AAA titler som skal tilfredsstille core gamere. Indie titler og dig som den kreaive med nye Media Molecule spil er  og så noget som var forventet.

PlayStaion 4 er ikke kompatibel med tidligere udgaver af PlayStation og derfor bliver cloud gaming gennem Gaikai noget som Sony kommer til at satse meget på. Det bliver en stor forbundet verden cementeret med Share knappen som findes på den nye Dual Shock. Det betyder at du kan dele skærmbilleder, status opdatering og video med dine venner. Du kan også streame direkte til Usteam hvor Sony har indgået en aftale.

Der er ganske få informationer om hardware platformen. Det mest konkrete var at der bliver en harddisk og 8 Giga Byte ram. Der er ikke nogen tvivl om at de forskellige demoer har illustreret at der virkelige er processor kraft bag PlayStation 4 – det adskiller sig bare stadig ikke fra en PC. Der er også præsenteret masser andet teknik selvom jeg tvivler på at det er noget som den gennemsnitlige spiller kan identificerer sig med og langt mindre kan se værdien af. På PlayStation 4 kan du starte med at spille en spil selvom det ikke er 100% downloaded. Wow det bliver helt klart derfor jeg med spænding venter på PlayStation 4.

Der er selvfølgelig også støtte fra tredieparts udviklere som Ubisoft, Square Enix og Capcom. Der kommer en Darksouls inspireret titel med navnet Deep Down. Det ser som sædvanlig imponerende ud hvilket det jo altid gør til en pressekonference. Det efterlader spørgsmålet: Hvad med gameplay? Det er lidt for meget varm luft og nøje koreograferede videoklip. Så kom det store flash back til E3 sidste år fordi vi nu igen ser Watch Dogs – blot på PlayStation 4.  Diablo 3 kommer til både PlayStation 3 og 4 hvilken har været den dårligst holdte hemmelighed længe. Den bliver med 4 player co-op.

Meget passende slutter Activision af med en gentagelse af Destiny præsentationen fra i søndags, som er Bungie næste 10 år’s projekt.

Det som vi har ventet på nemlig en udgivelses dato blev kun vist som et afsluttende billede til slut i pressekonferencen, hvor der stod at PlayStation kommer i 2013. Der er stadig intet nyt om Europa bliver forbigået og det alene bliver i USA og Japan PlayStation 4 udgives i år.

Det er en tynd kop te, som meget godt matcher Bungie’s tilsvarende pressekonference fra i søndags som heller ikke gav andet end flere traileren uden reel information. Skuffende og jeg er tror stadig ikke at PlayStation 4 rammer julehandlen i Danmark.

 

 

 

 

 

 

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 

Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.



0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment