Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Ghost Recon Future Soldier

 

 
Overblik
 

Platform: , ,
 
Genre:
 
PEGI:
 
Udgiver:
 
Udvikler:
 
Udgivet: 24 maj 2012
 
Spillere: 1 spiller, co-op, multiplayer
 
Vurdering
 
 
 
 
 
3/5


User Rating
no ratings yet

 

Det positive


Sprød grafik og lyd, Bedste taktiske shooter i lang tid, Gunsmith er enestående.

Det negative


Online mangler balance, Teknisk mangelfuld


Samlet vurdering

Ghost Recon Future Soldier er et udmærket spil, som ville have været endnu bedre hvis det var udkommet i 2010 som planlagt. Kampagnen giver nogle timers glimrende underholdning selvom historien er hurtigt glemt (det var noget med russere). Spiller du multiplayer med 7 du kender så skal du tilbage til GRAW for at finde en bedre taktisk shooter. Spiller du alene så er både Belejring og Guerilla to udemærkede spiltyper. Ghost Recon Future Soldier placerer sig dermed midt i skalaen. God fornøjelse.

0
Posted 24. juni 2012 by

 
Anmeldelse
 
 

grft_00f

Sidst jeg spillede Ghost Recon var titlen Advanced Warfighter og det var kongen af taktiske militær shootere. Denne gang skubber spøgelserne deres tekniske formåen endnu længere og der går nærmest sci-fi i udgivelsen Ghost Recon Future Solddier. Hvad er det så vi kan forvente af fremtidens soldater?

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

Ghost Recon Future Soldier er en tredje persons taktisk shooter, hvor du går i første person når du sigter. Det er blevet et krav at kunne gå i dækning i tredje persons spil, og GR:FT har da også et meget velfungerende system til både at gå i dækning og flytte sig fra skjul til skjul. Der er selvfølgelig masser af våben og som andre af dagens shootere er det klassebaseret. Det som adskiller GR:FS fra de andre shootere er primært den aktive kamouflage, som klassen Spejder kan anvende. De andre elementer med droner, EMP granater og en HUD som viser dine venner og fjender i silhuet hører måske fremtiden til, men det er set mange gange før.

grft_03

Denne gang har både singleplayer og multiplayer den samme spilmotor, hvilket ikke var tilfældet med GR:AW. Det gør det enkelt at bruge singeplayer delen til at få styr på hvordan forskellige typer af udstyr fungerer og bedst finder anvendelse. Min personlige favorit er stadig at anvende dronen til at markere fjender og så få resten af teamet til at nedlægge dem synkront. Kampagnen har den sædvanlige historie med russiske separatister, som ønsker at tage magten. Omgivelserne skifter jævnligt så man oplever lidt af hvert i kampagnen som man med fordel kan spille igennem på det sværeste niveau. Meget usædvanligt ender kampagnen med en on-rails sektion hvor ens figur bliver ført frem så man alene skal skyde på fjender som popper op. Den havde jeg godt nok ikke lige set komme, da kampagnen ellers glider meget fornuftigt, selvom man kan opleve problemer når ens AI kolleger skal aktivere fremdrift af historien.

grft_04

Kampagnen kan også spilles med 3 andre og så slipper man for at skulle trækkes med de problemer den kunstige intelligens kan give. Desværre findes der ingen form for matchmaking system til kampagnen. Man skal finde 3 venner hvor I så kan starte på kampagnen. Det kan forsvares ved at det kræver mere samarbejde og derfor vil det ikke give mening at matche 4 personer som ikke kender hinanden. Det er synd for jeg har spillet meget co-op med spillere som ikke var på min venneliste. Dette problem optræder også i spiltypen Guerrilla, som er modelleret over Call of Duty’s Spec. Ops survival. Det er ikke godt nok at der ikke er drop-in/drop-out som det findes i multiplayer.

grft_05

Multiplayer er selvfølgelig hovedattraktionen. Du spiller 8 mod 8, hvor hver hold er er delt i to grupper. Du kan spawne på hinanden og desuden give besked om hvilken rute du tager mod et mål. Det er tydeligt at der er tænkt over at samarbejde skal være let tilgængelig uden I behøver at tale om det mere trivielle. I spiltypen Konflikt dukker der forskellige mål op undervejs som så skal indtages. I previewet var jeg ikke imponeret over hvorledes de forskellige mål dukkede op, og det er jeg stadig ikke. Det sker alt for ofte at det ene hold får nogle hurtige point fordi mål ikke tager hensyn til hvor spillerne er placeret. Det giver så anledning til at det ene hold forlader spillet, som igen gør at der skal migreres til en ny host. Det betyder, at bortset fra point, så starter spillet forfra. Hver hold bliver sat tilbage til deres spawn og et nyt mål dukker op. Hvis du da ikke blot bliver smidt tilbage til titel skærmen. Det er en om’er.

grft_07

De andre spiltyper er bedre hvor mine foretrukne er Sabotage og Belejring. I Sabotage kæmper hvert hold om den samme bombe som skal bringes til sprængning i modstanderens område. Belejring er som Search & Destroy i Call of Duty med kun ét liv. Jeg er overbevist om at det er denne spiltype som GR:FS er skabt til. Det er også en spiltype som giver mange point så du hurtigere låser op for nye ting og dermed kan komme i gang med at arbejde med våbensmeden. Det er det bedste og mest omfattende system jeg har set til at modificere våben i en shooter. Det er utroligt velfungerende og du har endda mulighed for at ændre alle elementer mens du sidder i et spil. Du skal huske at GR:FS har to hold, så ændrer du granat i Ghost, er du nødt til også at lave ændringen i Bodark. Jeg ved godt at det er to hold som kæmper mod hinanden, men det giver problemer med balancen i spillet, at de to sider tvinges til at anvende forskellige typer af våben med meget forskellige stats.

grft_06

Ubisoft har valgt at undersætte alt tekst til dansk. Det fortjener ros selvom det er gået noget så grueligt galt. Frags, som er en forkortelse af fragmentations granat bliver oversat med Split, som formodentligt skulle have været splint, fordi det også betyder en lille del eller en splint. Aftrækkerne som affyrer tre-skuds salver afgiver 2 skud, og lammeenheden benyttes til ”mindre dødbringende neutraliseringer”. Der mangler mellemrum mellem ord og der er indsat orddelinger de mest besynderlige steder. Selv indledningen til kampagnens skæmmes af sætningen ”Ifølge traditionen tro…”. Det er ikke mærkeligt jeg staver så dårligt.

grft_01

Grafik, lyd og animationer fejler ikke noget. Der er en stor mængde af detaljer både i landskaber, bygninger og figurer. I spil hvor tempoet er højere kan udviklerne slippe af sted med færre detaljer fordi du blæser forbi. I GR:FS vil du i nogle tilfælde vælge at campere bag et skur eller en palle med sten, indtil du øjner en chance for at skyde en modstander. Derfor har du også meget mere tid til at studere dine omgivelser og det kræver så flere detaljer for at virke troværdigt. Jeg håber vi kommer til at se flere spil med denne spilmotor til konsol da den er utroligt velfungerende.

grft_02

Ghost Recon Future Soldier er et udmærket spil, som ville have været endnu bedre hvis det var udkommet i 2010 som planlagt. Kampagnen giver nogle timers glimrende underholdning selvom historien er hurtigt glemt (det var noget med russere). Spiller du multiplayer med 7 du kender så skal du tilbage til GRAW for at finde en bedre taktisk shooter. Spiller du alene så er både Belejring og Guerilla to udemærkede spiltyper. Ghost Recon Future Soldier placerer sig dermed midt i skalaen. God fornøjelse.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 

Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.



0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment