Mario & Luigi: Bowser’s Inside Story + Bowser Jr.’s Journey er en remake af DS klassikeren. Denne titel følger trop efter remaken af Superstar Saga, som også er blevet remaket til Nintendo 3DS. Som forventet, indeholder 3DS versionen en opdateret grafik samt en ny historie – Bowser JR’s Journey, som er en seperat, ny game mode med en hel ny måde at spille på!

Lets-a-go!

Sikke En Mundfuld:

I Bowser’s Inside Story, spiser Bowser en mystisk svamp, som han modtager fra en mystisk figur, i skoven. Denne svamp får Bowser til sluge adskillige beboere fra Mushroom Kingdom – Inklusiv Luigi Brødrene, ha! Spillet er egentlig smart nok, da det viser Bowser på den øverste skærm og De to italienske brødre på den nederste.

På nederste skærm, er man de 2 elskede brødre, som går gennem et 2D side-scrolling eventyr, inde i Bowsers krop. Imens udforsker Bowser den verdenen på øverste skærm. Dette skaber rimelig fed dynamisk samarbejde.

Som Luigi og Mario, kommer man igennem det klassiske “Mario & Luigi” kampsystem. Dette er turbaseret, og de forskellige fjender har forskellige svagheder, som i tidligere titler. Spillet har mange tutorials, hvilket kan være okay for nye spillere, men det er en anelse kedeligt at gennemgå ting man i forvejen ved – så en mulighed for, at slå det fra ville være skønt.  Dog har spillet nye gimmicks og angreb, og her er det selvfølgelig godt, at kunne falde tilbage på en vejledning eller to.

Hvad Kan Man Forvente?:

Spillet er selvfølgelig meget skægt. Der er mange øjeblikke hvor Luigi og Marios personligheder kommer til syne, samt alle de forskellige Toads som bevæger sig ud i fjollet scenarier. Der er mange sjove øjeblikke i spillet, udover det solide gameplay.

Men det bedste ved denne titel er helt klart musikken – for hold da op, hvor sparker det bare Goomba! Spillet har mange øjeblikke, hvor man bliver trukket ind i RPG universet, gennem dets musik. Jeg er især vild, med musikken der optræder under den sidste kamp. Der er ikke meget at sige om spillet, da det er nemt at gå til. Dog kan man glæde sig, da man nemt kan slå hjernen fra, og så hygge sig i selskab med Brødrene.

Bowser Juniors Historie:

I Bowser JR.’s Journey, bliver der introduceret et nyt kampsystem. JR. formerer en hærd af forskellige Mario fjender. Her er der en masse strategi involveret, da nogle tropper er stærkere end andre – tænk sten, saks, papir a’la Fire Emblem. Det gælder om, at lave den optimale hærd, for at overvinde fjenden. Det er meget skægt, og det er værd at tjekke ud.

Om ikke andet, så køb spillet hvis du har lidt penge i overskud. Jeg mener ikke dette er en must-buy, men der er sandelig tidspunkter hvor jeg hyggede mig gevaldigt.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægApex Legends er free-to-play battle royale i Titanfall universet
Næste indlægMortal Kombat 11 trailer viser Kabal som karakter
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!
bowsers-inside-story-bowser-jrs-journey-anmeldelseKøb spillet hvis du har lidt penge i overskud. Jeg mener ikke dette er en must-buy, men der er sandelig tidspunkter hvor jeg hyggede mig gevaldigt.