ufc2-1

EA er kendt for at være produktive på både godt og ondt, især med deres sportsspil som kommer i en ny udgave næsten årligt. Denne gang er det dog en to’er nærmere bestemt EA Sports UFC 2 som er landet på denne anmelders bord. En titel jeg har været spændt på at prøve, selv om kampsportspil ikke lige er min genre, men jeg er som mange andre blevet revet med af UFC bølgen. Min Playstation bliver bootet op og før jeg kan nå at se mig om skal en stort patch hentes. Dette er efterhånden blevet standard og selv om de fleste har en hurtig internet forbindelse, ærgre mig at et spil jeg netop har fået ind af døren, ikke kan spilles før jeg har hentet den obligatoriske patch.

Spillet starter og efter en forholdsvis lang ventetid går introen i gang. Det starter som en hvilken som helst anden UFC turnering og før man ser sig om er kampen i gang og man har overtaget styringen af en af kæmperne. Jeg vinder kampen, hvilket viser sig senere er mere held end forstand, og får tilmed min første achievement. Jeg befinder mig nu i hovedmenuen som virker bekendt hvis man har prøvet andre EA Sports spil. Der er masser af valgmuligheder både hvad angår singleplayer og multiplayer. Jeg kaster mig ud i career mode og skaber mig en karakter. Her er masser af valgmuligheder lige fra hudfarve, tatoveringer, tøj og hvilken kampsport man ønsker at tage udgangspunkt i. Spillet anbefaler mig at træne lidt før min kamp, men hvor svært kan det være? Jeg vandt jo introkampen så hurtigt videre til første rigtige kamp. Jeg får mega prygl, taber stort og prøver igen. Dette gentager sig 4-5 gange til min store frustration og jeg må indse at mit første win var rigtig meget held og meget lidt kløgt.

ufc2-2

Jeg dykker ned i træningsdelen og finder her ud af hvor meget man egentlig kan. Der er både offensive og defensive teknikker: stående, i clinch/grab, gulvkamp og meget mere. Dette kan al sammen køres på tre niveauer: let, medium og svær. Jeg får en rigtig god score på let og også en fornuftig score på medium og tænker, nu er jeg klar til kamp. Nu skal min modstander have smæk og vi går i gang. En ting er træning, en anden er når man står i buret og igen får jeg stor prygl. Mit ansigt er smadret, jeg bløder fra flere sår, har en brækket næse og mine ribben har det vist heller ikke for godt og her opstår også min første anke ved spillet. Styringen og sværhedsgraden er alt for høj for en casual gamer. Hvis man synes det er svært at lave avancerede kombinationer i Tekken og Streetfighter så skal man ikke kaste sig ud i UFC 2 før lidt for mange timer i træningsrummet. Jeg ville mene at hvis man klarer sig ok i træningssessionerne burde man også have en chance i en reel kamp, men det har man slet ikke, der mangler sværhedsgrader i career mode.

Når man kommer i gang og vinder kampe bliver career mode dog en anelse ensformigt. Bevares det er forskellige kæmpere med forskellige stilarter, men når alt kommer til alt er det mixed martial arts (MMA). Hvis man bare vil ud i noget instant action kan man vælge en berømt kæmper såsom de to på spillets cover Conor McGregor, Ronda Rousey eller en af de mange andre. Det er selvfølgelig uheldigt for spillets udgivelse at både McGregor og Rousey har tabt deres sidste kamp, men det ændre ikke på at de har en kæmpe fanskare og at det er to prominente figurer inden for sporten.

ufc2-3

Det er selvfølgelig også mulighed for en masse online og multiplayer action og her er en fed ide at før hver UFC event er der et tilsvarende online event i spillet. Ligesom når man spiller for sig selv får man dog mest ud af det hvis man spiller mod en på samme niveau som en selv, ellers er der simpelthen for mange prygl at hente og så ved vi alle at det ikke er sjovt i længden.

Når det kommer til både grafik og lyd er spillet særdeles realistisk. De har fået folk fra sporten til at medvirke så det virker autentisk når der skal kæmpes og grafikken gør også sit for at det virker realistisk. Som kampen skrider frem ser man sved, blod og skrammer mere markant på sin kæmper samt på måtten og i det hele taget er der ikke en finger at sætte på grafikken. Animationen derimod er lidt for stiv både når man slår og sparker. Det kunne have været mere flydende og bidraget til en bedre kamp atmosfære, men det forbliver lidt stop-motion til tider hvilket er synd når der nu er gjort så meget ud af det grafiske.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægPlan for DLC til Total War: WARHAMMER
Næste indlægYo-kai Watch anmeldelse
Jeg har lige siden 89 hvor jeg fik en C64 i julegave, været fanget af den verden man nemt drages ind i når man sætter sig foran skærmen for at spille. Jeg har siden prøvet alverdens konsoller, lige fra den populære NES til de håndholdte og er nu ovre i den nye generation hvor der står PS4 på konsollen. Dog trækker PC'en stadig men det er jo også synd at binde sig til kun en platform!
ea-sports-ufc-2Jeg er sikker på at enhver UFC fan vil hygge sig med spillet, men folk der generelt er til kampspil eller bare er casual gamers der vil ind og uddele smæk vil næppe sætte dette spil i maskinen som det første. Dertil er det simpelthen for kompliceret og ikke-lettilgængelig.