Golf er generelt en ret seriøs og lidt langsommelig sportsgren, som nogle vil mene egner sig til direktøren som bor i sin fede villa på Strandvejen. Men nu sørger vi for at den myte bliver lagt i graven en gang for alle, for nu er Everybody’s Golf landet på Playstation 4.

Everybody’s Golf gør det som de seriøse golf spil ikke tør. Spillet skiller sig nemlig ud fra mængden med det samme, for det er ikke lavet som de seriøse golf spil vi normalt kender. Reglerne er selvfølgelig de samme, men man ser hurtigt at de personer man spiller med i spillet, ikke lige er den før nævnte direktør. Folk der har spillet Everybody’s Golf før på blandt andet Playstation 2, vil med det samme nikke genkendende til at spillet ikke er som andre golf spil, hvilket har skabt dem et brand der holder. Vi vil med denne anmeldelse se om det stadig holder i 2017.

Denne titel har været længe vente for fans af serien, netop fordi spillet er så specielt som det er. Og selvom man ikke er gammel fan af serien, eller man bar gerne vil prøve noget nyt, så er det bare at gå i krig med det. Everybody’s Golf på Playstation 4 henvender sig nemlig også til helt nye spillere. Det er nemlig lige til at gå til, og man er hurtigt inde i den mekanik spillet har.

Spillet kan for fans måske virke lidt nemt, men det gør ikke det store, for spillet holder lige den stil man forventer af det, så kan man godt leve med det er ret nemt at komme igang med. Når man giver den gas ude på de grønne plæner, så har man selvfølgelig mulighed for at gøre sine “jern” bedre. Dette gør man blandt andet ved at spille meget med de samme. For spillet er bygget op, så man bliver bedre jo mere man bruger det samme jern. Men når det så er sagt, så lige meget hvor højt oppe i level man er med et jern, er der ikke den vilde forskel at finde når man spiller med det. For nybegynderen er det måske lidt anderledes, men det tvivler vi dog på.

Når man har spillet Everybody’s Golf i nogle dage, så kan singleplayer delen godt gå hen og blive en smule triviel, for spillet har i sig selv ikke så meget at byde på andet end en god omgang hygge golf. Men man har hellere ikke forventning til mere, da det jo er et golf spil.

Men når man har tævet sig igennem singleplayer delen, så kan man jo altid gå online, og spille imod folk fra de store stygge verden. Spillets online del, er lige som resten af spillet, bygget op om en simpel formel, hvilket er super fedt. Selvom man lige tager en dyst online, så er spillet meget hurtigt forbi, fordi man har satset på at man skulle kunne spille det hurtigt en gang imellem, så man ikke skal sidde og spille sig igennem en enkelt omgang golf og det så tager flere timer.

Hvert spil man tager enten som multiplayer eller alene, tager ikke over en halv time, hvilket er perfekt for denne type spil. For på den måde der gør det, at man ikke bliver træt af det. For man kan tage en hurtig runde, og så ellers finde på noget andet derefter.

Vi nævnte kort at de personer der er med i spillet, skiller sig markant ud i forhold til hvad man er vant til, og det gør de virkeligt. I de gode gamle Everybody’s Golf dage, der syntes man det var mega sjovt, med de spøjse ting de lavede når de lavede en birdie eller det gik helt skidt. Nu i 2017 kan det desværre godt virke lidt som en parodi på de gamle spil. De ting de gør, gentager sig igen og igen, og man bliver hurtigt træt af dem. Man kunne måske godt have været lidt mere opfindsom på den front.

Nu når vi er ved gentagelser, så må vi lige kort nævne spillets caddie. For hvis der er en der gentager sig selv, så er det hende. Man kan til tider godt mute spillet, for at få lidt fred i ørene. Men igen, det er ikke lige det der gør man ikke gider spille Everybody’s Golf, for det er stadig hylende sjovt, som det var da det så dagens lys første gang.

Everybody’s Golf egner sig til spilleren der lige vil have et hurtigt spil alene, eller med vennerne en gang imellem. Der er god underholdning i det lige fra starten, og stort set alle kan være med, da spillet er meget nemt at komme igang med.

Så er du fan, eller mangler du bare et spil der skiller sig ud, så skynd dig ned og køb Everybody’s Golf på Playstation 4 hos din lokale spil pusher.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægCurse Of Osiris bekræftet som første DLC til Destiny 2
Næste indlægSpil The Division gratis på PC i weekenden
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
everybodys-golf-anmeldelseEverybody's Golf egner sig til spilleren der lige vil have et hurtigt spil alene, eller med vennerne en gang imellem. Der er god underholdning i det lige fra starten, og stort set alle kan være med, da spillet er meget nemt at komme igang med.