Pocket Football Club 00Normalt er sportsspil fulde af action hvor du både skal have det store overblik og være hurtig på tasterne. I den henseende adskiller Nintendo Pocket Football Club til 3DS markant fra de sædvanlige sportsspil. Pocket Football Club er nemlig Nintendo svar på Football Manager, hvor du i stedet for at spille fodbold skal bringe en klub frem i ligaen indtil de kan vinde pokalen. Hvis du kender Football Manager så er denne type af spil typisk forholdsvis komplicerede. Her adskiller Pocket Football Club også.

Pocket Football Club 03Nintendo har lavet en opbygning som gør det enklere at gå til denne genre der ellers har masser af oversigter og muligheder. Du styrer alle aktiviteter fra den trykfølsomme skærm hvor der er et billede af den by der har ansat dig som sportschef. Du kan vælge dit hold navn, designe hjemmebane og udebane dragter, dit eget logo og hvad der nu ellers er en del af at have et fodboldhold. Hvis du leder efter hold og turneringer fra den virkelige verden så er det ikke en del af Pocket Football Club. Alle hold, spillere og turneringer er fri fantasi. Jeg er ikke selv den store fodbold fan så for mig er det sjovt i spillet det at får succes med mit hold.

Pocket Football Club 08Selvom du sikkert, som jeg, taber de første kampe så får du hver gang træningskort. De kan så benyttes til at få dine forskellige spillere dygtigere. Det letteste er at spille venskabskampe så du får mulighed for a vurdere både træningstilstanden og holdopstilling inden de regulære kampe. Der er 10 kampe på en sæson. Du har ikke mulighed for at påvirke kampene, medmindre du laver en udskiftning, så dette er din mulighed for at se på nogle af de forskellige oversigter for at kunne tilpasse strategien i pausen. I min optik så er det en del hvor jeg godt ville kunne spring over de 7-8 minutter det tager at holde øje med en kamp og så blot få resultatet og et resumé.

Pocket Football Club 06Det kan virke lidt langsommeligt at skulle tabe de første kampe, men det er fundamentet for at du kan udvikle dit hold. Du optjener træning kort i kategorierne Tactical, Technical, Physical og Support. Dem benytter du at få hver spillers færdigheder. Spillere får for nogle træningskort også en ekstra bonus. Derfor skal du kigge dine spillere igennem og vælge at træne de spillere hvor kortet har den største effekt. Der er også kombo’er at hente så i stedet for at brænde alle de kort af hver gang så giver det mening at se hvad der give mest.

Pocket Football Club 04Når du har brugt nogle kampe på at få dit hold i form så kan du starte med turneringen. Der er ikke nogle af funktionerne der er komplicerede. Ikke hvis du ser dem hver for sig. Det er som giver spillet dybde er de mange funktion som også kendes fra de klassiske manager spil. Du kan købe og sælge spillere, ændre placering på banen individuelt, gemme og se video af kampe og virkeligt mange andre ting. Hvis det ikke er tilstrækkeligt til at holde dig fanget så er der også en række online funktioner. Du kan dele dit hold stats, bytte spillere og spille mod andre, så hvis du er til at lege sportsdirektør i en virtuel verden så er der rigeligt at tage sig til.

Pocket Football Club 05Jeg er som sagt ikke den store fodbold fan, så en del at terminologien går helt hen over hovedet på mig. Heldigvis er der en glimrende vejledning (Manager’s Notes) som dækker hvad der er værd at vide. Spillet er på engelsk og her er jeg sikker på at målgruppen ikke vile have problemer med at være med. Grafikken er til den simple side hvilket ikke gør den store forskel. Det er på mange områder mere underholdende når det nu ikke er muligt at have fotografisk kvalitet.

Samlet set så er det et spil med utroligt mange funktioner der anvendes på en meget enkel måde. Det er selvfølgelig møntet på fodbold fans selvom alle andre der nyder simulations genren også kan deltage. Nintendo Pocket Football Club findes på Nintendo eShop til omkring 90 kroner. Det er god underholdning og en glimrende undskyldning for at prøve Nintendo eShop.

[box_info]Spillet er leveret som download af Nintendo og anmeldt på Nintendo 2DS[/box_info]

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægHearthstone ude til iPad
Næste indlægCel Damage HD kommer til PlayStation 23. april
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
nintendo-pocket-football-club-anmeldelseSamlet set så er det et spil med utroligt mange funktioner der anvendes på en meget enkel måde. Det er selvfølgelig møntet på fodbold fans selvom alle andre der nyder simulations genren også kan deltage. Nintendo Pocket Football Club findes på Nintendo eShop til omkring 90 kroner. Det er god underholdning og en glimrende undskyldning for at prøve Nintendo eShop.