Det at drive et hospital, det kan da umuligt være svært. I Two Point Hospital får du ansvaret for dit helt eget sygehus, med alt du kunne ønske dig. Tag dig godt af patienterne, udføre eksperimentelle behandlinger, overleve epidemier, lave research af nye teknologier og helbrede så mange du kan – eller fejle fælt og lade det ende i kaos. Business Simulation genren var ekstrem populær for mange år tilbage og her har vi et spil, der tager dig med tilbage til de gode gamle dage. Var du vild med spil som Theme Park, Theme Hospital og lignende? Så kommer du til at føle dig hjemme her. Vi har set nærmere på Two Point Hospital som er ude på PC.

Udvikleren hedder Two Point Studios og nogle af udviklerne er de samme som stod bag klassikeren, Theme Hospital. Du skal i Two Point Hospital bevæge dig opad i det store eventyr i at drive et hospital. Du kommer til at bruge mange timer på at planlægge og få et hospital op at køre, så du kan kurrurer alle de syge patienter der strømmer til. De kan fejle alt muligt, så det er med at være parat til at modtage alle former for sygdomme og lidelser. Du starter småt og har kun adgang til få klinikker, genstande du kan placere osv. Men med tiden har du mulighed for at lave supersygehuse.

Det hele ses for oven, ligesom i klassiske sim spil. Du kan placerer, bygge, drejer og pynter lige så tosset du vil. Selvfølgelig indtil pengekassen er tom. Hvert hospital du indtager har et anderledes design og det er med at udnytte den tomme plads på bedst mulige måde. Man skal bygge alverdens rum, lige fra lægekonteret til de mest avancerede klinikker. Udover det, skal du også placere bænke til de ventende patienter, skraldespande, snack maskiner, magasin holdere og meget mere. Der er rigtig meget at se til og her kan der gå mange timer på at flytte rundt, købe og tilpasse nye genstande og rum. Du kan opnå en valuta kaldet Kudosh, som kan lukke op for nye genstande enten til de forskellige rum eller der hvor patienterne venter.

Men stjernerne er uden tvivl de mennesker du møder og ansætter indenfor de fire vægge. De er fyldt med personlighed og alle har de deres egne måder at være på. Du skal ansætte læger, sygeplejersker, receptionister og viceværter. Udvalget af mennesker der kan ansættes ændre sig jævnligt og nogle gange kan det være værd at vente, da deres personlighed kan gøre gavn eller skade på dit sygehus. Vil du give meget i løn til en med et hav af kvalifikationer, men er en gnavpotte og egoist? Eller vælge en med mindre færdigheder til lavere løn, der bliver hurtig træt, men er god til det sociale? Valget er svært, men kan have store konsekvenser for din succes. Udover klinikker, så skal du også lave et personalerum, hvor dine hårdtarbejdende medarbejdere kan hvile sig. Med tiden kan du lave ekstrem hyggelige personalerum, men det er med at holde øje med dine ansatte, så de ikke bare feder den af dagen lang.

Patienterne der kommer til dit hospital kan fejle alt muligt. Nogle kan have små problemer og andre kan have mere “tossede” tilfælde af sygdomme. Det er de skæve og ret så smarte sygdomme som udviklerne har fundet på, der virkelig er underholdende at se i aktion. En sygdom kan være Lightheadedness hvor personen har en lyspære som hoved. Det er rigtig sjovt at iagttage de forskellige patienter og se dem blive kureret. Men det er ikke altid det går lige godt og patienter kan i værste fald, ende med at dø. Hvis ikke din besætning af læger og sygeplejersker er trænede nok, udhvilet eller mangler ekspertisen, så er risikoen for fiasko stor! Men dør en af dine patienter så går sygehuset rating ned af og der er chancer for at patienten bliver til et spøgelse. Så er det med at få fat på en vicevært, der også er en ghostbuster, så dine patienter ikke bliver skræmte.

Når dine patienter venter, er det med at holde øje med dem. Måske går det hele lidt for langsomt, og ventetiden kan være lang. Så er man nødsaget til at bygge flere rum af den type, som har mange på ventelisten eller ansætte flere læger. Det er med holde styr på, at ens patienter har alt det de har brug for. Keder de sig, skal der placeres standere med magasiner og blade. Er de sultne, skal der laves flere snackmaskiner osv.

Dit hospital skal fungere og være i tip top stand, så din rating og pengestrøm er konstant. Dermed får du råd til bedre genstande, mere avanceret udstyr og ekstra plads. Ind imellem er der prisuddelinger, hvor man også kan vinde sig lidt ekstra omtale og point i form af Bedste Medarbejder, Reneste Sygehus, Bedste Sygehus osv. Der er meget at holde styr på og du får konstant melding om hvad der virker og bestemt ikke virker. Der er rig mulighed for at skabe noget stort, men det er med at holde tungen lige munden.

Two Point Hospital bygger videre på den klassiske genre og det holder 100 %. Der er masser af ting at se til og der sker hele tiden noget nyt. Man kan få mange timer til at gå med at planlægge sit sygehus lige fra layout, medarbejdere og til underholdning for de ventende patienter. Dette er et rigtig godt SIM spil og er man til den genre, så giv den et skud!

 

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægBREAKING!: Telltale Games begynder nedlukning
Næste indlægNintendo Switch Online Service anmeldelse
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
two-point-hospital-anmeldelseTwo Point Hospital bygger videre på den klassiske stil og det holder 100 %. Der er masser af ting at se til og der sker hele tiden noget nyt. Man kan få mange timer til at gå med at planlægge sit sygehus lige fra layout, medarbejdere og til underholdning for de ventende patienter. Dette er et rigtig godt SIM spil og er man til den genre, så giv den et skud!