Sony har på et tidligt tidspunkt sagt at free-2-play er et fokusområde på PlayStation 4. Det forventes at skulle drive en stor del af dem som ikke ønsker at betale et fast abonnement på PlayStation Plus og stadig gerne vil spille online. Vi har ved udgivelse af PS4 fået bl.a. DC Universe Online og Blacklight Retribution. Senere er det bl.a. blevet til War Thunder, Planetside 2, Trans-Galactic Tournamet og en af redaktionens favoritter Warframe. Nu er vi så heldige af have fået World of Tanks som udbydes af Wargaming.net.

wot 03

World of Tanks er uhyggeligt populært på PC og det er et af de spil som har den bedste indtjening af alle free-2-play (f2p) titler. Hov, hvordan hænger penge sammen med free-2-play? Udviklere skal også have mad og betale regninger så der findes i alle f2p spil en eller anden måde at bruge rigtige penge. Modellen er forskellig og de spil som har succes finder en balance så du både kan vinde og have det sjovt ved at spille gratis, samtidig med at du kan bruge penge som du synes du får noget for uden det er at betale for at vinde. World of Tanks har også ramt lige denne balance.

wot 01

Har du aldrig spillet World of Tanks (WoT) så det episke kampvognsslag baseret på Anden Verdenskrig. Du kæmper 15 mod 15 indtil enten tiden er gået, alle fjendens kampvogne er nedkæmpet eller du har indtaget fjendes base. Du har kontrol over din egen kampvogn hvor du navigerer og skyder på vegne af besætningen. Styring er enkel uden for mange dikkedarer som matcher mulighederne i tidsperioden. Dermed er det også forholdsvist let at gå til, også selvom du aldrig har spillet noget andet før. Der er en kort introduktion med basis funktionerne inden du slippes løs i multiplayer. Der er forskellige muligheder, også for kun at kæmpe mod computer modstandere (AI), selvom det mest underholdende er at kæmpe mod andre levende mennesker i multiplayer.

wot 05

Sværhedsgraden reguleres ved at inddele de forskellige kampvogne i kategorier baseret på deres udviklingstrin. Dermed bliver det et jævnbyrdigt slag hvor det primært er evnen til at arbejde sammen i grupper som kommer til at gøre udslaget. Du optjener spillets interne møntfod ved at deltage i kampe og kan så vælge at bruge rigtige penge for at få adgang til kampvogne på en højere udviklingstrin uden at spille for det. Jeg har med en kombination af (hårdt) arbejde ved at spille og tilløb med rigtige penge skaffet mig adgang til niveau 5 og et par kampvogne der er lidt højere. Det er lige omkring dette niveau hvor erfaring med spillet og baner adskiller dem som alene har købt sig vej frem.

wot 02

I de tidligere niveauer så det er meget begynder præget med minimal taktisk indsigt og maksimal speederen i bund. Det er også underholdende selvom WoT er et spil som belønner omtanke og samarbejde på tværs. Du kan næsten sige at det er en blanding mellem en first person shooter og et tur baseret strategi spil. Så trives du godt med action i et velovervejet tempo så er WoT spillet for dig. Når du rammer omkring niveau 5 så er der både masser af spillere og et meget stort udvalg af køretøjer. Der er også masser at give sig til når du ikke lige er på slagmarken.

wot 07

Hver enkelt kampvogn kan opgraderes i henhold til den teknologi udvikling der var på området. Det er også på den måde du får adgang til nye kampvogne. Nye designs bliver tilgængelige når du er nået tilstrækkeligt langt frem i den eksisterende teknologi bane. Du kan selvfølgelig også bare vælge at anskaffe en færdigstrikket teknologi pakke som samlet givet det største løft til den aktuelle kampvogn. Har du den tekniske interesse kan du vælge individuelle komponenter der bedre kan tilpasses din stil eller taktik. Det er værd at bemærke, at jeg bruger kampvogn som en betegnelse for både lette og tunge kampvogne samt artilleri som er enormt robuste. Der er noget for enhver spillestil. Personligt synes jeg det er vældigt underholdende at benytte lette kampvogne der med deres hastighed og manøvredygtighed kan overrumple fjenden. Pas på hvis du møder mere end en enkelt langsom fjende for så er du hurtigt et brændende vrag.

wot 08

Grafik og specielt lyd fungerer rigtigt godt. Du kan, som forventet, køre gennem hegn og andre mindre forhindringer selv træer. Det er så også let for fjenden at se hvor du kommer fra. Lyden af bæltekørertøjer kan også høres tydeligt. Selvom du ikke lige kan se fjenden så har du en idé om retningen. Jeg valgte at spille på de Europæiske servere der findes i Paris og den del af infrastrukturen fungerer også upåklageligt. Der er mange udviklere der kan lære meget af Wargaming.net tilgang til online multiplayer. Det er virkeligt solidt.

wot 06

World of Tanks leverer på PlayStation 4 en free-2-play oplevelse der er uden sidestykke. Det er som på PC ganske gratis, selvom det er svært for sådan en som mig ikke lige at købe en ny camouflage eller næste generation af kampvogn. Omtanke og planlægning belønnes samtidig med at ildkampene leder tankerne hen på en first person shooter. World of Tanks er med til at underbygge Sony’s udsagt om at PlayStation 4 er stedet at spille free-2-play.

wot 04

Tak til Wargaming.net og MI5 Communication.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSpeedlink Phantom Hawk flight stick anmeldelse
Næste indlægThe Legend of Zelda: Twilight Princess HD anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
world-of-tanks-anmeldelse-ps4World of Tanks leverer på PlayStation 4 en free-2-play oplevelse der er uden sidestykke. Det er som på PC ganske gratis, selvom det er svært for sådan en som mig ikke lige at købe en ny camouflage eller næste generation af kampvogn. Omtanke og planlægning belønnes samtidig med at ildkampene leder tankerne hen på en first person shooter. World of Tanks er med til at underbygge Sony’s udsagt om at PlayStation 4 er stedet at spille free-2-play.