Det kan være rigtig farligt at have høje forventninger til et spil. Jeg har en tendens til at stille lidt for høje krav til nye spil, og derfor oplever jeg en gang imellem, at jeg bliver skuffet, og jeg var virkelig nervøs for, at det samme ville ske, når jeg skulle gå igang med Alien: Isolation. Mens jeg har ventet, har jeg tænkt på, hvor skuffet jeg var over Alien vs. Predator 3 og om det samme ville ske med Alien: Isolation.
Heldigvis blev jeg ikke skuffet, da jeg startede spillet op første gang. Tværtimod. Jeg blev positivt overrasket over, hvor godt spillet passer ind blandt de gode gamle Alien-film, som jeg elsker så højt. Man kan virkelig mærke, at der er tænkt godt og grundigt over, hvordan man får ført stemningen fra film til spil, og det lykkedes til fulde.
Historien foregår 15 år efter den første film, og man følger Amanda Ripley, som får en chance for at få svar på, hvad der er sket med hendes mor Ellen Ripley, som vi kender fra Alien-filmene. Det fører hende på en rejse til rumstationen 
Sevastopol, hvor hun vil finde frem til, hvad den sorte boks fra hendes mors rumskib fortæller. Det lyder som en simpel mission, men der lurer mange farer. Der er nemlig sket noget på stationen. Alle kæmper for overlevelse, og der er umiddelbart ingen, man kan stole på.
Alien: Isolation er et førstepersons survival spil. Nogen vil fristes til at kalde det et gyser-spil, men i stedet vil jeg bruge udtrykket spænding eller thriller. Der er nok nogen, der vil være uenige med mig i dette, men et gyser-spil skal være fyldt med massere af chok, og det får man heldigvis ikke i Alien: Isolation. Til gengæld sidder du med hjertet oppe i halsen så snart du kan høre en Alien, og det fortsætter gennem hele spillet.
Den er nemlig umulig at slå ihjel. Du kan maksimalt skræmme den væk ved brug af ild, men det er også det. Denne perfekte organisme er simpelthen ikke en, vi mennesker kan eliminere, men det kan man bruge til egen fordel. For selvom dette rumvæsen er ens fjende, så er den til gengæld også den eneste du kan stole lidt på, på Sevastopol. Andre mennesker er sjældent venlige, og derfor er det en god idé at lokke alienen frem en gang imellem. En god måde at gøre det på, er ved at lave lidt støj. Så klarer den ærterne for dig. Better them than me. Med den tankegang har man bedst chance for at overleve, og man kan altid regne med at en alien vil gøre det af med alt levende.
Man samler undervejs forskellige ting sammen. Dem kan bruge til at lave våben, røggranater og mange andre ting, som du bl.a. kan bruge til at distrahere fjenderne, så du kan slippe væk. Man finder yderligere også redskaber, som kan bruges til eksempelvis at åbne en dør. Man får altså hele tiden flere værktøjer, som man kan bruge, og det hjælper til at spillet ikke på nogen måde bliver monotont.
Det samme gælder for de opgaver, man bliver kastet ud i. Dem er der mange af, men de skal klares på forskellig manér. Nogle gange kan de løses ved at trykke på noget så enkelt som en knap, andre gange skal man løse nogle drilske puzzles for at komme videre. Det skal gøres samtidig med at du eksempelvis har en alien i hælene, så det er ikke altid lige nemt, og derfor kan man godt bruge meget tid på at klare en enkelt mission. Går det helt galt, så er der heldigvis placeret steder, hvor du kan gemme dit spil. Spillet gemmer også selv undervejs, men det er meget sjældent, og derfor er det en rigtig god idé at lave et save, når man ser en af disse save-bokse.
Alien: Isolation er bygget rigtig godt op både grafisk og lydmæssigt. Man har virkelig sørget for, at få spillet til at ligne Alien-filmene, og hvis man er lidt af en Alien-fan, så er det svært ikke at være begejstret for denne oplevelse. Ikke nok med at det ser ud som om man befinder sig i en Alien-film, så føles det også sådan. Musikken er med til at bygge en stemning op, og det sammen med lydene fra fjender og rumstationen skaber en helt perfekt alien-oplevelse.
Alien: Isolation er ikke kun lavet til fans. Det kan også nydes af folk, der ikke kender filmene, men der er ingen tvivl om, at det er en klar fordel at kende universet. Spillet er fyldt med spænding fra start til slut, og sammen med god grafik, en fantastisk lydside og en god historie, som passer godt ind i serien, så har man lavet en virkelig god oplevelse. Jeg har svært ved at sige noget negativt om Alien: Isolation, og det jeg kan sige er så småt, at det ikke er værd at nævne. Måske er jeg for meget fan – det er bestemt muligt, men i min bog fortjener Alien: Isolation en topkarakter.
[box_info]Alien: Isolation er anmeldt på Playstation 4 og leveret af Sega & MI5 Communication[/box_info]