Hvad får man, hvis man blander Pokémon, Sten-saks-papir, Fetch Questing og Monster Hunter? Man får et sjovt og underholdende spil, kaldet Monster Hunter Stories. Monster Hunter Stories er det nyeste twist, på den populære Monster Hunter Serie, og giver universet en ny drejning.

Jeg har ærligt talt aldrig været så stor en fan, når det kommer til Monster Hunter. Serien virker utrolig bred og spændende, men gameplayet har, for mig, været alt for avanceret, og kryptisk at sætte sig ind i. Jeg har snakket med mange, der virkelig har bedt mig, give spillene en chance, og de gange jeg har forsøgt, har jeg droppet det igen. Det er ikke lige mig. – MEN!

Monster Hunter Stories er utroligt nok lige mig. Hvad gør spillet anderledes? Det er samme univers, samme skabere, samme virtuelle verden. Stories gør hele Monster Hunter oplevelsen nemmere for casuals, samt giver det os en forståelse for det kæmpe store univers.

I modsætning til Monster Hunter, er Stories lidt anderledes – i teorien. I Monster Hunter, er en af de vigtigeste elementer, at jage monstre, og bruge de ressourcer monstrerne kan give dig såsom, skind, knogler, mm. I Stories er der også den funktion, dog er det ikke dét der bærer spillet. I Stories er det vigtigste element at stjæle æg fra monstre for, at klække dem og blive venner med det ny udklækkede monster (det giver nogle Pokémon vibes) – puha.

Således når du vælger at kæmpe mod et monster, bliver du smidt ind i en duel i form af tur-baseret-kamp. Dette er en stor kontrast i forhold til Monster Hunter, da man i det, bekæmper monstrene i Overworld’en.

I kampene angriber du med din karakter (avatar) – dette gør du via et sten-saks-papir format. Der er Power Attack, Speed Attack og Technical Attack samt nogle specielle angreb. Disse 3 forskellige typer angreb er bedre end den ene, og dårlige end den anden. Dit monster angriber dog på egen vis. Du kan se inden du angriber fjenden, hvilket type angreb dit monster vil benytte sig af, så du kan tænke frem af, og få mest ud af kampen.

Din karakter, har også en speciel Kinship Stone, som gør at du kan “synkroniserer” med dit monster, blive bedre venner med dem osv. Stenen har også en funktion som gør, at du kan ride på dit monster under kamp. Dette giver dig ekstra styrke, mere liv, og et speciale angreb, der er specielt fra monster til monster. Dette giver en lysten til, at finde flere monstre, og tjekke alle deres evner ud.

Spillet er bygget op om en historie, men der er også mange forskellige typer quests. Disse Quests kan bestå af – at du skal besejre et type monster x antal gange, finde x antal svampe, nedlægge et bestemt boss monster mm. Disse quests er meget organiske, og kriteriender bliver opfyldt mens du spiller. Så hvis man bare holder sig opdateret og tager alle quests der er til rådighed, vil man automatisk opnå dem på siden af spillets historie – hvilket på den ene side er dejlige nemt, og overskueligt, men også lidt kedeligt.
Nogle quests er dog unikke, og kræver du omlægger din rute fuldstændigt for, at klare den. – Ofte vil gevinsten være det hele værd, da pengene blandt andet er essentielle.

Monster Hunter Stories bringer mange genkendte ting på bordet, men leverer dem med en charme og flotte, organiske animationer. Oplevelsen er super interessant og god.
Og hvis du er ligesom mig, der mener Monster Hunter serien er for avanceret, så giv Stories et skud. Det er lige til, og monster underholdende.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægGear.Club Unlimited har fået udgivelses dato
Næste indlægJust Dance 2018 for en speciel game mode til børn
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!
monster-hunter-stories-anmeldelseMonster Hunter Stories bringer mange genkendte ting på bordet, men leverer dem med en charme og flotte, organiske animationer. Oplevelsen er super interessant og god. Og hvis du er ligesom mig, der mener Monster Hunter serien er for avanceret, så giv Stories et skud. Det er lige til, og monster underholdende.