Godt vi ikke er overtroiske, Super Mario Party Jamboree er nemlig spil nummer 13 i den velkendte Mario Party serie. Men vi er hverken bange for sorte katte der løber over vejen, eller at gå under en stige. Så vi kaster terningerne og går i krig i denne herlige Mario verden.

Vi kan nok ikke komme uden om at Mario er den helt store front figur for Nintendo. Nu er han og alle hans venner/fjender på banen med en ny oplevelse. Vi ser nu nærmere på Super Mario Party Jamboree som er nyeste skud på stammen.

Først vil vi tage jer en tur tilbage i tiden til den gode gamle Nintendo 64. Hvis vi kigger nærmere på 1998, så var det året hvor det første Mario Party spil så dagens lys. Det blev starten på endnu en kæmpe success for Nintendo.

Mario Party serien er en spilserie som samler dig og dine venner hjemme i stuerne til en god omgang minigames i den bedste stil. Variationen har altid været stor i serien, så vi har nu æren af at dele vores oplevelse med Super Mario Party Jamboree med jer.

Mario Party spillene har altid haft en hel del at byde på med massere af underholdning, og Super Mario Party Jamboree er ikke nogen undtagelse. Spillet er et overflødighedshorn af underholdning, og vi kam med garanti sige at man ikke kommer til at kede sig.

Der hvor fokus (i hvert fald anmelderen her) er de gode klassiske Mario Party brætspil stil, så det startede vi ud med at give os i kast med. Vi kunne gå i dybden med spillets regler, men det er der jo ikke noget sjov i. Det skal spilles for at det hele giver mening.

Hver gang et Mario Party spil udgives, bliver man blæst bagover da man bliver imponeret igen og igen om hvor mange minigames der er i spillet.

Denne gang her tæller vi over 110 minigames og ikke mindre end 22 forskellige figurer at vælge imellem. Så hvis man kommer til at kede sig i brætspil delen, så vil vi uden at lyde for hårde sige, at det er jeres egen skyld. I Super Mario Party Jamboree er der 

Det er ikke en hemmelighed at man “låner” lidt fra de gamle klassikkere og smider det ind i den nyeste udgivelse, hvilket Nintendo også har gjort med denne titel. Men der er i den grad plads til nye minigames. Der er over 50 nye minigames at give sig i kast med.

Noget som er nyt ligger i titlen, nemlig Jamboree. Når man spiller møder man de såkaldte Jamboree Buddies, det lyder lidt farligt men det er det faktisk ikke. De giver dig nemlig den vildeste bonus hvis du lander på dem på din færd. 

De kan forbedre dine evner, kopierer andres genstande og meget mere. Disse Jamboree´s er en genial tilføjelse til spillet. De gør spillet en smule mere uforudseeligt og man finder hurtigt ud af man ikke skal hvile for meget på laurbærrene.

Selve Mario Party delen på spillebrættet kan nydes i fulde drag med den velkendte Pro Controller, hvilket fungere perfekt. Men skal man mærke kraften i Nintendo Switchén så hiv jeres Joy-Cons frem og prøv kræfter med de fede game modes der er tilføjet Super Mario Party Jamboree.

Variationen er stor. du kan tage på en flyvetur med Mario, tage på et eventyr med Toad´s Item Factory hviklet sætter din tålmodighed på prøve i super sjove “kugle baner” med Toad. 

Det som trækker opmærksomheden her er klart Rhythm Kitchen. Det er i bund og grund et rytme spil hvor man skal bevæge sine Joy-Cons i den rette takt. Det er noget der klart kunne tilføje serien noget nyt, men der skyder Nintendo desværre sig lidt i foden, for så gennemført er det nu hellere ikke. Men når det så er sagt, så er det ret underholdende ved første øjekast.

Super Mario Party Jamboree er et Multiplayer spil med sikkerhed, men hvad er et Multiplayer spil uden online del? Ja det kan vi ikke svare på her, for der er selvfølgelig en lækker online del i spillet.

Nintendo formår endnu en gang til at sørge for at holde deres spil i live i så lang tid. For spillets Multiplayer del den spiller bare maks!. Som det ser ud nu så er der “kun” 2 game modes i den online multiplayer del.

Du tænker måske, er det nok? Det kan vi med det samme sige at det er det med sikkerhed. I kan give jer i kast med op til 19 andre gamere, så I får ret sikkert den modstand I ønsker. Der er ikke en finger at sætte på online delen, for både Koopathlon og Bowser Kaboom Squad holder 100 %.

Super Mario Party Jamboree fuldender Mario Party serien og samler de bedste oplevelser fra de gode gamle Mario Party spil, det krydres med en masse nye features. Der er ikke en finger og sætte på levetiden af Super Mario Party Jamboree, for det er et spil der bliver ved med at give rendyrket underholdning lige meget hvor meget du har spillet det. Skal der underholdning til de mørke vintertider vi snart går i møde, så er Super Mario Party Jamboree spillet du bare må eje!

Vi sender en stor tak til Nintendo Danmark for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægCronos: The New Dawn rammer i 2025
Næste indlægPDP’s nye Minecraft REALMz controller annonceret
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
super-mario-party-jamboree-anmeldelseSuper Mario Party Jamboree fuldender Mario Party serien og samler de bedste oplevelser fra de gode gamle Mario Party spil, det krydres med en masse nye features. Hvis du ikke har Super Mario Party Jamboree i din Switch samling endnu, så skynd dig fordi din Nintendo Pusher og få fat i det.